Afsluttet ansøgningsrunde, 2012

Herunder er tekst om indkaldelse af ansøgning til MUDP 2012. Fristen var 21. september kl. 12. Der kan ikke indsendes flere ansøgninger. Der kommer ikke flere runder i 2012.

*********************************************************

Der indkaldes hermed ansøgninger til Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Formålet er at hjælpe danske virksomheder med at udvikle og demonstrere nye og mere effektive miljøløsninger.

Miljøministeriet indkalder ansøgninger om tilskud til udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter inden for fem hovedområder:

- Vand og klimatilpasning
- Ressourcer og affald – mindre affald og mere genanvendelse
- Luftforurening og støj – i byen og fra skibsfarten
- Kemikalier – alternativer til problematiske kemikalier
- Forurenende virksomheder – industri

Klik på et hovedområdet herover for at se en nærmere beskrivelse af de emner, der kan søges indenfor.

Indenfor alle hovedområder kan der søges om at gennnemføre projekter i både Danmark og udlandet (fokus på bl.a. Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Supplerende information om projekter i udlandet (PDF).

Der er samlet afsat 40 mio. kr. til fordeling i 2012.

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema.

Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 21. september 2012 kl. 12.00.

Ansøgninger sendes med e-mail og skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2012 – (anfør projekttitel)”. Ansøgnings-skemaet, der skal underskrives, skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

Ansøgninger kan sendes på papir og skal så mærkes på kuverten med ”MUDP 2012”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og evt. bilag skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.

Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail: mst@mst.dk

Læs mere om MUDP tilskudsordning , bl.a. tilskudsprocenter, tilskudsvilkår, vurdering af ansøgninger m.m.

Generelt for alle typer projekter gælder, at teknologi, der udnytter synergieffekter og minimerer energi-, materiale- og pladsforbruget, og som driftsmæssigt er miljøoptimeret, vil blive foretrukket. Endvidere vil projekter med et stort potentiale for at kunne føre til vækst igennem afsætning af teknologier i Danmark såvel som i udlandet blive foretrukket.

Der kan søges indenfor følgende delområder:

• Teknologier til forbedring af vandmiljøforvaltningen.

• Sikring af rent drikkevand

• Klimatilpasning; spildevand og regnvand

• Overvågning af vandkvalitet og sikring af hygiejnisk kvalitet

• Rensning af ballastvand fra skibe

• Ressourceeffektivitet.

Spørgsmål under hovedområde Vand og Klimatilpasning kan rettes til:

Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
tlf. 72543000
e-mail: nst@nst.dk
Kontaktperson: Robert Jensen

Teknologier til forbedring af vandmiljøforvaltningen

Der kan søges om tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier, der understøtter og effektiviserer vandmiljøforvaltningen.

I forhold til teknologier, der understøtter og effektiviserer vandmiljøforvaltningen, kan der f.eks. være tale om miljøteknologiske muligheder for at kunne imødekomme miljømålene for overfladevand og terrestriske økosystemer. Der kan også være tale om udvikling af integrerede metoder til at opnå en mere effektiv vandforvaltning, herunder effektivisering af moniteringssystemer, anvendelsen af GIS data og modellering. Tilsvarende gælder teknologier der kan fremme dataindsamlinger (evt. autosampling) i vandmiljøet.

Sikring af rent drikkevand

Der kan søges om tilskud til projekter , som fx omfatter udvikling, test og/eller demonstration af:
• rensning af forurenet drikkevand (miljøfremmede stoffer, mikroorganismer samt uønskede naturlige stoffer),
• teknologi til kvalitetssikring og -styring af vandbehandling og forsyningsnet, herunder også kobling mellem online måling af vandkvalitet og mulighed for umiddelbar reaktion på forurening, og
• metoder til optimering af vandindvindingens størrelse.

Klimatilpasning; spildevand og regnvand

Der kan søges om tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af fx:
• teknologi, der reducerer risikoen for spildevandsoverløb og oversvømmelser under ekstrem regn,
• udvikling og demonstration af nye teknologier til lokal håndtering af regnvand,
• udvikling af rensningsteknologier, der kan omdanne opsamlet regnvand til rent vand,
• udvikling af teknologi, der integrerer håndtering af oversvømmelser og varslingssystemer (integrerede IT-systemer),
• nye teknologier til etablering og vedligeholdelse af vand- og spildevandsanlæg,
• udvikling og demonstration af teknologi til styring af drænafstrømning, og

• behandling af overløbsvand

Teknologi, der reducerer risikoen for spildevandsoverløb og oversvømmelser under ekstrem regn . Med stigende og mere koncentreret nedbør som følge af klimaforandringer er det nødvendigt udvikle teknologi, der kan reducere risici i forbindelse med spildevandsoverløb, og dermed undgå de uønskede, og ofte økonomisk omfattende, konsekvenser af oversvømmelserne.

Udvikling af nye teknologier eller optimering af kendte teknologier til håndtering af regnvand.
Der er stigende behov for at supplere udvidelsen af kloakkapaciteten med lokal vandafledning. Ønsket er, at der udvikles nye teknologier til lokal håndtering af regnvandet, eller at eksisterende teknologier forbedres.

Der kan også være tale om at udvikle eksisterende teknologier (eks. tage og permeable fliser) mere brugervenlige, eller at afprøve planters egnethed til f.eks. regnvandsbede.

Udvikling af rensningsteknologier, der kan omdanne opsamlet regnvand til rent vand.
Klimatilpasning kan løse flere problemer på én gang. Det overskydende regnvand kan bruges til at skabe mere og bedre natur i form af vådområder. For at vand fra veje o.a. kan skabe positive effekter i naturen skal det dog renses tilstrækkeligt godt.

Udvikling af teknologi, der integrerer håndtering af oversvømmelser og varslingssystemer
En fleksibel regnvandshåndtering kan være omkostningseffektivt. Derfor vil der være behov for test og demonstration af integrerede IT-systemer, der kan varsle og lede vandet hen hvor der er plads, i tilfælde af ekstremregn (radarstyrede kloakker).

Nye teknologier til vedligeholdelse af vand- og spildevandsanlæg
Her er der især fokus på omkostningseffektive metoder til vedligeholdelse af både vandforsyningsanlæg, spildevandsanlæg og tilhørende rørføringer. Metoderne skal være rettet mod, at det ønskede vedligeholdelsesniveau opnås.

Udvikling og demonstration af metoder til intelligent håndtering af drænvand
Der behov for løsninger så risikoen for oversvømmelser begrænses. Det kan f.eks. ske ved etablering af buffermagasiner i landskabet. Styring af drænvandsafstrømningen vurderes at kunne være en omkostningseffektiv metode til regulering af afstrømningen i forbindelse med kraftige nedbørshændelser.

Overvågning af vandkvalitet og sikring af hygiejnisk kvalitet

Der kan søges om tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration fx inden for emnerne:
• eksisterende og ny teknologi til fjernelse af mikroorganismer i vandmedier,
• online målinger til overvågning af mikrobiel vandkvalitet,
• online målinger til påvisning af desinfektionsbiprodukter i svømmebade, og
• teknologi til rensning for desinfektionsbiprodukter i svømmebade.

Eksisterende og ny teknologi til fjernelse af mikroorganismer i vandmedier er specielt relevant i forhold til Cryptosporidier i svømmebade. Cryptosporidier er klorresistente mikroorganismer, som ikke dræbes ved de klormængder, som anvendes i svømmebassiner. Flokning, ultrafiltrering, UV m.v. reducerer indholdet af Cryptosporidier i svømmebassiner. Der lægges vægt på, at udvikling, test og/eller demonstrations projekter, også belyser fordele og ulemper for de forskellige metoder og kombinationer af metoder, samt økonomi.

Online målinger til overvågning af mikrobiel vandkvalitet sigter på online måling og/eller hurtige analysemetoder til overvågning af relevante indikatorbakterier i svømmebassiner. Det kan være metoder som kan anvendes i svømmehallernes egenkontrol. Online målinger/hurtige analysemetoder vil øge sikkerheden for at den mikrobiologiske kvalitet af vandet i svømmebassiner er tilstrækkelig.

Online målinger til påvisning af desinfektionsbiprodukter i svømmebade, sigter på online måling og/eller hurtige analysemetoder til påvisning af desinfektionsbiprodukter (DBP) i svømmehaller, i vand og/eller luft. Der sigtes især mod metoder som kan anvendes i svømmehallernes egenkontrol af DBP. Der dannes mange forskellige DBP når det frie klor i svømmebassiner reagerer med forureninger. Da DBP kan være sundhedsskadelige, lægges der vægt på projekter der kan sikre en nem og hurtig overvågning af (nogle) af disse stoffer, og som kan give den ansvarlige for svømmebassinet mulighed for at gribe ind, hvis indholdet i vand eller luft bliver for højt.

Teknologi til rensning for desinfektionsbiprodukter i svømmebade sigter på afprøvning og/eller udvikling af teknologi som kan fjerne de uønskede DBP i bassinvand.

Rensning af ballastvand fra skibe

Der kan søges om tilskud til projekter , som fx omfatter udvikling, test og/eller demonstration og optimering af teknologi der kan anvendes til rensning af skibes ballastvand, herunder:
• teknologi (design), der fx kan installeres på skibe, der kun vanskeligt kan anvende konventionelle ballastvandsystemer,
• teknologi (design/optimering) til modtageanlæg på land eller i havn til skibes ballastvand, jf. MEPC´s guideline nr. 5, og
• automatisk moniterings- eller målesystem, som kan anvendes fx til kontrol (inkl. havne-statskontrol, eller såkaldte ”indicative -” eller ”detailed” analyser) af, om et skibssystem virker, eller som kan minimere anvendelse af eller udledning af ballastvand.

Teknologiudviklingen er i gang, og flere produkter er allerede på det globale marked. Et marked som forventes at vokse frem mod 2020 for derefter at falde. Der kan søges om støtte til udvikling af teknologi til rensning af skibes ballastvand, der som minimum kan overholde ballastvandskonventionens krav om rensning. Kravene til behandling af ballastvand er fastlagt i den såkaldte D-2 standard. D-2 standarden er et minimumskrav, og bl.a. USA har særlige krav. D-2  kravene følger af konventionsteksten.

Teknologi (design). Hvis man påtænker at designe eller konstruere et system (eller dele hertil) skal man være opmærksom på, at det er en kompliceret proces, som kan tager nogle år. På verdensmarkedet er der flere typegodkendte systemer, samt flere under udvikling (listet hos IMO og Lloyds Register). Det er MEPC´s guidelines inden for området, som skal ligge til grund for en godkendelse - jf. guideline nr. 8 og 9, samt guideline nr. 10 om prototyper. Guidelines skal følges for at opnå typegodkendelse. Tilskud kan også gives til test og fx bistand fra konsulenter/ klassifikationsselskaber til dokumentation før en godkendelse.

Visse specialskibe , kan af forskellige årsager have vanskeligt ved at efterleve konventionens regler. Der kan søges tilskud til udvikling af løsningsmuligheder, for systemer til specialskibe.

Teknologi (design) til eller optimering af modtageanlæg på land eller i havn til skibes ballastvand herunder vurderinger af muligheder til etablering og drift, jf. MEPC´s guideline nr. 5. Konventionen åbner mulighed for, at skibe kan aflevere ubehandlet ballastvand til modtageanlæg. Modtageanlæg skal opfylde samme krav til udtømning af ballastvand som skibe. Skibe kan af flere årsager ønske udtømning af ballastvand til et modtageanlæg. Et modtageanlæg skal indrettes og kunne drives jf. MEPC´s guideline nr. 5.

Moniterings- eller målesystem (både automatiske og til havnestatskontrol), som kan anvendes til at optimere under drift eller ved kontrol af, om et skibssystem virker.

Ressourceeffektivitet

Der kan søges om tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration fx inden for emnerne:
• vandbesparende teknologi og ressourceoptimering generelt,
• energioptimering af vandinfrastrukturen, reduceret energiforbrug i kombination med bl.a. teknologier til at optimere rensning på større spildevandsanlæg, yderligere reduktion af udledning af forurenende stoffer eller større driftssikkerhed,
• teknologier, der forbedrer ressourceeffektiviteten ved markvanding,
• teknologi der forbedrer ressourceeffektiviteten for varmeindvinding,- og grundvandskøleanlæg,
• teknologi der reducerer vandtab i ledningssystemer, og
• teknologi til forbedring af udnyttelsen af sekundavand (regnvand).

Vandbesparende teknologi og ressourceoptimering generelt er rettet mod projekter fx på virksomheder, som kan sikre ressourceoptimering. Projekter rettet mod energioptimering af vandinfrastrukturen, reduceret energiforbrug i kombination med bl.a. teknologier til at optimere rensning på større spildevandsanlæg, yderligere reduktion af udledning af forurenende stoffer eller større driftssikkerhed kan fx være udviklingsprojekter, hvor rensningen på et forsyningsanlæg optimeres og der sker en samtidig energioptimering.

Der er et beslægtet emne Industriens vandforbrug og emissioner i spildevand under Forurenende virksomheder

Forbedrede markvandingsteknologier
Vand til fødevareproduktionen står højt på den globale dagsorden og med klimaforandringerne vil der være flere arealer og længere perioder med tørke, hvilket medfører at udfordringerne er stadig stigende. Det er derfor væsentligt, at der udvikles miljøteknologier, der kan optimere vandforbruget og være med til at afhjælpe tørkeperioder. Teknologierne er relevante i forhold til danske forhold, ligesom eksportpotentialet i ressourceeffektive vandingsteknologier forventes at være stigende.

Udnyttelsen af vand til markvanding kan forbedres gennem en mere præcis tilførsel og bedre fordeling af vandingsvandet. Dette kan fx ske ved videre udvikling, test og demonstration af bomvandingssystemer, der kan sikre en mere ensartet vandtildeling. Denne type vandingsanlæg forbedrer også energieffektiviteten ved vanding.

Forskning viser, at drypvandingsteknologier med alternerende vanding kan reducere vandforbruget og øge udbytterne i forhold til traditionel vanding, og videreudvikling af denne teknologi er ønskelig.

Vandforbruget til markvanding kan søges optimeret gennem en forbedring af styringen af markvandingen. Styringsredskaberne kan videreudvikles og udbredes yderligere, fx ved at kombinere vand-balanceberegninger med jordvandmålinger, herunder ved at vandingsvandet tildeles positionsbestemt (gps-styret).

Teknologi til forbedret opmagasinering af vand til markvanding. Begrænsninger i mulighederne for indvinding af grundvand til markvanding vil medføre behov for at sikre vand til markvanding på anden vis. Der er behov for at udvikle, teste og demonstrere mulighederne for opmagasinering af overskudsnedbør i vinterperioden. Opmagasineringen kan ske i damme eller ved reinfiltration til terrænnære grundvandsmagasiner, og kan således være med til at løse såvel klimatilpasnings- som tørkeproblemer.

Anvendelse af anlæg til opvarmning og/eller køling af bygninger mv. med brug af grundvand er en miljøvenlig og CO2-neutral energikilde. Ressourceeffektivisering af anlæggene vil kunne ske ved at hæve den gældende bekendtgørelses krav til temperaturen af det reinjicerede vand, idet det i så fald vil være muligt at reducere den cirkulerede grundvandsmængde betragteligt, og dermed anlægsinvesteringen til udførelse af boringer og anlæg. Herudover vil anlæggene kunne opnå en betydelig større energieffektivitet. Grundet et svagt datagrundlag under danske geokemiske forhold er der behov for at udføre mindst et fuldskala testforsøg på eksisterende anlæg for at sandsynliggøre om en hævning af temperaturgrænserne er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig.

Teknologi der forbedring af udnyttelsen af regnvand. Der er et stor uudnyttet potentiale for udnyttelse af regnvand til fx toiletskyl og tøjvask, og udvikling, test og demonstration af teknologi hertil kan medvirke til at dette potentiale kan udnyttes bedre.

Der kan søges tilskud indenfor følgende delområder:

• Teknologier til demontering af bygninger

• Videreudvikling af indsamling, sortering og forbehandling af organisk affald til biogas

• Udvikling af teknologier til øget udnyttelse af ressourcer i elektronikaffald

• Design af ressourceeffektive elektronikprodukter/-komponenter til øget  genbrug/genanvendelse

Teknologier til demontering af bygninger

Der kan søges tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og demonstration af teknologier til demontering af bygninger. Målet er at sikre en høj grad af sortering af bygningernes materialer, herunder særligt frasortering af farlige stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly og asbest. Demonteringen skal føre til en høj grad af genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse af uforurenet byggeaffald.

Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at den udviklede metode vil kunne bidrage til at opfylde ovennævnte målsætning, ligesom der skal kunne gøres rede for, hvad status er internationalt for lignende demonteringsmetoder.

Formål og baggrund
Formålet er at sikre en høj grad af sortering af bygningernes materialer, herunder særligt frasortering af farli-ge stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly og asbest. Demonteringen skal føre til en høj grad af genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse af uforurenet byggeaffald.

Regeringen har med affaldsstrategi ´10 sat fokus på at begrænse ressource tab i affald, herunder fremme af genbrug og sikre en bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, der efter de gældende regler ikke må være forurenet med miljø- og sundhedsskadelige stoffer som f.eks. PCB.
Udvikling af teknologier til demontering af huse skal understøtte den indsats, der finder sted som opfølgning på affaldsstrategi ´10.

Byggeaffald udgør en stor del af den samlede affaldsmængde i Danmark og en meget stor del af byggeaffal-det nedknuses i dag og anvendes i forbindelse med vejbyggeri m.v. i stedet for sten og grus, frem for at mate-rialerne bliver genbrugt til de formål, som de oprindeligt har været anvendt til, eller bliver genanvendt i pro-duktionen af nye byggematerialer.

Der er endvidere indikationer på at gældende regler, om at byggeaffaldet ikke må være forurenet med miljø- og sundhedsskadelige stoffer, ikke altid efterleves i praksis.

For at udnytte ressourcerne i byggeaffaldet bedre skal der udvikles metoder til demontering af bygninger. Det skal ske, dels for at sikre at en større del af affaldet genbruges som egentlige byggematerialer, frem for at affaldet bliver ”down cycled” og brugt som erstatning for sten og grus, dels for at sikre at de materialer, der fortsat vil blive nedknust og brugt som erstatning for sten og grus, ikke er forurenede med miljø- og sund-hedsskadelige stoffer,

Metoderne skal sikre, at der i praksis og på en omkostningseffektiv måde kan foretages en høj grad af sorte-ring af bygningernes materialer, herunder særligt frasortering af farlige stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly og asbest. Demonteringen skal føre til en høj grad af genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse af uforurenet byggeaffald.

Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at den udviklede metode vil kunne bidrage til at opfylde ovennævnte målsætning, ligesom der skal gøres rede for, hvad status er internationalt for lignede demonterings metoder.

Videreudvikling af indsamling, sortering og forbehandling af organisk affald til biogas

Der kan søges til skud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter om indsamling, logistik, sortering, forbehandling og efterbehandling af organisk dagrenovation, madaffald, blødt/grønt have-parkaffald og andet egnet organisk affald til biogasanlæg.

Formålet er at øge mængden af organisk affald til biogasforgasning uden at øge risici for driftsproblemer på biogasanlæggene og samtidigt fastholde en høj kvalitet af slutprodukterne til jordbrugsmæssig anvendelse.

Følgende delområder kan der søges indenfor:

• Fremtidens grønnne transport - luftforurening

• Fremtidens grønne transport - støj

• Reduktioner af luftforureningen fra termiske processer på virksomheder og energianlæg (over 1 MW)

• Brændeovne og biomassefyrede kedler op til 1 MW

• Renere skibsfart

Fremtidens grønne transport

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration
af teknologier til at begrænse udledningen af NOx og partikler fra køretøjer og ikke vejgående maskiner.

Der er hovedfokus på en indsats overfor dieselkøretøjer. Det kan f.eks. være efterbehandlingsudstyr eller teknologier, der kan indgå fremadrettet i OEM-løsninger (leverance af komponenter eller delkomponenter til primærproducenter og køretøjer eller motorer).

Fremtidens grønne transport - støj

Der kan søges tilskud inden for følgende delområder:
(ansøgninger godt kan omfatte flere områder)

• Støjisolerende vinduer
  Der kan søges tilskud til projekter , som omfatter udvikling og afprøvning (dokumentation) af vinduesløsninger med gode støjisolerende egenskaber, også i åben tilstand, og som samtidig har gode energiegenskaber. Der er tidligere udviklet såkaldte multifunktionsvinduer, der samtidigt optimerer lydisolering, varmeisolering og ventilation. Andre løsninger benytter en glasskærm i passende afstand udenpå de eksisterende vinduer, eller en flytbar ’lydskodde’, der tillader, at det eksisterende vindue kan åbnes på klem samtidig med, at der opnås en god lyddæmpning. Miljøstyrelsen har tidligere støttet projekter om lydmæssig optimering af ”russervinduer” (Miljøprojekt nr. 1417/2012) og lydskodder (Arbejdsrapport nr. 5/2011).

Der er især interesse for projekter, der videreudvikler disse idéer og retter sig imod vinduesløsninger egnet til industriel produktion Støjisolerende vinduer benyttes både ved renovering og ved opførelse af nye boliger i støjbelastede byområder. Stort set alle vinduer, nye som gamle, kan optimeres til bedre støjreduktion.

• Anden teknologiudvikling der kan løse væsentlige støjproblemer
  Der kan søges tilskud til projekter til udvikling og afprøvning af alle former for løsninger af trafikstøjproblemet i byer. Her tænkes for eksempel på projekter om mindre støjende vejbelægninger, fartreducerende foranstaltninger, støjskærme der kan benyttes i byer, mindre støjende dæk osv.

Det er en forudsætning for at støtte projekter, at der er tale om helhedsløsninger, der er integreret med andre udfordringer i byerne. Det kan være støjskærme, som ikke kun fungerer som støjskærme, eller udvikling af støjreducerende asfalt, der samtidigt minimerer bidraget til luftforurening fra afslidning af asfalten. En plan for inddragelse af relevante myndigheder og andre aktører i de foreslåede projekter, vil være en styrke i projektforslagene.

• Støjsvag varelevering af varer til butikker
  Der kan søges tilskud til projekter , der kan udvikle og afprøve løsninger til mere støjsvag varelevering af varer til butikker. Det kan både være løsninger rettet mod lastbilen, fx. eldrift- eller hybridmotorer, der anvendes ved natkørsel eller kørsel tidlig morgen, eller det kan være tiltag rettet mod vareleveringen. Miljøstyrelsen har i 2012 udgivet en rapport om hollandske erfaringer med støjsvag af- og pålæsseteknologi (PIEK-projektet, beskrevet i Miljøprojekt nr. 1408/2012). Denne type løsninger kan ligeledes indgå i de strategier for grøn citylogistik (varelevering i byer), som nogle større byer har fokus på.

Trafikstøj er, sammen med luftforurening, en af de væsentligste kendte forureningskilder til sygdom og tabte leveår i den industrialiserede del af verden. Bekæmpelse af støj er derfor et vigtigt element i fremtidens grønne og sunde byer, og der vil globalt være stigende efterspørgsel efter grønne løsninger i byerne, der kan dæmpe støjen fra vejtrafik.

Bekæmpelse af trafikstøj sker typisk teknologisk via støjsvagere asfalt, støjskærme, støjreducerende facader og vinduer, mindre støjende motorer og dæk, elbiler osv. Der er behov for en fortsat udvikling af disse teknologier samt en bedre formidling af de teknologiske muligheder med henblik på at øge efterspørgslen.

Luftforurening fra virksomheder og energianlæg

Der kan søges tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknolo­gier til at begrænse alle luftudledninger fra virksomheder, men spe­cielt NOx og partikler fra energianlæg. Der peges især på SCR (Selective Catalytic Reduction) og andre teknologier som eksempelvis forgasning, herunder teknologier til rensing af gasser til en kvalitet som naturgas, hvis de kan medvirke til at begrænse miljøpåvirkningen ved anvendelse af biobrændsler.

Der kan søges tilskud til udvikling, test og/eller demonstration af miljøeffektive tek­nologier til afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning.

Under hovedområdet Forurenende virksomheder er der også et delemne der vedrører Industrielle fyringsanlæg

Brændeovne og -kedler

Der kan søges tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til reduktion af specifikt NMVOC-forbindelser og partikler – og generelt andre emissioner fra brændeovne og biomassefyrede brændekedler op til 1 MW. Der kan søges tilskud både til udvikling af udstyr beregnet til eftermontering på eksisterende ovne og til nye forbrændingssystemer/principper.

Der er behov for teknologier, som gennem en renere forbrænding kan nedbringe påvirkningen af miljøet fra træfyrede anlæg (0 - 1 MW) samt begrænse de gener, som disse anlæg afstedkommer i nærmiljøet. Disse er i fokus som den største bidragsyder til partikelemissionen i Danmark.

På baggrund af indsatsen på området gennem de seneste år vurderer Miljøstyrelsen, at der er behov for større fokus på, at partikelforureningen fra brændeovne i høj grad opstår som følge af kondensation af organiske forbindelser (NMVOC) i røgen. Der lægges vægt på følgende (i tilfældig rækkefølge):

• Teknologi til tilpasning af eller eftermontering på allerede eksisterende fyringsanlæg.
• Teknologi til renere forbrænding, således at forureningen slet ikke opstår

Spørgsmål vedrørende ovenstående kan rettes til Charlotte von Hessberg, Miljøteknologi, tlf. 72 54 40 00, e-mail: chste@mst.dk.

Renere skibsfart

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknolo­gier til at begrænse udledningen af NOx, SOx, partikler, herunder sodpartikler (black carbon) fra skibe.

Der kan søges tilskud til kombinationer af teknologier på ny måder og/eller delkomponenter, som indgår i en samlet løsning.

Der kan endvidere søges tilskud til teknologier, der kan anvendes til effektiv håndhævelse af regler for skibes luftforurening.

Miljøstyrelsen vil ved vurdering af nye projektforslag særligt prioritere teknologier, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

- bidrager til effektiv håndhævelse af regler for skibes luftforurening, f.eks. flyovervågning eller bærbart udstyr til straks-bestemmelse af svovlindhold i brændstof ,
- er velegnet til reduktion af luftforurening fra eksisterende skibe,
- giver reduktion af en eller flere af følgende komponenter: NOx, SOx og partikler , herunder sodpartikler (black carbon),
- reducerer emissionerne i kystnære områder og i havne, f.eks. ved hjælp standardiserede løsninger til landstrøm eller ved hjælp af energilagring under sejlads til havs med henblik på brug under havneophold
medfører minimalt eller intet ekstra brændstofforbrug (set i livscyklus-perspektiv).

Indsatsen er fokuseret på teknologier til begrænsning af brugen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og materialer samt på teknologier, der kan sikre en mere miljø- og ressourceeffektiv produktion.

Der kan søges om tilskud til projekter indenfor følgende delområder:

• Kosmetik

• Bisphenol-A i kasseboner m.m.

• Alternativer til ftalater i elektronik

• Alternativer til flammehæmmere i møbler

• Bly i fiskeredskaber

• Bioraffinerede kemikalier og materialer

• Øvrige fokusområder

Substitution/begrænsning af problematiske stoffer i kosmetiske produkter

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af løsninger der kan substituere miljø- og sundhedsskadelige stoffer i kosmetik.

Der kan søges tilskud til udvikling af kosmetikemballager, der kan nedsætte behovet for konserveringsmidler

Kosmetiske produkter udgør en produktgruppe, der giver brugeren en meget direkte og regelmæssig eksponering. Typisk ved kontakt med huden, men også gennem mundens slimhinder. Selvom alle kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, ifølge kosmetikdirektivet skal være sikre at anvende, kan produkterne indeholde stoffer, der hos nogle fremkalder uønskede virkninger som eksempelvis allergi. De senere år er der desuden rejst mistanke om andre uønskede virkninger, som fx hormonforstyrrende effekter. Ud fra en overordnet betragtning om, at det er til forbrugerens gavn at begrænse udsættelsen for kemikalier så meget som muligt, er det interessant at forsøge at reducere behovet for potentielt skadelige stoffer i kosmetik samt substituere de potentielt skadelige stoffer til andre stoffer, der er mindre skadelige.

Substitution/begrænsning af konserveringsmidler
En gruppe af kosmetiske ingredienser, der er fokus på, er konserveringsmidler. Mange af de eksisterende, godkendte konserveringsmidler kan virke allergifremkaldende og nogle har vist et hormonforstyrrende potentiale. Konserveringsmidlerne anvendes for at sikre en vis holdbarhed af produkterne, og for at undgå, at produkterne udgør en infektionsrisiko for brugeren.
Brug af principperne i den såkaldte Hurdle Technology, som beskrevet i artiklen ”Self-preserving cosmetics” (International Journal of Cosmetic Science, 2009, 31, 163-175) kan lede til et reduceret behov for at anvende konserveringsmidler ved at gøre brug af flere forskellige strategier. Produktets emballering af afgørende betydning for behovet for konserveringsmidler. Eksempelvis kan emballagen udformes med doseringspumpe, der forhindrer tilbagegang af luft til beholderen og derved sikrer, at produktet ikke kontamineres af brugerens fingre. Også selve produktionen og formuleringen af produkterne giver muligheder for at begrænse behovet for konserveringsmidler, fx ved at justere vandaktivitet, pH værdi og anvende multifunktionelle ingredienser, som har en vis antibakteriel virkning eller som understøtter virkningen af konserveringsmidler, der dermed kan anvendes i mindre mængder. Eksempelvis har ethylhexylglycerin vist at kunne reducere overfladespændingen på mikroorganismers cellemembran og derved øge kontaktfladen til konserveringsmidlet, som så kan anvendes i reduceret koncentration. Flere eksempler kan findes i ovennævnte artikel.

I nærværende tilskudsrunde er der især fokus på udviklingen af emballageformer, der begrænser behovet for at bruge konserveringsmidler, men andre teknologier, der kan opfylde samme formål vil også være interessant at støtte udviklingen af.

Substitution/begrænsning af andre problematiske stoffer
Af andre problematiske stoffer i kosmetik, som kunne være relevant at substituere/begrænse er potente allergener i eksempelvis hårfarveprodukter og parfume. Ifølge kosmetikindustrien, er det umuligt at fremstille permanente hårfarver uden brug af ekstremt allergifremkaldende hårfarvestoffer. Hårfarveallergi kan være særdeles alvorlig og kræve hospitalsbehandling. Alternativer til de meget potente allergener i hårfarver er derfor interessant at udvikle alternativer til.

Parfume allergi er som regel ikke lige så alvorlig som hårfarve allergi. Men parfumeallergi har alligevel store konsekvenser for de, som det rammer, idet parfumestoffer er ekstremt udbredte i en række forbrugerprodukter, der ikke kun omfatter kosmetik, men også vaske- og rengøringsmidler mm. Metoder til substitution af andre allergener eller problematiske stoffer med andre uønskede virkninger i kosmetik eller rengøringsmidler vil derfor også være i fokus i denne tilskudsrunde.

Alternativer til bisphenol A i termopapir i kasseboner, billetter mv.

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af alternativer til bisphenol A i termopapir i kasseboner, billetter mv.

Bisphenol A er hormonforstyrrende og klassificeret som skadeligt for forplantningsevnen i kategori 2.

Funktion og udbredelse af kasseboner med bisphenol A
Bisphenol A bruges bl.a. til coating på termopapir, som ved varmepåvirkning fra et printhoved fremkalder skrift og kan bruges som f.eks. kasseboner. Stoffet indgår som én af mange ens monomerer, der er bundet sammen i en stabil matrix. Afgivelse af bisphenol A sker stort set kun ved frigivelse af ureagerede monomerer, der ikke er bundet i matrixen.

Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2011 viser at ca. 90% af de anvendte kasseboner i Danmark er lavet af termopapir. Det anslås, på basis af generelle EU tal, at 70-80% af kassebonerne af termopapir indeholder bisphenol A.

Alternativer
Udover alternativer, der kan anvendes af det eksisterende termopapirbaserede udstyr, kan alternativer også omfatte boner, der ikke er af termopapir eller elektroniske boner sendt til kunden på mail eller sms eller andre kemiske, teknologiske eller materialemæssige løsninger.

Der er fokus på at yde tilskud til virksomheder, der nyudvikler alternativer til kasseboner med bisphenol A, der både er miljø og sundhedsmæssigt bedre og samtidigt er driftsøkonomisk på niveau med eksisterende løsninger.

Det kan være både i form af alternative stoffer i termopapir eller helt andre teknologiske løsninger. Det er nødvendigt at tilvejebringe dokumentation for, at alternativet ikke udgør en miljø- og sundhedsrisiko.

Alternativer til anvendelse af ftalaterne, DEHP, BBP og DBP i elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr, f.eks. høreapparater

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af alternativer til anvendelse af ftalaterne, DEHP, BBP, DIBP, DINP og DBP i elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr f.eks. høreapparater

Ftalaterne DEHP, BBP, DIBP, DINP og DBP anvendes som blødgører i plast i bl.a. elektrisk og elektronisk udstyr. Det gælder også for elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr. Det kunne f.eks. være høreapparater.

I forbindelse med EU’s nye RoHS direktiv skal bl.a. elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr til at overholde reglerne om tungmetaller og flammehæmmere. Når virksomheder skal omstille deres produktion således, at der ikke længere anvendes skadelige tungmetaller og flammehæmmere kunne de ved samme lejlighed udfase ftalaterne DEHP, BBP, DIBP, DINP og DBP, der kan have hormonforstyrrende effekter.

Der er i denne tilskudsrunde fokus på virksomheder, der ønsker at udfase ftalaterne DEHP, BBP, DIBP, DINP og DBP fra elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr. Ftalaterne DEHP, BBP, DIBP, DINP og DBP kan udfases ved kemisk substitution eller ændrede materialer eller produktdesign.

Alternativer til anvendelsen af flammehæmmere i interiør tekstiler og møbelskum

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af alternativer til anvendelsen af flammehæmmere i interiør tekstiler og møbelskum

Bromerede og chlorerede flammehæmmere anvendes i nogle tilfælde i interiør tekstiler og møbelskum. Det kunne f.eks. være i madrasser, sofaer, gardiner, gulvtæpper, samt sæder og andet interiør i transportmidler.

Der er i denne tilskudsrunde fokus på at give tilskud til møbelvirksomheder, der ønsker at udvikle andre løsninger end anvendelsen af bromerede og chlorerede flammehæmmere til at sikre brandsikkerhed i forbindelse med produktion af deres produkter.

Alternative løsninger kan være baseret på kemisk substitution, ændret produktdesign, ændrede procedurer eller materialer. Løsningerne kan således både omfatte anvendelsen af mindre miljøskadelige flammehæmmere og erstatning af kemiske flammehæmmere med f.eks. mere brandsikre materialer.

Projektbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af hvilken type flammehæmmer, der ønskes udfases, samt hvilket alternativ eller ny teknologi, der tænkes at udvikles. Det skal beskrives hvordan eventuelle krav om brandsikkerhed tænkes at kunne imødekommes og dokumenteres.

Alternativer af anvendelsen af bly i lystfiskeredskaber

Den danske blybekendtgørelse forbyder bly i lystfiskeudstyr(Miljøministeriets BEK nr. 856 af 05/09/2009). Alligevel finder Miljøstyrelsens kemikalieinspektion hvert år mange overtrædelser. Når lystfiskeredskaber tabes i naturen bliver de nogle gange spist af vadefugle. Er materialet blyholdigt får fuglene blyforgiftning og dør.

De mange overtrædelser tyder på, at der er et behov for at der udvikles flere blyfrie alternativer.

Der er i denne tilskudsrunde fokus på at give tilskud til virksomheder, der ønsker at udvikle flere alternativer til anvendelsen af bly i lystfiskeredskaber. Alternativerne kan udvikles ved kemisk substitution, ændrede materialer eller produktdesign, eller ændrede fangstteknikker.

Udvikling nye bioraffinerede kemikalier og materialer

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af kemikalier og materialer baseret på bioraffineret biomasse.

6-10% af råolien anvendes i dag til fremstilling af en lang række kemikalier og materialer, der indgår i stort set alle dele af samfundets stofstrømme. Råolie er en knap ressource og den fremtidige forsyningssikkerhed er uvis. Samfundsmæssigt kan der derfor være meget at vinde ved at en del af disse råoliebaserede kemikalier og materialer i stedet fremstilles på basis af fornybar biomasse.

De bioraffinerede kemikalier og materialer rummer mulighed for, at der udvikles kemikalier og materialer med nye miljøpositive egenskaber, der ikke vil kunne fremstilles af traditionelle fossilt baserede.

Om end anvendelsen af fornybare biomasse til fremstilling af kemikalier og materialer værdimæssigt er en bedre anvendelse end afbrænding af biomassen som biobrændsel/-brændstof, så knytter der sig de samme typer af indirekte konsekvenser for arealanvendelsen. Det skal derfor undgås, at fremme anvendelser, der baserer sig på biomasse, der kan anvendes til foder eller fødevarer, eller på non-food afgrøder, der er dyrket på arealer, der mere hensigtsmæssigt bør udnyttes til fødevare- og foderfremstilling jf. EU’s kommende ILUC kriterier.

