I 2025 har MUDP fokus på rent vand, Ren luft, Miljøfarlige stoffer, Klima, Bæredygtig udnyttelse af ressourcer og biodiversitet. Tilskudsmidlerne skal bruges til at støtte virksomheder, der investerer i nye og mere effektive teknologiske løsninger til de store miljø- og klimaudfordringer, samfundet står over for. Projekterne skal, udover at have positiv effekt for miljø, natur og klima, bidrage til at styrke Danmarks førerposition inden for det grønne område og bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.
”Vi åbner nu puljen, der skal støtte virksomhederne i at udvikle fremtidens miljøteknologiske løsninger. 10 mio. kr. er øremærket projekter med fokus på klimatilpasning og ellers er fokus fx substituering af PFAS, bedre brug af ressourcer samt renere vand og renere luft ved hjælp af ny teknologi,” siger Katrine Rafn, der er kontorchef i Miljøstyrelsen og sekretariatschef for MUDP.
Læs mere om fokusområderne i MUDP's handlingsplan 2025.
Læs mere om MUDP’s bestyrelses sigtelinjer i MUDP’s strategi for 2024-27.
Projekttyper og ansøgningsfrister
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af følgende projekttyper:
- ETV (Environmental Technology Verification) – Ansøgningsfrist 9. april 2025 kl. 12.00
- Forprojekter, der afdækker teknologisk gennemførlighed – Ansøgningsfrist 9. april 2025 kl.12.00
- Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter – Ansøgningsfrist 14. maj 2025 kl. 12.00
- Fyrtårnsprojekter – Ansøgningsfrist 27. august 2025 kl. 12.00
Læs mere om projekttyperne og krav til ansøgninger på mudp.dk
Sparring på projektideer
Det er muligt for ansøgere at få sparring på deres projektidé ved at indsende en én-sides projektbeskrivelse, som MUDP-sekretariatet vil give uformel feedback på.
Alle, der overvejer at søge om tilskud til et fyrtårnsprojekt, får herudover mulighed for mundtligt at fremlægge ideen for sekretariatet.
Find mere information om mulighederne for feedback og skabelon for én-sides projektbeskrivelse på mudp.dk
Informationsmøder
MUDP afholdte informationsmøde d. 13. december 2024.
MUDP holder også informationsmøde i uge 10 2025. Hold øje med nyheder fra MUDP: