Foto: Andreas Lolle.
På septembers sidste solskinsdag snorkler tre mænd rundt i vandoverfladen ved Roneklint på Sydsjælland. Under vandoverfladen tegner sig konturerne af et skakbræt i rustent trådnet og en arm i våddragt, der felt for felt tømmer indholdet af en plastiksprøjte ned i sandbunden.
”Når vi ser, hvordan man i mange fjordområder snorkler rundt og stikker søm med ålegræsskud i havbunden, så ringer alarmklokkerne med det samme for sådan nogen som os – det ser hyggeligt ud, men ikke særligt effektivt,” lyder det fra designingeniør Mathies Herskind, der er den ene af de tre, mens han har mundstykket fra sin snorkel dinglende ned langs kinden.
De tre mænd i våddragt er nogle af udviklerne bag et nyt forprojekt, som er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet. Bag projektet står blandt andet projektleder Andreas Lolle fra ingeniørvirksomheden Lolle & Nielsen og marinbiologerne Mette Knudsen og Per Dolmer fra Blue Research, og de vil som noget nyt forsøge at udplante ålegræsfrø og udvikle en maskine, der kan overtage den manuelle del af arbejdet. I dag udplanter man ålegræsskud ved at binde skuddene fast til rustne søm, som efterfølgende bliver stukket ned i havbunden. Men processen er tidskrævende, da skuddene først skal høstes, før de kan udplantes, og udplantningen foregår manuelt ved hjælp af dykkere, hvorfor det er en dyr proces.
”Man kan sammenligne det med, hvis en landmand skulle gå rundt og plante hver enkelt havrespire,” forklarer Andreas Lolle.
MUDP-projektet vil derfor udfordre den nuværende fremgangsmetode ved i stedet at udplante ålegræsfrøene direkte i havbunden frem for først at lade dem vokse sig til græsstrå på land. Men før der kan blive tale om en maskine til at udføre arbejdet med selve udplantningen, skal frøene lykkes med at spire, og for at dét kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at frøene har den helt rigtige madpakke med sig ned på bunden. Derfor eksperimenterer holdet også med et miks af engangssprøjter og bomuldsposer, der iblandet ålegræsfrø er proppet med forskellige substanser fra majsstivelse til agar, der skal få frøene til at klistre sig fast på bunden og dermed give dem tid og ro til at spire. Hvad der er den helt rigtige madpakke, vil derfor vise sig, efterhånden som skakbrættet på bunden af Faxe Bugt bliver fyldt ud med forskellige forsøgsblandinger:
”Madpakken sætter ligesom formkravene til, hvordan såmaskinen skal se ud. Er det madpakken med gel og stivelse, der er den mest optimale, så er det én type maskine, vi skal lave, men er det bomuldsposen med sand og jern, der fungerer bedst, så er det en helt anden,” forklarer projektlederen.
Vi taler om ålegræs som aldrig før
Ålegræs er tidens mest omtalte undervandsplante – og med god grund. De græsgrønne strå, der blandt andet er kendt for deres evne til at optage og binde CO2 og kvælstof, er under massivt pres på globalt plan, og rundt omkring i landet bliver der eksperimenteret med udplantning af ålegræskolonier som et led i EU’s vandrammedirektiv. Ifølge direktivet skal alle kystvande opnå god økologisk tilstand senest i år 2027, og i Danmark er tilførslen af næringsstoffer vurderet som den væsentligste negative faktor i påvirkningen af miljøtilstanden.
Ifølge marinbiolog Per Dolmer er der kommet enormt stor interesse for iltsvindet i de danske fjorde blandt lokalbefolkningerne, men opmærksomheden i sig selv er ikke nok til at sætte skub i ålegræsudplantningen - for prisen kan være en begrænsning:
”Prisen for én hektar ålegræs er angivet op til 250.000 kroner med den metode, man anvender i dag, så hvis vi i det her projekt kan udvikle en metode, som gør prisen til en tiendedel eller mindre, så kan man jo for de samme penge få etableret meget mere ålegræs. Men det er afgørende, at udplantningsmetoden bliver automatiseret ved hjælp af ny teknologi.”
Og spørger man holdet bag projektet, er det kun en mulighed, hvis udviklingsprojekter som dette kan få en økonomisk håndsrækning udefra:
”Det var først, da vi fik tilskyndelsen fra MUDP, at vi for alvor kunne sætte turbo på udviklingen. Så for vores vedkommende er det meget positivt, at man netop går efter forankring i danske virksomheder, der kan tage noget miljøteknologi og bære videre,” lyder det fra Andreas Lolle.
Hvad så nu?
Her et halvt år senere er forprojektet formelt set afsluttet, og vejret har med sit frostdække lagt en naturlig dæmper på ålegræsudplantning.
”En del af de frø, vi såede sidste år, viste sig rent faktisk at spire og blev til planter,” fortæller Andreas Lolle.
”Og vi kan konstatere, at det er bomuldsposerne og gel, der fungerer bedst. Samtidig er vi overbevist om, at frømetoden har et større potentiale for skalering end den skudmetode, man bruger i dag.”
Ifølge projektlederen arbejder holdet bag dog videre, og man håber, det kan ende i et udviklingsprojekt til foråret. Det vil give projektgruppen mulighed for at udvikle og teste såmaskinen.
I 2024-2027 har MUDP fokus på de aktuelle områder ”Rent vand, ren luft, miljøfarlige stoffer, klima, bæredygtig udnyttelse af ressourcer og biodiversitet” inden for miljøteknologiudvikling.
Denne nyhed viser, hvordan et MUDP-projekt netop kan bidrage til at finde gode teknologiske løsninger inden for disse strategiske fokusområder.