Målet er således at vi kun fremmer udviklingen af bioraffinerede kemikalier og –materialer, som ud fra et udvidet livscyklusperspektiv har en bedre miljø- og sundhedsmæssig performance end tilsvarende kemikalier og materialer fremstillet af fossile ressourcer. Med et udvidet livscyklusperspektiv menes, at der ved dyrkningen af biomassen netop er taget hensyn til de indirekte konsekvenser for arealanvendelsen, jf. EU’s kommende ILUC-kriterier.

Den øvrige forbedrede miljø- og sundhedsmæssige performance for de bioraffinerede kemikalier og materialer kan ud fra et livscyklusperspektiv bl.a. opnås ved,
• at der spares ressourcer ved at bruge fornybare ressourcer i stedet for fossile
• at fremstillingen er mindre energikrævende og der bruges og udledes færre miljøskadelige stoffer
• at forbruget har færre miljø- og sundhedsskadelige konsekvenser
• at der kan ske en nyttiggørelse af restprodukter på et højere niveau i affaldshierarkiet.

Der er i denne tilskudsrunde fokus på at yde tilskud til virksomheder, der udvikler nye kemikalier og materialer baseret på fornybar biomasse og som i et udvidet livscyklusperspektiv har en miljømæssig performance, der er bedre end fossilt baserede kemikalier og materialer med tilsvarende anvendelser.
Konkret knytter der sig fire områder til udvikling og fremstilling af bioraffinerede kemikalier og materialer:

a. Bioraffinering
Bioraffinering er den basale proces, hvor biomassen omdannes til forskellige fraktioner af flydende organiske basiskemikalier. Bioraffinering er procesmæssigt betydeligt mere kompliceret end traditionel raffinering af råolie, idet den basale biomasse skal gennem flere omdannelsesprocesser før der kan ske en egentlig fraktionering i de enkelte bestanddele. I dansk regi er det første bioraffinaderi i fuld skala under projektering ved Maabjerg Bioenergy ved Holstebro.

b. Biokemikalier
Der kan fremstilles en lang række organiske kemikalier ud fra de basiskemikalier, der kan produceres fra bioraffinaderier. Konkret opdeles kemikalierne i sukkerbaserede og ligninbaserede kemikalier.

c. Biopolymerer
Biopolymererne dækker over en lang række bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige plastmaterialer fremstillet af bioraffinerede kemikalier. Af de bioraffinerede kemikalier vil det øjensynligt være muligt at lave andre plasttyper end de eksisterende råoliebaserede plasttyper

d. Biofiberkompositter
Industriel udnyttelse af plantefibre har sine velkendte anvendelser inden for tøjområdet. Med bioraffineringsprocesser vil det antageligvis være muligt at fremstille nye typer af fiber kompositmaterialer, der har en mangfoldighed af anvendelser.

Øvrige fokusområder

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af mindre miljø- og sundbelastende løsninger, der substituerer stoffer, der er på Miljøstyrelsens ”liste over uønskede stoffer, hormonforstyrrende stoffer og andre stoffer på listen over Særligt Problematiske Stoffer under REACH eller stoffer prioriteret i vandrammedirektivet

Der kan søges om projekter indenfor følgende delområder:

• Industrielle Fyringsanlæg

• Industriel køling

• Industriens vandforbrug og emissioner i spildevand

• Større godkendelsespligtige virksomheder

• Miljøgodkendelsespligtige industrivirksomheder (ikke-IED)

Industrielle fyringsanlæg

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, af miljøeffektive tekniknologier til industrielle fyringsanlæg, herunder teknologier, der:
– Nedbringer industriens ressourceforbrug og understøtter mere bæredygtig produktion, bl.a. gennem udnyttelse og genanvendelse af industrielle delstrømme
– Reducerer emissioner fra industrielle fyringsanlæg (også < 50MW)
Frembringelsen af el- og varme i industrielle fyringsanlæg er en ressourceforbrugende industriel proces med stort potentiale for at reducere miljøpåvirkningen. Traditionelt set betragtes kraftværksbranchen som den mest forurenende branche i Danmark. Samtidig har danske leverandører af miljøteknologi til kraftværksbranchen international ekspertise og vil derfor kunne være frontløbere inden for mere bæredygtige løsninger. Dansk energiproduktion er under omlægning til produktion af energi med brændsler såsom biomasse, affald, gas eller andre alternative brændsler

Projekterne kan med fordel rettes mod industrier og fyringsanlæg, der er omfattede af EUs industrielle emissions direktiv, så resultaterne kan indgå i regeringens strategi om at højne BAT niveauet i BREF-dokumenterne. Miljøeffektive teknikker til optimering af ressourceforbrug og/eller nedbringelse af emissioner fra både store fyringsanlæg (> 50 MW) og mindre og mellemstore fyringsanlæg (<50 MW) kan spille ind til såvel BREF-dokumentet for store fyringsanlæg som BREF-dokumenter for andre industrier med potentiale for reduktion af emissioner fra industrielle fyringsanlæg og dertil knyttede støtteanlæg.

Der vil ved udvælgelse af projekterne blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale og potentialet i, at de miljøeffektive teknikker kan danne baggrund for nuværende eller fremtidige revisioner eller udarbejdelser af BREF-dokumenter.

Et beslægtet delområder om Reduktion af luftforurening fra virksomheder og energianlæg er medtaget under hovedområdet Luft og støj.

Industriel køling

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter af miljøeffektive teknologier til industriel køling, herunder teknologier til at:
– Øge genvindingen af varmeenergi og reducere ressource- og energiforbrug forbundet med køling
– Reducere brug af og risiko for uheld med miljøfarlige stoffer som biocider, HFC-gasser og ammoniak
– Reducere emissioner og støj fra køleprocesser
Køling er en industriel proces med stort potentiale for at reducere ressourcebelastningen og miljøpåvirkningen. Køling kan i sig selv være ressourcebelastende via et stort energi- og vandforbrug. Derudover er der potentiale for at øge genvinding af varmeenergi fra køleprocesser.

Der er behov for at reducere brugen af problematiske stoffer som f.eks. ammoniak, HFC-gasser eller biocider i køling, ligesom der er behov for at reducere emissioner og støj fra driften af køleanlæg. Herunder er der behov for at begrænse udslip af problematiske stoffer eller organismer i forbindelse med uheld og unormal drift.

