I 2026 kan små og mellemstore virksomheder søge tilskud til ETV-projekter. Hvis du eller din virksomhed har udviklet en miljøteknologi, der er klar til markedet, og ønsker at få produktet verificeret, kan der søges om tilskud til en ETV gennem MUDP.
ETV-verifikater udstedes af det uvildige organ ETA Danmark, som er det danske verifikationsorgan til udstedelse af ETV-verifikater.
Ansøgningsfrist er d. 13. april 2026 kl. 12.00.
MUDPs strategi for 2024-27 og handlingsplan for 2026 er udgangspunkt for indkaldelsen af ansøgninger, og alle ansøgere bør derfor læse handlingsplanen.
Der udbydes en pulje på ca. 8 mio. kr. samlet til ETV-projekter og Forprojekter i 2026.
Opslaget er offentliggjort d. 6. februar 2026. Ansøgere kan forvente svar på ansøgningen primo juli 2026.
Ansøgningsmaterialer og bilag
Ansøg om tilskud fra MUDP
I forbindelse med indsendelse af ansøgninger til MUDP bruges det digitale selvbetjeningsmodul hvor der logges ind med MitID.
Vejledning til brug af selvbetjeningsmodulet er vedlagt som bilag. Ansøgere skal beregne ca. 20 minutter på at indtaste i selvbetjeningsmodulet, plus ca. 5 minutter pr. medansøger. Ansøgere anbefales at logge på selvbetjeningsmodulet i god tid inden ansøgningsfristen.
Få sparring på din projektidé
Informationsmøder
MUDP afholder informationsmøde d. 2. marts 2026.
Hold øje med nyheder fra MUDP: