Programmet byder bl.a. på
Opdatering om gældende og kommende PFAS-lovgivning
Indsigt i kildesporingsmetodik og erfaringer om prøvetagning
Cases om rensning af perkolat og spildevand
De seneste nyheder om PFAS i vandmiljøet fra PFAS Taskforcen
Sparring om teknologiske gaps og netværk
Mød eksperter fra Miljøstyrelsen, Krüger A/S, ECT2 og PFAS Taskforce, og vær med til at forme fremtidens løsninger for et renere vandmiljø.
Dato: 31. oktober 2024 kl. 10 – 15 (ankomst fra 9:30)
Sted: Miljøstyrelsen, Odense
Denne workshop er relevant for både teknologileverandører, forsyninger, kommuner og rådgivere. Udbyttet af workshoppen vil bidrage med vigtige input til det teknologikatalog, der skal hjælpe virksomheder og forsyninger med at identificere teknologier, som kan begrænse udledningen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet.
Workshoppen afholdes af Innovationspartnerskabet for miljøfarlige stoffer, der er etableret på initiativ fra MUDP, og bliver varetaget af Teknologisk Institut. Innovationspartnerskabet har til opgave at understøtte videndeling om og udvikling af nye teknologiske løsninger. Workshop om PFAS i vand er 3. og sidste workshop. Resultater af to tidligere afholdte workshops om tungmetaller og 4. rensetrin ligger på Innovationspartnerskabets hjemmeside. Der er også en kort video, der viser indtryk af workshop om tungmetaller. Teknologikataloget bliver lagt på hjemmesiden og publiceret i Miljøstyrelsens Publikationsdatabase.