Køling anvendes i mange industrier. Projekter kan med fordel rettes mod industrier, der er omfattede af EUs industrielle emissioner direktiv, og hvor der udarbejdes BREF-dokumenter i de kommende år. Der er tale om store fyringsanlæg, affaldsforbrænding, kemisk industri og fødevareindustrien mv. Herved kan resultaterne indgå i regeringens strategi om at højne BAT-niveauet i BREF-dokumenterne.

Der vil ved udvælgelse af projekterne blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale og potentialet i, at de miljøeffektive teknologier kan danne baggrund for nuværende eller fremtidige revisioner eller udarbejdelser af BREF-dokumenter.

Industriens vandforbrug og emissioner i spildevand

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, af miljøeffektive teknologier, der har fokus på, at:
– Nedbringe industriens vandforbrug i produktionen
– Optimere vandforbruget gennem udnyttelse og genanvendelse af industrielle delstrømme
– Optimere den interne industrielle forbehandling og rensning af delstrømme med særlige forurenende parametre
– Reducere emissioner i spildevand fra industrielle processer
Industriens vandforbrug er som følge af det stigende pres på verdens vandressourcer på den globale dagsorden. Hvis vi ikke gør noget for at forbedre vandeffektiviteten i verden, vil behovet for vand på verdensplan overstige de bæredygtigt tilgængelige ressourcer med 40 pct. i 2030. Danmark har international ekspertise og vil derfor kunne være frontløber inden for bæredygtige vandløsninger.

Industrien skal være endnu mere vandeffektiv. Det betyder, at ikke blot skal der fokus på at industriens vandforbrug nedbringes i produktionen, men også på at industrielle delstrømme udnyttes og genanvendes evt. via intern industriel forbehandling/rensning af delstrømme med særlige forurenende parametre. Dette kan være gennem anvendelse af mere ressourceeffektive centrifuger, ressourceoptimerende teknikker, pumper og andre teknikker i industriprocessen, eller gennem anvendelse af særlige teknikker, som fx membranteknologi, der separerer fraktioner i spildevandsstrømmen.

Projekter kan med fordel rettes mod industrier, der er omfattede af EUs industrielle emissioner direktiv, så resultaterne kan indgå i regeringens strategi om at højne BAT-niveauet i BREF-dokumenterne. Generelt er vandeffektive teknikker for de industrielle sektorer ikke velbeskrevet i BREF-dokumenterne på trods af en væsentlig miljøpåvirkning fra både ressourceforbrug og udledning af spildevand. Vandeffektive teknikker forventes at kunne spilles ind i BREF-dokumenter for flere forskellige industrielle sektorer, eksempelvis industriel overfladebehandling, fødevare- eller medicinalfremstilling og kemisk industri, eller i forbindelse med igangværende revisioner, hvor data for vandeffektive teknikker og spildevandsbehandling ofte efterspørges.

Der vil ved udvælgelse af projekterne blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale og potentialet i, at de miljøeffektive teknologier kan danne baggrund for nuværende eller fremtidige revisioner eller udarbejdelser af BREF-dokumenter.

Der er et beslægtet emne Ressourceeffektivitet under Vand og klimatilpasning

Miljøeffektive teknologier til større miljøgodkendelsespligtige industrivirksomheder

Der kan søges tilskud til projekter , der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier på større miljøgodkendelsespligtige virksomheder, som er omfattet af EU’s Industrial Emission Directive. Projekterne kan have fokus på ressourceeffektivitet, procesoptimering, substitution af farlige stoffer og/eller minimering af emissioner og affald. Projekternes resultat vil skulle danne baggrund for at løfte BAT-niveauet i EU.

BREF-dokumenterne (Best Available Technique Reference documents) bliver med implementeringen af EU’s Industrial Emission Directive (Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner) et vigtigt værktøj i forbindelse med myndighedernes kravfastsættelse til miljøgodkendelsespligtige virksomheder.

Det er regeringens målsætning, at der som led i den danske styrkede BREF-indsats udarbejdes ambitiøse BAT-konklusioner. Der er i den forbindelse behov for projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier, som kan spilles ind som kandidater til BAT nu eller på sigt. Med miljøeffektive teknologier menes her teknologier, der medvirker til:
• ressourceeffektivitet,
• procesoptimering,
• substitution af farlige stoffer og/eller
• minimering af emissioner og affald.

BREF-dokumenterne udarbejdes branchevist. Projekterne skal målrettes brancher, der udarbejdes BREF-dokumenter for de kommende år: Affaldsbehandling, Overfladebehandling af metal og plastic, Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler, Kemisk Industri, Fødevareindustrien, Teglværker og Oplag af kemikalier og affald.

Der vil ved udvælgelse af projekterne blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale og potentialet for, at de miljøeffektive teknologier kan danne baggrund for BAT kandidater i forbindelse med nuværende eller fremtidige revisioner og udarbejdelser af BREF-dokumenter.

Miljøgodkendelsespligtige industrivirksomheder (ikke-IED)

Der kan ydes tilskud til projekter , der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier, der bidrager til ressourceeffektivitet og/eller minimerer miljøbelastninger på mindre og mellemstore miljøgodkendelsespligtige industrivirksomheder.

De 6000 mest forurenende virksomheder i Danmark (jf bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 486 af 25. maj 2012) er miljøgodkendelsespligtige og skal producere ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik, således at miljøbelastningen minimeres. Men der er stadig et potentiale for, at virksomheder opretholder eller øger produktionen med færre ressourcer, anvender råvarer baseret på fornybare ressourcer eller udvikler nye løsninger, der mindsker emissioner til luft, vand eller affald.

Der ønskes igangsat projekter, der kan medvirke til at gøre produktioner mere ressourceeffektive og mindre miljøbelastende ved at udvikle, teste eller demonstrere ressourceeffektive og/eller mindre miljøbelastende teknologier.

Teknologierne skal være målrettet mindre og mellemstore miljøgodkendelsespligtige industrivirksomheder, som er omfattet af bilag 2 i Godkendelsesbekendtgørelsen. Det vil være en fordel, hvis projekterne nu eller på sigt vil kunne danne baggrund for myndighedernes kravfastsættelse til mindre produktionsvirksomheder med udgangspunkt i BAT (bedst tilgængelige teknik).

Der er ikke på forhånd taget stilling til, i hvilke brancher eller for hvilke virksomhedstyper der er et særligt potentiale. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale.