Ansøgere til de såkaldte fyrtårnsprojekter har jo muligheden for at fremlægge projektet mundtligt på et pitch-møde med Miljøstyrelsen. Møderne er planlagt til at løbe af stabelen i uge 11/ 12. På mødet vil MUDP-sekretariatets medarbejdere kommentere på projektidéen og vurdere, om den ligger inden for rammerne af MUDP og har potentiale som et fyrtårnsprojekt.
Den nye frist for anmodning om pitch-møde og indsendelse af 1-sides projektidé for fyrtårnsprojekter er rykket til den 9. marts 2022 kl. 12.00.
Det er en god idé at indsende projektidéen og få feedback, før man skriver selve ansøgningen, men bemærk at det er ikke en forudsætning for at søge om tilskud fra MUDP.