Afsluttet ansøgningsrunde, 2013

Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden indkaldte sammen ansøgninger til 2013 indenfor emnerne: Fremtidens renseanlæg og Fremtidens vandforsyningssystem.

Ansøgningsfristen var 11. april 2013 kl. 12.00. (Der er nu lukket for ansøgning)

Ansøgningsproceduren foregik elektronisk via Vandteknologifondens ansøgningssystem.

Generelt om ansøgninger til Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden

Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges tilskud til fuldskala udviklings- og demonstrationsprojekter i spildevands- og drikkevandssektoren. Projekterne skal reducere miljøbelastningen, øge ressourceeffektiviteten, styrke innovationskæden i vandsektoren samt efterspørgslen efter dansk teknologi.

Midlerne fra Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden udgør et tilskud og bidrager til dækning af risiko ved afprøvning af endnu ikke markedsafprøvet teknologi. Den del af projektet der ydes tilskud til, kan omfatte løsninger, der går udover hvad der kræves lovgivningsmæssigt nationalt og/eller efter EU-standarder.
Potentielle ansøgere med ideer til effektiv energianvendelse eller vedvarende energiproduktion og energioptimering gøres særligt opmærksom på Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der har ansøgningsfrist den 6. marts 2013. 

Hvem kan søge?
Puljen kan søges af private og offentlige virksomheder, herunder forsyningsvirksomheder, forvaltninger, leverandører, rådgivere, foreninger og offentlige forskningsinstitutioner.
Ved offentlige forskningsinstitutioner forstås universiteter, sektorforskningsinstitutioner og andre offentligt ejede forskningsinstitutioner. Herudover vil Centre for Videregående Uddannelse kunne deltage. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter har status som virksomheder.
Såvel danske som udenlandske partnere kan deltage i projekterne. Dog skal bevillingsmodtagere være registreret med CVR-nummer i Danmark. Udenlandske forskningsinstitutioner og virksomheder kan deltage i et projekt som underleverandører.
Enkeltpersoner kan ikke søge.

Der kan ikke gives støtte til virksomheder i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, eller virksomheder, der i øvrigt er lukningstruede.
Sekretariatet forudsætter, at ejerskabet til idéen (intellektuelle rettigheder) er afklaret partnerne imellem, før ansøgningen indsendes, og evt. patentindgivelse er afstemt.

Kriterier for at søge
Som udgangspunkt lægges der vægt på at fremme den gode idé som tager udgangspunkt i at reducere miljøbelastning, dække et forsyningsrelateret behov og følgelig understøtte et markedspotentiale ved at omsætte teknologi til værdiskabelse.
De væsentligste kriterier for at få støtte er, at projektet opfylder et eller flere af følgende kriterier:
• Nytænkning: Projektet er innovativt og der er tænkt i andre muligheder end de gængse løsninger. Den del af projektet som der ydes tilskud til kan omfatte løsninger, der går udover, hvad der kræves lovgivningsmæssigt nationalt og/eller efter EU-standarder.
• Generel nytteværdi: Projektet kan gøre væsentlig gavn indenfor vandsektoren generelt.
• Miljømæssigt potentiale: Projektet bidrager til bl.a. reduktion af miljøbelastning, ressourceeffektivitet og lukning af ressourcekredsløb, sikring af en høj drikkevandskvalitet eller øget spildevandskvalitet.
• Markedspotentiale: Understøttelse af eksport af vandteknologi. Der lægges i den forbindelse vægt på resultaternes potentiale for de deltagende virksomheders forretningsudvikling og den overordnede plan for projektresultaternes kommercialisering (exit strategi).
• Effektivitetspotentiale: Projektideer, der kan lede til mere effektiv produktion af drikkevand og rensning af spildevand gennem energibesparelser og -produktion eller anvendelse af ressourcer i spildevandet. Mindskelse af miljøpåvirkning i forbindelse med rense- og behandlingsteknologier og besparelse ved at undgå oprydning i fm. oversvømmelser har høj prioritet.
• Kvalitetspotentiale: Projektet leder til en øget, pålidelig drikkevands- eller spildevandskvalitetsforbedring. Her er ikke tale om selve ansøgningens kvalitet, men om den kvalitet projektet medfører.
• Samarbejde i højsædet: Projekter, som bygger bro mellem forsyninger, virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner og hvor projektet til sammen råder over de nødvendige kvalifikationer til at gennemføre et større udviklings- og demonstrationsprojekt. Der tilskyndes til, at en forsyning så vidt muligt indgår i projekterne.

Projektomfang og egenfinansiering
Der er afsat 15 mio. kr. til et demonstrationsprojekt indenfor Fremtidens renseanlæg og 10 mio. kr. til et demonstrationsprojekt indenfor Fremtidens vandforsyningssystem. Ansøger skal selv stille med en væsentlig egenfinansiering. Niveauet varierer afhængigt af deltagerkredsen. Egenfinansieringen bør typisk være på 50 % - 75 %. Læs mere om støtteprocenter i vejledningen.

Hvilke teknologier kan støttes?

Fremtidens renseanlæg.
Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden kan give tilskud til nye teknologier og systemløsninger i fuldskala demonstrationsprojekter. Indenfor Fremtidens renseanlæg kan der søges tilskud til teknologier til:

• Energi effektivisering
For eksempel:
- Optimering af styring og processer, der kan reducere energiforbruget til rensning
- Udnyttelse af energipotentialet i spildevand
- Behandling af spildevand: Muligheder for kombination af spildevand og andre affaldstyper (gylle, grønt affald) til at øge energipotentialet
- Effektivisere f.eks. ved optimering på beluftning og pumper

• Øget biogas produktion
For eksempel:
- Teknologier til øget biogasproduktion
- Optimering af processer i rådnetanke
- Energi flow fra renseanlæg til energisektoren
- Udnyttelse af kulstofkilder til bioraffinering

• Ressourcegenindvinding
For eksempel:
- Genindvinding af biotilgængeligt fosfor
- Genindvinding af kvælstof
- Genvinding af metaller (f.eks. sølv, selen)
- Udnyttelse af det termiske potentiale i spildevand (evt. renset) til varmegenvinding eller køling

For alle tre områder lægges der vægt på drivhusgas-neutralitet, udledning af spildevand af høj renhedsgrad til recipienten og projekter med god anlægs- og driftsøkonomi.

Fremtidens vandforsyningssystem .
Program for grøn teknologi og VTU-Fonden kan give tilskud til nye teknologier og systemløsninger i fuldskala demonstrationsprojekter. Indenfor Fremtidens vandforsyningssystem kan der søges tilskud til teknologier til:

• Energioptimering
For eksempel:
- Holistisk energioptimering i alle led fra ressource til forbruger

• Overvågning og driftsoptimering
For eksempel:
- Overvågning og styring af værker og på ledningsnet med online systemer til forebyggelse og kildesporing til øget drikkevandssikkerhed
- Avanceret vandbehandling, herunder blødgøring
- Hygiejne barrierer til øget drikkevandssikkerhed
- Ny indvindingsstrategi (central/decentral infrastruktur)

• Ressourcer
For eksempel:
- Bæredygtig vandindvinding i forhold til vandplaner
- Anvendelse af alternative vandkilder?
- Distribution: Reduktion af lækagetab og andet vandspild

Tilbage til beskrivelse af Program for Grøn teknologi

Der indkaldtes i juni 2013 ansøgninger til Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi.

Ansøgningsfristen var 30. august 2013, kl. 16

Formålet er at hjælpe danske virksomheder med at udvikle og demonstrere nye og mere effektive miljøløsninger.

Miljøministeriet indkaldte ansøgninger om tilskud til udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter inden for fem hovedområder:

• Vand og klimatilpasning
• Ressourcer og affald
• Virksomheders ressourceeffektivitet
• Luftforurening og støj , samt
• Kemikalier
Klik på et hovedområde herover for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kunne søges indenfor.

Indenfor alle hovedområder kunne der søges om at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet (fokus på bl.a. Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Supplerende information om projekter i udlandet (PDF).

Der er samlet afsat ca. 45 mio. kr. til fordeling i denne runde.

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema. Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 30. august 2013 kl. 16.00. (Fristen er overskredet)

Ansøgninger skal sendes med e-mail og skal mærkes i titelfeltet med: ”Program for grøn teknologi 2013 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.

Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail: mst@mst.dk

Opslaget er offentliggjort den 12. juni 2013

Efter sommerferien vil der blive offentliggjort temaer og ansøgningsfrister indenfor hovedområdet ”Økologisk Byggeri” samt større demonstrationsprojekter (fyrtårnsprojekter) på udvalgte områder.

Der er stigende global efterspørgsel efter grund- og drikkevandsbesparende teknologier, rensningsteknologier og klimatilpasningsløsninger. Den stigende efterspørgsel er et udtryk for en række udfordringer på vandområdet, nationalt eller globalt. Et stigende befolkningspres, klimaforandringer, øget vandforbrug og mangelfuld spildevandsrensning mv. har således medført et hårdt pres på klodens ferskvandsressourcer.

Danmarks styrkepositioner inden for vandteknologi giver gode muligheder for gennem udvikling, test og demonstration at nå frem til at imødekomme denne øgede efterspørgsel. Ved vurdering af ansøgninger vil der blive lagt særligt vægt på projekter, der kan bidrage til øget eksport samtidig med, at de yder et bidrag til bæredygtig anvendelse af vandressourcerne, samt understøtter de miljøpolitiske målsætninger på vandområdet, samt løsning af væsentlige globale udfordringer.

Der kan søges om tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologi og løsninger indenfor vandområdet og/eller klimatilpasning, fx (dvs. ikke nødvendigvis begrænset til):

a. Vandeffektivitet, vandrensning og genbrug af vand i industrielle processer, hospitaler og bygninger
b. Klimatilpasningsteknologi til håndtering af vand
c. Digitalisering i vandsektoren
d. Ballastvand
e. Genindvinding af ressourcer fra spildevand, procesvand mv.
f. Ressourceeffektivitet ved markvanding
g. Vandkvalitetssensorer (drikkevand, badevand, oversvømmelsesvand mv.)
Klik på et temaområde herover for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.

Projekterne kan gennemføres i Danmark og/eller i udlandet, herunder bl.a. særligt i vækstmarkedslande, herunder Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Mexico og Tyrkiet m.fl.

Spørgsmål til emner under Vand og klimatilpasning kan rettes til Naturstyrelsen, tlf. 72 54 30 00, e-mail: nst@nst.dk , kontaktpersoner: Robert Jensen og Joannes Gaard

Vandeffektivitet, vandrensning og genbrug af vand i industrielle processer, hospitaler og bygninger

Der er pres på verdens vandressourcer. Knaphed på vand er særligt en udfordring i Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, men også dele af Europa vil i de kommende år opleve stigende udfordringer forbundet med vandmangel. Ligeledes vil der være et stigende behov for effektive løsninger til rensning af særligt forurenet vand, fx hospitalsspildevand.

I Danmark medfører overudnyttelse af grundvandsressourcen i dele af Danmark et stort pres på vandkredsløbet, bl.a. pga. sænkning af grundvandsspejlet. Dette udfordrer Danmarks efterlevelse af vandrammedirektivets krav om ikke at forringe miljøtilstanden.
Mulighederne for teknologier til genanvendelse af vand forventes endvidere at blive styrket ifm. EU-kommissionens kommende forslag til standarder for vandgenbrug, som forventes at blive offentliggjort i 2015.

Marked
Industrielt genbrugsvand samt genbrugsvand fra hospitaler og bygninger har potentiale til at blive anvendt og udvirket til såvel danske som udenlandske markeder, og løsningerne vil direkte kunne sælges i udlandet. Der vil ligeledes være et stort marked for teknologier, som kan sikre større genanvendelse af overfladevand.

Der vurderes endvidere at være et stort marked for metoder til sundhedsmæssig risikovurdering af sekundavand, som i mange tilfælde vil være en væsentlig barriere ifm. udvikling af løsninger til genanvendelse af vand på en række områder, fx i fødevareindustrien.

Det internationale marked for omkostningseffektive vandbesparelses- og renseteknologier, herunder til industrielle processer, forventes således at stige.

Der kan søges om tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og demonstration af fx:

• Symbioseværktøjer, fx til styring og kontrol
Symbioseværktøjer, fx teknologier til styring og kontrol af sekundavand mellem virksomheder (rør, pumper, sensorer m.v.)

• Udvikling og test af renseløsninger til behandling af hospitalsspildevand
I forbindelse med etablering af de nye supersygehuse vil der være behov for udvikling og test af såvel renseløsninger som alternative metoder til behandling af hospitalsspildevandet. Det forventes endvidere, at en række eksisterende sygehus vil have behov for decentrale renseløsninger i forskelligt omfang. En særlig udfordring udgøres af bestemte lægemiddelstoffer, som kan være vanskelige at rense via traditionel rensning i forsyningens renseanlæg.

• Udvikling af standarder/normer for anvendelse af sekundavand
Der er behov for et bedre datagrundlag for risikovurdering af forskellige vandkvaliteter, samt hvordan en sundhedsmæssig risikovurdering kan anvendes til at fastlægge krav/specifikationer til renseteknologien og pålideligheden af denne teknologi.

• Udnyttelse af eksisterende teknologier, som sammensættes på en ny innovativ måde
Det vurderes, at udviklingsmulighederne i høj grad vil omhandle udnyttelsen af eksisterende teknologier, som sammensættes på nye og innovativ måder, samt evt. at benytte sensorteknologi til at styre teknologiindsatsen til et minimum, så den nødvendige teknologiinvestering begrænses mest muligt.

• Dokumentation af anlæg til indvinding og distribution af sekundavand
Ift. boligområder vil et øget fokus på indvinding og distribution af lokalt sekundavand potentielt kunne erstatte drikkevand fra den nuværende forsyning. Hertil er der behov for udvikling, test og dokumentation for at få praktisk erfaring med anlæg, drift, vedligehold, vandkvalitet og kundeoplevelser af sekundavand.

• Teknologier som kan fremme genbrug og infiltration af renset/desinficeret vand ved vanding, på golfbaner og i gartnerier m.m.

Der peges på behov for en indsats indenfor følgende temaer:

a. Øget og bedre genanvendelse af affald fra husholdningerne og servicesektoren

b. Øget forebyggelse og genanvendelse af erhvervsaffald med henblik på ressourceoptimering

c. Genanvendelse og genbrug af udtjente el- og hybridbiler, herunder batterier

d. Genanvendelse af vindmøllevinger

e. Teknologier til fremme af genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

f. Øget udnyttelse af ressourcer i shredderaffald og i slagge fra affaldsforbrænding

g. Udvikling af teknologier til øget udnyttelse af ressourcer i elektronikaffald

h. Udvikling af teknologier til øget udvinding af fosfor fra spildevandsslam og husdyrgødning.

Øget og bedre genanvendelse af affald fra husholdningerne og servicesektoren

Evnen til at udnytte og genanvende materialer mere effektivt bliver mere og mere afgørende for vækst og konkurrenceevne for virksomhederne og det står centralt i arbejdet med grøn omstilling. Affald skal i højere grad betragtes som ressourcer, materialer og værdier, som kan bruges igen og som kan indgå i en cirkulær økonomi.

I dag er fordelingen mellem forbrænding og genanvendelse af affaldet fra husholdningerne og fra servicesektoren ikke god nok. For meget af affaldet bliver forbrændt og for lidt bliver genanvendt.  Der findes et stort uudnyttet potentiale i husholdningsaffaldet gennem bedre indsamling, bedre sortering og mindre forbrænding. Det samme gælder affaldet fra servicesektoren.

Der kan søges om tilskud til udvikling, test- og demonstration af teknologi, der har fokus på at fremme genanvendelse af husholdningsaffald og sammenligneligt affald fra servicesektoren, herunder opnå en højere kvalitet i genanvendelsen (up-cycling i stedet for down-cycling).

Projekter med fokus på genanvendelse af det tørre materiale i affaldet prioriteres (f.eks. papir, pap, glas, plast, metal, træ, tekstiler).

Behov for teknologiudvikling
Infrastrukturer for indsamling og sortering af affald fra servicesektoren og fra husholdningerne (herunder affald fra de kommunale genbrugspladser) kan videreudvikles og i endnu højere grad tilpasses dansk affald, systemer og rammer. Løsningerne skal medvirke til at øge genanvendelsen af affaldet og forbedre kvaliteten heraf.

Det er relevant med projekter i hele værdikæden fra affaldsproducenten via kildesortering, indsamling, transport, central sortering til genanvendelsesvirksomheder, producenter at nye materialer af høj kvalitet og slutbrugere, da dispositioner i et led i kæden kan have stor betydning for et andet. Der kan ydes tilskud til projekter med udvikling, test og demonstration af, hvordan affald fra husholdningerne, servicesektoren (og evt. andre erhvervssektorer) skal kildesorteres og kildeopdeles og/eller centralt sorteres, så det giver værdi i forhold til at udnytte ressourcerne i materialerne bedst muligt.

Der vil i vurderingen af de indkomne ansøgninger blive lagt vægt på ansøgninger, som kan medvirke til at tilpasse og videreudvikle relevante sorteringsteknologier og systemløsninger, herunder automatiske centrale affaldssorteringsanlæg, som samlet medvirker til, at mere affald bliver genanvendt i et materialekredsløb. Der vil i den forbindelse tillige være fokus på ansøgninger, som kan hjælpe til at analysere, hvordan de genanvendelige affaldsmaterialer bedst grupperes for at udgøre hensigtsmæssige input til centrale automatisere affaldssorteringsanlæg. Endvidere kan der indgå tekniske produktanalyser for at fremme en efterfølgende genanvendelse, når produkterne bliver til affald. Disse analyser skal være brugbare for produktproducenterne og kunne danne grundlag for ændrede produktionsmønstre opstrøms.

Øget forebyggelse og genanvendelse af erhvervsaffald med henblik på ressourceoptimering

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, der har fokus på øget forebyggelse og genanvendelse af erhvervsaffald med henblik på ressourceoptimering

Baggrund
Dette område sætter fokus på virksomhedernes ressourceoptimering og dermed på genanvendelse og forebyggelse af affald. Der lægges vægt på at projekterne bidrager til at reducere virksomhedernes affaldsmængder eller alternativt bidrager til en øget genanvendelse eller øget kvalitet i genanvendelsen. Der lægges også vægt på, at der medtænkes evt. forebyggelse af affaldsdannelse og på at fjerne eller reducere mængden af indholdsstoffer i affaldet, som kan forhindre eller vanskeliggøre genanvendelse.

Der sættes fokus på tekniske projekter, der tager udgangspunkt i samarbejde om ressourceeffektivitet mellem konkrete affaldsproducerende virksomheder.

Der kan også tages udgangspunkt i systemløsninger mellem flere aktørgrupper, herunder forskellige affaldsproducenter (private og/eller offentlige), affaldsindsamlere, -transportører og –formidlere. Der skal være væsentlige elementer af nytænkning i løsningerne, og det bør sandsynliggøres, at systemløsningerne må forventes at kunne finde anvendelse i en bredere aktørkreds. t

Projekterne kan tage afsæt i alle relevante typer af erhvervsaffald med et potentiale for ressourceeffektivisering, f.eks. bygge og anlægsaffald, tekstiler, elektronikaffald eller diverse typer af produktionsaffald.

Spørgsmål kan rettes til:
Charlotte Frische Münter, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, tlf. 7254 45 03, email: cfm@mst.dk

Genanvendelse og genbrug af udtjente el- og hybridbiler, herunder batterier

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, der har fokus på genbrug og genanvendelse af udtjente el- og hybridbiler, herunder:

• Teknologi til affaldsbehandling af udtjente el- og hybridbiler med henblik på øget genanvendelse af metaller og plast, herunder de 14 kritiske ressourcer og metaller udpeget af EU.
• Teknologi til forberedelse med henblik på genbrug af komponenter
• Teknologi til genanvendelse af ressourcerne i lithium-ion batterier
• Teknologi til demontering af udtjente el- og hybridbiler, så mulighederne for genanvendelse af materialerne øges
• Genbrug af batterier fra el- og hybridbiler

Baggrund
El- og hybridbiler indeholder store mængder avanceret elektronik, hvor indholdet af kritiske ressourcer er stort. Disse biltyper vil derfor fremadrettet kunne udgøre en vigtig adgang til de ressourcer, som EU har udpeget som kritiske.

Det forventes, at 70 % af de el- og hybridbiler som vil blive markedsført i 2015 anvender lithium-ion-batterier. Når og hvis el- og hybridbiler får et større markedsgennembrud, vil lithium derfor fremadrettet kunne blive en kritisk ressource. Der er i dag allerede internationalt et vist fokus på genanvendelse af lithium fra lithium-ion batterier, men det vil kræve yderligere teknologiudvikling at gøre genanvendelsen omkostningseffektiv.
Et muligt potentiale er også genbrug af el- og hybridbilsbatterier som back-up i forbindelse med lagring af vedvarende energi. Lagring af energi bliver umiddelbart en nødvendighed i det samlede vedvarende energisystem, som der er ønske om at etablere frem mod 2050. El- og hybridbils batterier kan muligvis anvendes som backup, idet batteriet – når det er udtjent i forhold til at kunne fungere som drivkraft i en bil – stadig vil have så meget kapacitet tilbage i batteriet, at det kan genbruges direkte i et backup-system.

Ved vurderingen af projektforslag vil der blive lagt vægt på følgende parametre: konkret beskrivelse af teknologiens forventede økonomi og markedsmuligheder, herunder set i forhold til nyhedsværdi og international status på området, samt effektivitet med hensyn til genanvendelse og/eller genbrug af metaller og ressourcer.

Spørgsmål kan rettes til:
Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, tlf. 7254 4338, email: ahl@mst.dk
Lis Vedel, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, tlf. 7254 4381, email: lived@mst.dk

Genanvendelse af vindmøllevinger

Der kan søges om tilskud til udviklings- og test- og demonstrationsprojekter, der fremmer materialenyttiggørelse og energiudnyttelse af udtjente vindmøllevinger, herunder teknologi til neddeling af vindmøllevinger inden den videre nyttiggørelsesproces.

Baggrund
Projekterne skal fremme materialenyttiggørelse og energiudnyttelse af udtjente vindmøllevinger (affald af hærdede plastkompositter).

Projekterne kan omfatte metoder til neddeling af affaldet fra de udtjente vindmøllevinger med henblik på at gøre vingerne forbrændingsegnet eller projekter hvor de udtjente vindmøllevinger  omforarbejdes, så at de kan genanvendes til det oprindelige formå eller til andre formål. Genanvendelse kan for eksempel være, at dele af affaldsmaterialet indgår i nye vinger, møbler, tekstiler, forstærkning i beton eller andet. Projekter om udvikling af tekniske løsninger til at neddele udtjente vindmøllevinger, så stykkerne kan genbruges direkte, er også meget relevante.

I dag er deponering den mest udbredte håndtering af affaldet. En mindre andel af de udtjente vinger eksporteres og genopstilles i udlandet.  Det vurderes, at affald fra nedtagne vinger og fra produktionen i gennemsnit udgør i størrelsesordenen 3.500 ton pr. år.

Miljøstyrelsen har tidligere udbudt tilskudsmidler til nyttiggørelse af vindmøllevinger og har i den forbindelse støttet projektet, Genanvendelse af glasfibermateriale (Miljøprojekt nr. 1455, 2012).

Spørgsmål kan rettes til:
Anne-Sofie Nielsen, Miljøstyrelsen – Jord & Affald. Tel 72 54 41 10, e-mail: asn@mst.dk

Teknologier til fremme af genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og demonstration af teknologier til demontering af bygninger. Målet er at sikre en høj grad af sortering af bygningernes materialer, herunder særligt frasortering af farlige stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly og asbest.
Demonteringen skal føre til en høj grad af genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse af uforurenet byggeaffald. Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at den udviklede metode vil kunne bidrage til at opfylde ovennævnte målsætning, ligesom der skal kunne gøres rede for, hvad status er internationalt for lignende demonteringsmetoder.

Baggrund
Byggeaffald udgør en stor del af den samlede affaldsmængde i Danmark, og en meget stor del af byggeaffaldet nedknuses i dag og anvendes i forbindelse med vejbyggeri m.v. i stedet for sten og grus, frem for at materialerne bliver genbrugt til de formål, som de oprindeligt har været anvendt til eller bliver genanvendt i produktionen af nye byggematerialer. Der er endvidere indikationer på, at gældende regler, om at byggeaffaldet ikke må være forurenet med miljø- og sundhedsskadelige stoffer, ikke altid efterleves i praksis.

For at udnytte ressourcerne i byggeaffaldet bedre skal der udvikles metoder til demontering af bygninger. Det skal ske, dels for at sikre at en større del af affaldet genbruges direkte eller genanvendes ved omforarbejdning til nye materialer, frem for at affaldet bliver ”down cycled” og brugt som erstatning for sten og grus, dels for at sikre, at de materialer, der fortsat vil blive nedknust og brugt som erstatning for sten og grus, ikke er forurenede med miljø- og sundhedsskadelige stoffer,

Metoderne skal sikre, at der i praksis og på en omkostningseffektiv måde kan foretages en høj grad af sortering af bygningernes materialer herunder særligt frasortering af farlige stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly og asbest. Demonteringen skal føre til en høj grad af genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse af uforurenet byggeaffald.

Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at den udviklede metode vil kunne bidrage til at opfylde ovennævnte målsætning, ligesom der skal gøres rede for, hvad status er internationalt for lignede demonterings metoder.

Øget udnyttelse af ressourcer i shredderaffald og i slagge fra affaldsforbrænding

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, der kan bidrage til at øge udnyttelsen af ressourcer i shredderaffald og i slagge fra affaldsforbrænding.

Miljøstyrelsen forventer især at prioritere projekter, der fokuserer på nyttiggørelse af ”finfraktionen” fra shredderaffald samt projekter, der fokuserer på identificering og udsortering af stoffer/materialer, der kan være betydende for shredderaffaldets farlighed eller være en barriere i forhold til genanvendelse eller nyttiggørelse af affaldet. Som eksempel kan nævnes shredderaffaldets indhold af PVC, som pga. et højt klorindhold formodes at bidrage til korrosion af kedlerne, hvis shredderaffald energinyttiggøres ved forbrænding.

Projekter om øget udnyttelse af metaller fra slagge/restprodukter fra affaldsforbrænding og/eller fra energiudnyttelse af (dele af) shredderaffald vil også kunne søge støtte. På trods af at udsorteringen af metaller fra affald skal øges inden forbrænding af affald, vil der fortsat være metaller tilstede i det affald, der forbrændes. Der bør ske en høj frasortering af disse metaller med henblik på genanvendelse.

Ved vurderingen af projektforslag vil der desuden blive lagt vægt på følgende: robusthed overfor variationer i shredderaffaldets/slaggens sammensætning, effektivitet med hensyn til identificering og udsortering, opnået energiudnyttelse og/eller materialegenanvendelse, processens samlede miljø- og ressourcebelastning, særlige arbejdsmiljøforhold og forventede behandlingsomkostninger. Disse forhold bør som udgangspunkt være dokumenteret ved allerede gennemførte laboratorie- eller pilotforsøg eller lignende undersøgelser.

Miljøstyrelsen har tidligere publiceret følgende projekter om shredderaffald:

• ”Partnerskab for shredderaffald”, Miljøprojekt nr. 1467, 2013
• ”Undersøgelse af kommunejern fra genbrugspladser”, Miljøprojekt nr. 1468, 2013
• ”Lavteknologisk genanvendelse af ressource i deponeret shredderaffald via størrelsesfraktionering”, Miljøprojekt nr. 1440, 2012
• ”Forbedret ressourceudnyttelse af shredderaffald”, Miljøprojekt nr. 1441, 2012
• ”Feasibility studie af behandlingsmetoder til shredderaffald”, Miljøprojekt nr. 1375, 2011
• ”Forprojekt til analyse af shredderaffald ift. farlighed”, Miljøprojekt nr. 1374, 2011
• ”Metoder til behandling af tungmetalholdigt affald – Fase 3”, Miljøprojekt nr. 1055, 2006
• ”Undersøgelse af mulighederne for termisk oparbejdning af mekanisk separeret shredderaffald”, Miljøprojekt nr. 1133, 2006

Spørgsmål kan rettes til:
Shredderaffald: Thilde Fruergaard Astrup, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, tlf. 7254 4221, e-mail: thfru@mst.dk

Slagge fra affaldsforbrænding:
Søren Freil, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, e-mail: sofre@mst.dk

Udvikling af teknologier til øget udnyttelse af ressourcer i elektronikaffald

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, der har fokus på at optimere genanvendelse af elektronikaffald, herunder:

• Teknologi til affaldsbehandling af elektronikaffald med henblik på øget genanvendelse af metaller, herunder de 14 kritiske ressourcer og metaller udpeget af EU. Dette inkluderer også projekter, som vedrører teknologiudvikling til sporing af metaller i elektronikaffaldet.
• Teknologi til affaldsbehandling af elektronikaffald med henblik på øget genanvendelse af øvrige materialer i elektronikaffald, som ikke er metaller (f.eks. plast og glas).
• Teknologi til sporing og udsortering af farlige stoffer i elektronikaffald, jf. de lovpligtige stoffer i elektronikaffaldsbekendtgørelsens bilag 3.
• Metoder til forberedelse til genbrug af komponenter i elektronikaffald.
• Teknologi til at sikre udveksling af information mellem producent og affaldsbehandler om f.eks. placering af kritiske ressourcer, farlige stoffer og adskillighed

Baggrund
Genanvendelse af ressourcer, herunder metaller, i elektronikaffald er på den internationale dagsorden, da elektronikaffald indeholder stort uforløst potentiale for genanvendelse af disse metaller. FNs internationale ressourcepanel peger på, at genanvendelsesgraden for mange af de kritiske ressourcer og metaller er på under 1 % (Recycling rates of metals, IRP, 2011).

Miljøstyrelsen vurderer, at en af forudsætningerne for en øget genanvendelse af metaller i elektronikaffald, er en mere forfinet forbehandling og sortering af elektronikaffaldet, idet dette giver genanvendelsesvirksomhederne (smelterierne) bedre basis for at genvinde metaller.

Der er derfor behov for at udvikle løsninger, som kan fremme genanvendelse af metaller i elektronikaffald, ved at optimere den forbehandling og demontering af elektronikaffald, der finder sted i Danmark. Løsningerne kan vedrøre sporing af metaller i affaldet og/eller løsninger til effektiv demontering og udsortering af de elementer i elektronikaffaldet, som indeholder metaller, herunder komponenter. Løsningerne kan også vedrøre sporing og/eller demontering og udsortering af komponenter indeholdende farlige stoffer, idet farlige stoffer  i mange tilfælde kan hindre genanvendelse af elektronikaffaldet. Farlige stoffer i elektronikaffald fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsens bilag 3, samt EUs forordning om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen), hvor særligt PCB og bromerede flammehæmmere er relevant stoffer at rette fokus på i forbindelse med elektronik.

Løsninger til en mere forfinet forbehandling af elektronikaffald kan også omfatte forberedelse til genbrug af komponenter i elektronikaffald eller test og forsøg med udvikling af nye produkter baseret på genanvendte materialer fra elektronikaffald. I begge tilfælde skal det sikres, at løsningerne ikke forårsager utilsigtet spredning af farlige stoffer.

Et andet vigtigt element i forhold til at øge kvaliteten af genanvendelsen af elektronikaffald er også at sikre udveksling af relevant information mellem elektronikproducenter og affaldsbehandlere om f.eks. placering af kritiske ressourcer, farlige stoffer eller anvisninger i hvordan produkterne skilles ad i genanvendelige fraktioner. Det er en udfordring at finde et system for udveksling af information, der er kompatibelt med den måde, som affaldshåndteringsprocessen af elektronikaffald finder sted på i dag. Der er derfor behov for at udvikle løsninger, der kan sikre den rette information på rette sted og tid ift. affaldsbehandlingen. Flere aktører i branchen har peget på f.eks. RFID-tags som en mulig teknologi til at sikre relevant information fra producent til affaldsbehandler.

Ved vurderingen af projektforslag vil der blive lagt vægt på følgende parametre: konkret beskrivelse af teknologiens forventede økonomi og markedsmuligheder, herunder set i forhold til nyhedsværdi og international status på området, effektivitet med hensyn til genanvendelse og/eller genbrug af metaller og ressourcer, samt samspil og netværk med genanvendelsesvirksomheder og/eller elektronikproducenter i forbindelse med udvikling af løsninger og teknologi.

Spørgsmål kan rettes til:
Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, tlf. 7254 4338, email: ahl@mst.dk
Lis Vedel, Miljøstyrelsen, Jord & Affald, tlf. 7254 4381, email: lived@mst.dk

Udvikling af teknologier til øget udvinding af fosfor fra spildevandsslam og husdyrgødning

Der kan søges om tilskud til udviklings-, test- og demonstration af teknologier til udvinding af fosfor fra asken ved forbrænding af spildevandsslam og husdyrgød-ning med henblik på at opnå størst mulig genanvendelse af indholdet af næringsstoffer, herunder fosfor, til plantegødning.

Baggrund
Den øgede fokus på fosfor som en begrænset ressource har sat gang i udviklingen af en række nye teknologier, der har til formål at udvinde fosfor fra en slamaske fremkommet ved forbrænding af spildevandsslam. Der findes i dag nogle teknologier, som kan udvinde fosfor fra slamaske, men hvor der mangler en demonstration/dokumentation af virkning af teknologien i praksis. Der vil således være mulighed for at søge støtte til test/demonstration af allerede udviklede teknologier, men også til udvikling af nye teknologier.

Der vil blive lagt vægt på løsninger med fokus på:
• Udnyttelse af fosfor fra asken fra det spildevandsslam og husdyrgødning, hvor fosfor i dag eller evt. fremover ikke udnyttes
• Teknologier, der både kan udnytte fosfor fra aske af husdyrgødning og af spildevandslam
• At fosforen ved de valgte teknologier kan oparbejdes til plantegødning
• Hvor meget fosfor det er muligt at udvinde og genanvende med den pågældende teknologi
• Hvor plantetilgængeligt fosforen er

I relation til udvikling af teknologier til øget udvinding af fosfor fra spildevandsslam har Miljøstyrelsen offentliggjort følgende rapporter:

• Innovationspartnerskabet for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam,
• Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam

Spørgsmål kan rettes til:
Linda Bagge, Miljøstyrelsen, Jord&Affald, tlf. 7254 4156, e-mail: bagge@mst.dk

Den stigende globale efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser sætter fokus på ressourcepriserne og er med til at øge ressourceknaphed, affald og emissioner. Det medfører øget global produktion og et stort behov for at effektivisere denne, uden at miljøbelastningen på samme tid øges.

Dette skaber et potentiale for, at virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne ved at opretholde eller øge produktionen med større ressourceeffektivitet, ved at genanvende mere, eller ved at udvikle nye løsninger, der mindsker emissioner til luft, vand eller affald, og at disse løsninger samtidigt vil være efterspurgt globalt.

Der kan ydes tilskud til projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor følgende områder:
a. Industriens materiale- og vandforbrug. Reduktion af virksomhedernes forbrug af jomfruelige råstoffer, herunder vand, til fordel for øget anvendelse af genbrugsmaterialer/vand,

b. Substitution af farlige stoffer i produktionen, især i forbindelse med køleprocesser

c. Udvikling af teknologier, der kan bidrage til at implementere og udvikle bedst tilgængelige teknik (BAT) i relation til at reducere emissioner og anden forurening fra produktionen, som hører ind under EU's miljøregulering af virksomhederne.
d. Begrænsning af industriens affaldsdannelse, øget genanvendelse eller nyttiggørelse af affald

e. Affaldsforbrænding

f. Ressourceforbrug i industrielle fyringsanlæg

g. Dambrugssektoren med følgeindustri - Reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning gennem teknologiudvikling

h. Andre industrielle delprocesser

Der kan ikke søges tilskud til projekter med fokus på energieffektivitet (se i stedet andre tilskudsordninger som for eksempel EUDP).

Supplerende generelle oplysninger

Indsatsen skal bidrage til at virksomhederne kan styrke deres konkurrenceevne og reducere miljøbelastningen ved at opretholde eller øge produktionen med større ressourceeffektivitet og øget genanvendelse. Dette skal samtidigt bidrage til en omkostnings- og ressourceeffektiv implementering af eksisterende og kommende miljøregulering. Fokus ønskes på udvikling af danske løsninger, som kan reducere virksomhedernes ressourceforbrug og på at bidrage til at styrke markedet for mere miljøeffektive løsninger, også gennem en indsats i EU.

De 6000 mest forurenende virksomheder i Danmark er miljøgodkendelsespligtige (jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1454 af 20. december 2012 og skal producere ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik (BAT), for at minimere miljøbelastningen.

Industriens materiale- og vandforbrug

Der kan søges tilskud til projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor industriens materiale- og vandforbrug fx reduktion af virksomhedernes forbrug af jomfruelige råstoffer, herunder vand, til fordel for øget anvendelse af genbrugsmaterialer/vand.

Baggrund
Industriens forbrug af jomfruelige materialer som for eksempel fosfor, metaller, sjældne jordarter og fossile råstoffer er under pres. Hvis industrien skal aftage råvarer, der stammer fra det, der tidligere ville være kaldt affald, får industrien nogle særlige udfordringer. Det kan være vanskeligt at opretholde samme råvarespecifikationer og ensartethed som man har været vant til med de jomfruelige materialer. Der er derfor behov for at afprøve løsninger til overkomme sådanne udfordringer og ved at anvende andre materialer.

Industriens vandforbrug er, som følge af det stigende pres på verdens vandressourcer, på den globale dagsorden. Hvis vi ikke gør noget for at forbedre vandeffektiviteten i verden, vil behovet for vand på verdensplan overstige de bæredygtigt tilgængelige ressourcer med 40 pct. i 2030. Danmark har international ekspertise og vil derfor kunne være frontløber inden for bæredygtige vandløsninger.

Industrien skal være endnu mere vandeffektiv. Det betyder, at ikke blot skal der fokus på at industriens vandforbrug nedbringes i produktionen, men også på at industrielle delstrømme udnyttes og genanvendes evt. via intern industriel forbehandling/rensning af delstrømme med særlige forurenende parametre. Dette kan være gennem anvendelse af mere ressourceeffektive centrifuger, ressourceoptimerende teknikker, pumper og andre teknikker i industriprocessen, eller gennem anvendelse af særlige teknikker, som fx membranteknologi, der separerer fraktioner i spildevandsstrømmen.

Miljøeffektive teknologier, der har fokus på, at:
• Nedbringe industriens vandforbrug i produktionen
• Optimere vandforbruget gennem udnyttelse og genanvendelse af industrielle delstrømme
• Optimere den interne industrielle forbehandling og rensning af delstrømme med særlige forurenende parametre
• Reducere emissioner i spildevand fra industrielle processer

Projekter om industriens forbrug af materialer er også beskrevet under temaet Ressourcer og affald.

Substitution af farlige stoffer i produktionen, især i forbindelse med køleprocesser

Der kan ydes tilskud til projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor substitution af farlige stoffer i produktionen, især i forbindelse med køleprocesser

Baggrund
Køling er en industriel proces med stort potentiale for at reducere ressourcebelastningen og miljøpåvirkningen. Køling kan i sig selv være ressourcebelastende. Der er behov for at reducere brugen af problematiske stoffer som f.eks. ammoniak, HFC-gasser eller biocider i køling, ligesom der er behov for at reducere emissioner og støj fra driften af køleanlæg. Herunder er der behov for at begrænse udslip af problematiske stoffer eller organismer i forbindelse med uheld og unormal drift.

Miljøeffektive teknologier til industriel køling, herunder teknologier til at:
• Reducere ressourceforbrug forbundet med køling
• Reducere brug af, og risiko for uheld med, miljøfarlige stoffer som biocider, HFC-gasser og ammoniak
• Reducere emissioner og støj fra køleprocessen

Udvikling af teknologi, der kan bidrage til at implementere og udvikle bedst tilgængelige teknik (BAT)

Der kan ydes tilskud til projekter , der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier, der kan bidrage til at implementere og udvikle bedst tilgængelige teknik (BAT) i relation til at reducere emissioner og anden forurening fra produktionen, som hører ind under EU's miljøregulering af virksomhederne.

Baggrund
Det er et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT = Best Available Techniques). De miljøgodkendelsespligtige virksomheder skal producere ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik, således at miljøbelastningerne, herunder emissionerne, minimeres. Det bliver beskrevet i EU’s BREF-dokumenter (Best Available Technique Reference documents).

Det er regeringens målsætning, at der, som led i den danske styrkede BREF-indsats, udarbejdes ambitiøse BAT-konklusioner. Det vil være en fordel, hvis projekterne vil kunne danne baggrund for danske bidrag til BREF-processen og efterfølgende myndighedernes kravfastsættelse med udgangspunkt i BAT.
BREF-dokumenterne udarbejdes branchevist, og de revideres hvert 8. år. Der er udarbejdet 33 BREF-dokumenter. Nu og i den kommende tid arbejdes der med BREF-dokumenter for (uddybet nedenfor):
• Affaldsbehandling
• Affaldsforbrænding
• Store fyringsanlæg

Hvilke brancher der derefter vil blive arbejdet med, bliver beskrevet på Miljøstyrelsen Industris hjemmeside 
Det vil være en fordel, hvis projekterne nu eller på sigt vil kunne danne baggrund for reduktion af industriens påvirkning af miljøet gennem anvendelse af BAT-teknikker i enten Danmark eller EU. Det betyder bl.a. at der ved dokumentation af teknikkernes resultater kan blive lagt vægt på, at det kan spilles ind i EU's BREF dokumenter som indeholder beskrivelser af BAT (bedst tilgængelig teknik) i industrien.

Begrænsning af industriens affaldsdannelse, øget genanvendelse eller nyttiggørelse af affald

Der kan søges tilskud til projekter , der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier til begrænsning af industriens affaldsdannelse, øget genanvendelse eller nyttiggørelse af affald

Baggrund
Affaldsbehandlingsbranchen oparbejder affaldsprodukter bl.a. til råvarer, som kan genanvendes eller nyttiggøres af industrien i stedet for jomfruelige råvarer. For at undgå utilsigtede miljøpåvirkninger pga. uønskede stoffer fra oparbejdede affaldsprodukter i industrien bør produkterne have en høj kvalitet. Forbedret kvalitet/oparbejdning af affaldsprodukterne forventes endvidere at medvirke til, at industrien kan nyttiggøre en større del af affaldet.

Miljøstyrelsen har fokus på projekter, som:
• Medvirker til en høj kvalitet af oparbejdede affaldsprodukter med henblik på genanvendelse eller nyttiggørelse i industrien
• Minimerer andelen af problematiske rest-affaldsprodukter til deponering eller anden bortskaffelse fra industri
• Undersøger potentialet for nye anvendelsesmuligheder i industrien for oparbejdede affaldsprodukter, herunder bygge og anlægsaffald
• Øger nyttiggørelse i industrien af næringsstoffer i organisk affald

Virksomheders ressourceeffektivitet - affaldsforbrænding

Der søges tilskud til projekter , der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor affaldsforbrænding

Baggrund
I takt med øget genanvendelse af affald må det forventes, at brændværdi og kvalitet af det affald, som bortskaffes til forbrænding, vil falde. Derfor må affaldsforbrændingsanlæggene imødese udfordringer i forhold til forbrændingsprocessen og dermed også anlægseffektiviteten og i sidste ende overholdelse af emissionsgrænser.  Restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæg kan i et vist omfang genanvendes, men en stor del må fortsat bortskaffes til deponering.

Miljøstyrelsen fokuserer på projekter, som:
• Forbedrer sorteringen og neddelingen af affald til forbrænding
• Udvikling af anlægsteknologi til forbedret sortering af erhvervs- og dagrenovationsaffald med henblik på øget nyttiggørelse af udsorterede fraktioner
• Udvikling af anlægsteknologi til forbrænding af affald med reduceret forbrændingskvalitet
• Øger anlæggets samlede effektivitet fx ved genanvendelse eller nyttiggørelse af procesdelstrømme
• Reducerer emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg
• Forbedrer kvaliteten af restprodukterne fra forbrændingsprocessen med henblik på øget nyttiggørelse

Ressourceforbrug i industrielle fyringsanlæg

Der kan søges tilskud til projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor ressourceforbrug i industrielle fyringsanlæg

Baggrund
Frembringelsen af el- og varme i industrielle fyringsanlæg er en ressourceforbrugende industriel proces med stort potentiale for at reducere miljøpåvirkningen. Dansk energibranche, herunder danske leverandører af miljøteknologi til industriel energifremstilling, har international ekspertise og vil derfor kunne være frontløbere inden for mere bæredygtige løsninger. Dansk energiproduktion er under omlægning til produktion af energi med brændsler såsom biomasse, affald, gas eller andre alternative brændsler. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale.

Miljøeffektive teknologier til industriel energifrembringelse kan for eksempel være teknologier, der:
• Nedbringer industriens ressourceforbrug og understøtter mere bæredygtig produktion, bl.a. gennem udnyttelse og genanvendelse af industrielle delstrømme
• Reducerer emissioner fra industrielle fyringsanlæg (også < 50 MW)
• Optimerer rensningsteknologier med fokus på biomasse anvendelse

Dambrugssektoren

Der kan søges tilskud til projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor dambrugssektoren med følgeindustri fx. projekter om reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning

Virksomhedernes ressourceeffektivitet - Andre industrielle delprocesser

Der kan søges tilskud til projekter , der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier indenfor andre industrielle delprocesser.

I ansøgningen skal der redegøres for, hvor udbredte de delprocesser er, som projektet vil omfatte.

Baggrund
Der kan søges om tilskud til projekter, der udvikler, tester og/eller demonstrerer miljøeffektive teknologier til delprocesser, der benyttes bredt.

Nogle delprocesser indgår i mange typer industrier og virksomheder og har potentiale for at blive mere miljøeffektive. Hvis potentialet indfries, er effekten stor, i og med delprocesserne anvendes bredt. Eksempler er køleprocesser, pumper, centrifuger, blæsere, membranteknologi m.m.

Miljøstyrelsen ønsker projekter sat i gang, som kan gøre sådanne udbredte delprocesser mere miljøeffektive.

Luft

Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier indenfor følgende områder:
a. Renere skibsfart – begrænsning af luftforurening fra skibe.

b. Fremtidens grønne transport –begrænsning af luftforurening fra køretøjer og mobile ikke-vejgående maskiner. Der er særlig fokus på demonstration og implementering af innovative teknologier til reduktion af luftforureningen fra busser.

c. Luftforurening fra virksomheder og energianlæg (> 1 MW) - Begrænsning af alle luftudledninger fra virksomheder og energianlæg, med fokus på NOx og partikler fra energianlæg. Der kan også søges projekter om miljøeffektive teknologier til afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning.

d. Brændeovne og biomassefyrede kedler - reduktion af specifikt uforbrændte gasser (NMVOC/OGC) og partikler – og generelt andre emissioner fra brændeovne og biomassefyrede kedler op til 1 MW.

Renere skibsfart

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til at begrænse luftforurening fra skibe.

Baggrund
Der er særlig fokus på demonstration af teknologier til miljøforbedringer af offentlige skibe samt teknologier, der kan anvendes til effektiv håndhævelse af regler for skibes luftforurening.

Miljøstyrelsen vil ved vurdering af nye projektforslag særligt prioritere teknologier, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:
• giver reduktion af én eller flere af følgende komponenter: NOx, SOx og partikler, herunder sodpartikler (black carbon),
• bidrager til danske virksomheders muligheder for at udvikle løsninger til den internationale maritime sektor,
• bidrager til en omkostningseffektiv implementering af EU- og IMO-regulering af luftforurening fra skibe,
• bidrager til effektiv håndhævelse af regler for skibes luftforurening,
• er velegnet til reduktion af luftforurening fra eksisterende skibe, med særligt fokus på offentlige skibe.

Fremtidens grønne transport

Der kan søges tilskud til projekter , som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til at begrænse luftforurening fra køretøjer og mobile ikke-vejgående maskiner.

Der er særlig fokus på demonstration og implementering af innovative teknologier til reduktion af luftforureningen fra busser.

Baggrund
Miljøstyrelsen vil ved vurdering af nye projektforslag særligt prioritere teknologier, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

• Nye metoder eller forbedring af eksisterende metoder til reduktion af NOx og/eller partikler fra dieseldrevne køretøjer og mobile ikke-vejgående maskiner
• Bidrager til en omkostningseffektiv implementering af EU-regulering af luftforurening fra køretøjer
• Bidrager til danske virksomheders muligheder for at udvikle løsninger til et internationalt marked

Der er særlig fokus på demonstration og implementering af innovative teknologier til reduktion af luftforureningen fra busser. I den forbindelse vil Miljøstyrelsen ved vurdering af projektforslag særligt prioritere projekter, som opfylder følgende kriterier:

• omfatter opgradering af Euro IV og V busser til samme niveau som emissionsnormerne i Euro VI eller bedre. Der lægges vægt på en effektiv reduktion af NOx og/eller partikler særligt ved bykørsel
• gennemfører demonstration i én eller flere større danske byer
• omfatter samarbejde mellem en bred kreds af relevante aktører, fx kommuner, trafikselskaber, teknologiproducenter, busoperatører og køretøjsproducenter
• belyser mulighederne for godkendelse af opgraderede Euro IV og V køretøjer

Luftforurening fra virksomheder og energianlæg (> 1 MW)

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til at begrænse alle luftudledninger fra virksomheder og energianlæg, men specielt NOx og partikler fra energianlæg.

Der peges især på SCR (Selective Catalytic Reduction) og andre teknologier som eksempelvis forgasning, herunder teknologier til rensning af gasser til en kvalitet som naturgas, hvis de kan medvirke til at begrænse miljøpåvirkningen ved anvendelse af biobrændsler.

Der kan søges tilskud til udvikling, test og/eller demonstration af miljøeffektive teknologier til afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning.

Brændeovne og biomassefyrede kedler (op til 1 MW)

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til reduktion af specifikt uforbrændte gasser (NMVOC/OGC) og partikler – og generelt andre emissioner fra brændeovne og biomassefyrede kedler op til 1 MW. Der kan søges tilskud både til udvikling af udstyr beregnet til eftermontering på eksisterende fyringsanlæg og til nye forbrændingssystemer/principper. Udover træfyrede anlæg er der fokus på fyringsanlæg til halm og andre restprodukter af biologisk oprindelse

Baggrund
Der er behov for teknologier, som gennem en renere forbrænding kan nedbringe påvirkningen af miljøet fra biomassefyrede anlæg (0 - 1 MW) samt begrænse de gener, som disse anlæg afstedkommer i nærmiljøet. Disse er i fokus som den største bidragsyder til partikelemissionen i Danmark.

Under ”Brændeovne og biomassefyrede kedler” ønskes projekter, der kan reducere påvirkningen af miljøet med fokus på emissionen af partikler og uforbrændte gasser (OGC / NMVOC). Udover træfyrede anlæg er der fokus på fyringsanlæg til halm og andre restprodukter af biologisk oprindelse.

På baggrund af indsatsen på området gennem de seneste år vurderer Miljøstyrelsen, at der er behov for større fokus på, at partikelforureningen fra forbrænding af biomasse i høj grad opstår som følge af kondensation af uforbrændte gasser (NMVOC/OGC) i røgen. Der lægges vægt på følgende (i tilfældig rækkefølge):
• Teknologi til tilpasning af eller eftermontering på allerede eksisterende fyringsanlæg.
• Teknologi til renere forbrænding, således at forureningen slet ikke opstår

Miljøstyrelsen satte i 2008 elleve projekter igang om udvikling af teknologi til mindskelse af forureningen fra brændefyring. Der er tale om bl.a. teknologier som partikelfiltre, fugtighedsmålere til brænde og computersimuleringer. En liste over projekterne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside

Støj

Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og demonstration af nye teknologiske løsninger på støjproblemer i byerne. Der ønskes især ansøgninger indenfor følgende emner:

a. Støjisolerende vinduer – løsninger med høj lydisolation i åben tilstand

b. Reduktion af støj fra trafikken i byer . Det er en forudsætning for at støtte projekter, at der er tale om helhedsløsninger, der er integreret med andre udfordringer i byerne.

c. Støj fra varelevering

d. Bekæmpelse af støj fra byggepladser

e. Støj fra skibe i havn

f. Mindre støjende vindmøller

Støjisolerende vinduer

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af nye støjisolerende vinduer. Udvikling, test og demonstration af vinduer med høj lydisolation i åben tilstand, herunder ventilationsvinduer, 'Russervinduer' eller tilsvarende konstruktioner, således at disse vinduer når et teknologisk udviklingsniveau, hvor de efterfølgende er egnet til fremstilling i industriel skala.

Baggrund
Ved at bidrage til udvikling af industriel fremstilling af støjisolerende vinduer kan udbuddet af forskellige typer vinduesløsninger øges, og dermed kan fremstillingsprisen sænkes. Begge dele giver på sigt bedre muligheder for afsætning – og dermed dæmpning af støjen – samt for mulighed for eksport.

Rapporten Lydmæssig optimering af ”Russervinduer” ,Miljøprojekt nr. 1417, 2012,
omhandler laboratorieforsøg med forskellige udformninger af russervinduet.

Miljøstyrelsens referencelaboratoriums orientering nr. 46 omhandler de vejledende grænseværdier for det indendørs støjniveau med åbne vinduer.

Reduktion af støj fra trafikken i byer

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af nye teknologiske løsninger til reduktion af støj fra trafikken i byer med fokus på støjsvage løsninger i bymiljøer.
Det kan fx være støjskærme, støjreducerende asfalt, vindues- og facadeløsninger, mindre støjende motorer og dæk,  eller etablering af stilleområder. Det er en forudsætning for at støtte projekter, at der er tale om helhedsløsninger, der er integreret med andre udfordringer i byerne. Det kan være støjskærme, som ikke kun fungerer som støjskærme, nye facadeløsninger til boliger i støjbelastede områder, eller udvikling af støjreducerende asfalt, der samtidigt minimerer bidraget til luftforurening fra slitage mellem dæk og asfalten.

Baggrund
Der er behov for at fortsætte udvikling af støjsvage teknologier og løsninger til reduktion af støj fra trafik samt, at udbrede kendskabet af de teknologiske muligheder med henblik på at øge efterspørgslen. Der er en del enkeltstående løsninger på markedet, og der er derfor fokus på helhedsløsninger, der er integreret med andre udfordringer i byerne. Eksempler her på kan være støjskærme, som ikke kun fungerer som støjskærme, nye facadeløsninger til boliger i støjbelastede områder, eller udvikling af støjreducerende asfalt, der samtidigt minimerer bidraget til luftforurening fra slitage mellem dæk og asfalten.

Trafikstøj er, sammen med luftforurening, en af de væsentligste kendte forureningskilder til sygdom og tabte leveår i den industrialiserede del af verden. Bekæmpelse af støj er derfor et vigtigt element i fremtidens grønne og sunde byer, og der forventes globalt at være stigende efterspørgsel efter grønne løsninger i byerne.

Støj fra varelevering

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af mindre støjende teknologi til brug for varelevering til butikker, affaldshåndtering samt til udvikling af undervisning i adfærd, som kan nedbringe støjen fra kørsel ved butikkerne og håndtering af varerne.

Baggrund
Ved vurdering af ansøgninger vil der blive lagt vægt på at der er redegjort for evt. sammenhæng med Trafikstyrelsens støtte til projekterne om mere varelevering om aftenen og natten: 24T og DYT.

Miljøstyrelsen har udgivet en rapport om hollandske erfaringer med støjsvag af- og pålæsningsteknologi, PIEK-projektet som er beskrevet i Miljøprojekt 1408 fra 2012

Bekæmpelse af støj fra byggepladser

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af mindre støjende maskiner og metoder på byggepladser.

Baggrund
Et projekt udført for Miljøstyrelsen peges der på, at der er forholdsvis lav innovation i bygge- og anlægsbranchen, og der er potentiale for øget anvendelse af støjsvagt udstyr på danske byggepladser og desuden for eksport.

Rapporten Miljøprojekt nr. 1409 fra 2012 omhandler bekæmpelse af støj fra byggepladser og indeholder en række forslag til udviklingsprojekter, fx støjdæmpet hammer til ramning af spuns, eldrevet gravemaskine, præfabrikerede bygningselementer, fleksibel støjskærm m.m.

Støj fra skibe i havn

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologi til begrænsning af støjen fra skibe, der ligger i havn.

Baggrund
Aktiviteterne på flere havne er ændret eller ophørt og det giver mulighed for byomdannelse med anlæg af boliger ved havnene. Men boligerne er støjfølsomme og betyder alt andet lige, at støjbelastningen fra tilbageværende aktiviteter i havnene øges; således kan fx hjælpemaskineri og udstyr som kraner og lossepumper give betydelige støjgener.

Problemerne og mulige løsninger beskrives i rapporten: Miljøprojekt nr. 1330 fra 2010: Noise from ships in ports - possibilities for noise reduction

Mindre støjende vindmøller

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologiske løsninger, som kan bidrage til at begrænse støjudsendelsen fra vindmøller.

Baggrund
Det er i de fleste tilfælde støjen, der begrænser hvor mange og hvor store vindmøller, der kan etableres på en lokalitet, og derfor vil udvikling af mindre støjende vindmøller fremme omstillingen til grøn energi – både her i landet og i udlandet.

Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1381, 2011 ”Tonestøj fra vindmøller”, omhandler de tekniske muligheder for at undgå, at støjen fra vindmøller indeholder toner, herunder lavfrekvente toner.

Indsatsen sigter mod at fremme substitution (erstatning) af miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer med mindre skadelige løsninger i alle typer produkter, materialer og industrielle processer. Indsatsen sigter endvidere mod at understøtte en mere bæredygtig udnyttelse af ressourcer, herunder en nedsættelse af forbruget af sjældne metaller og mineraler og udviklingen af nye materialer og produkter baseret på biomasse samt udviklingen af produkter uden problematiske stoffer, der kan skabe problemer i affaldshåndteringen.

Ansøgningens projektbeskrivelse bør indeholde en beskrivelse af de skadelige egenskaber for de kemikalier, der ønskes udfaset, sammenholdt med de skadelige egenskaber for de kemikalier, der evt. indgår i den nye løsning.

Det vil ofte være en fordel at fremtidssikre sin virksomhed, ved at fjerne miljø- og sundhedsskadelige kemikalier fra produkter og produktionsprocesser. På den måde kan virksomheden være på forkant med forventet fremtidig lovgivningsmæssig regulering af problematiske kemikalier.

Der kan søges tilskud til udviklings, test og demonstrationsprojekter inden for bl.a. følgende fokusområder:

a. Alternativer til alkylphenoler i maling, lak, dæk og andre produkter

b. Substitution af problematiske kemikalier i tekstiler

c. Udvikling af tatoveringsfarver uden sundhedsskadelige kemikalier

d. Alternativer til bly i fiskeredskaber

e. Substitution/begrænsning af problematiske kemikalier i kosmetiske produkter

f. Alternativer til fluorerede drivhusgasser

g. Udvikling af nye produkter lavet af bioplast og biokompositter

h. Alternativer og udfasning af POP-stoffer og kviksølv

i. Reduceret anvendelse af biocider

j. Alternativer til ftalater

k. Andre områder

Miljøstyrelsen vil prioritere projekter inden for de nævnte fokusområder, men derudover er det også muligt at søge om midler til udvikling, test og demonstration af teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier inden for andre områder.

Spørgsmål til emner under Kemikalier kan rettes til: Sidsel Dyekjær, MST Kemikalier, sidye@mst.dk

Alternativer til alkylphenoler i maling, lak, dæk og andre produkter

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af alternative produkter og processer uden brug af alkylphenoler og alkylphenolethoxylater. Der vil være særlig fokus på at udfase stofferne nonylphenoler (NP) og nonylphenolethoxylater (NPE) samt octylphenoler (OP) og octylphenolethoxylater (OPE) i f.eks. maling, lak, fugemasse, men også i andre produkter.

Baggrund
Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater (AP/APE) er en stofgruppe på Miljøstyrelsens Liste over ønskede stoffer (LOUS). Inden for denne stofgruppe anses NP/NPE og OP/OPE for at være de mest anvendte. Samtidig er de også mere skadelige for miljøet end andre stoffer inden for gruppen.

I 2012 gennemførte Miljøstyrelsen en kortlægning af anvendelsen af AP/APE. Kortlægningen viste, at NP og NPE bl.a. anvendes som råmateriale i epoxyharpikser og som bestanddel i bl.a. maling, lak fernis, fugemasse og udfyldningsmidler. OP anvendes ligeledes som råvare til fremstilling af klæbemidler i gummi til dæk og i maling, lak fernis og lignende produkter. Visse studier tyder på, at det er muligt at finde alternativer til disse stoffer i maling og lak og forskellige andre produkter.

NP samt OP og OPE er optaget på Kandidatlisten under REACH, og NPE forventes også at blive optaget på denne liste. Det betyder, at disse stoffer med tiden vil kunne optages på godkendelsesordningen under REACH, hvor fortsat anvendelse kræver godkendelse af EU-kommissionen.

Substitution af problematiske kemikalier i tekstiler

Der kan søges tilskud til substitution af kemikalier, som er problematiske for miljø- og sundhed, i alle typer tekstiler.

Herunder ses eksempler på mulige projekter:

Substitution af problematiske kemikalier i farvning og efterbehandling af tekstiler
Der er fokus på udvikling, test og demonstration af teknologier til optimering af farveprocessen, samt prøvefarvning af nye tekstiltyper som f.eks. uld og viskose sådan at brugen af problematiske kemikalier minimeres, samt efterbehandling af tekstiler uden brug af problematiske kemikalier, som f.eks. krom og nikkel.

Der har længe været fokus på, at der er omfattende brug af skadelige kemikalier i tekstiler. Der har været et relativt stort fokus på produktionen af råmaterialer, hovedsageligt bomuld, men det er også vigtigt at farvning og efterbehandling foregår med mindst mulig brug af problematiske kemikalier.

Udvikling af overfladebehandling af tekstiler uden perfluorerede stoffer.
Der er fokus på udvikling, test og demonstration af ny eller forbedret teknologi til overfladebehandling af tekstiler, uden brug af perfluorerede stoffer.

Perfluorerede kemikalier kan bruges i membraner og imprægneringsmidler til udendørstekstiler pga. deres smuds- og vandafvisende egenskaber.

De perfluorerede stoffer er kendt for at være meget svært nedbrydelige og bioakkumulerbare. De mest kendte af stofferne er kræftfremkaldende og reproduktionsskadende og mistænkes tillige for at være hormonforstyrrende.

En igangværende undersøgelse, der gennemføres af Miljøstyrelsen i foråret 2013, viser interesse for innovation og udvikling af nye løsninger inden for overfladebehandling af tekstiler. Beklædningsvirksomheder har oplyst, at der findes fluorfrie produkter på markedet, men er usikre på, om de lever op til krav om funktionalitet og vaskbarhed.

Udvikling af tatoveringsfarver uden sundhedsskadelige kemikalier

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af tatoveringsfarver, der ikke indeholder sundhedsskadelige kemikalier. Der er fokus på, at der udvikles tatoveringsfarver, der overholder kravene i en kommende dansk tatoveringsbekendtgørelse.

Baggrund
Miljøstyrelsen har analyseret de 65 mest anvendte tatoveringsfarver på det danske marked. Undersøgelsen viser, at nogle farver indeholder kemiske stoffer, der kan udgøre en risiko. De undersøgte røde, gule og grønne farver indeholder azo-farvestoffer, som kan nedbrydes til kræftfremkaldende stoffer. Herudover kan der i den sorte farve forekomme PAH'er, der er kræftfremkaldende. På baggrund af undersøgelsens foreløbige resultater forbød miljøminister Ida Auken i december 2011 de 13 konkrete tatoveringsfarver, der vurderes at føre til en uacceptabel forhøjet risiko for kræft.

Miljøministeren vil nu lave et generelt forbud mod farlige stoffer i tatoveringsfarver. Et forslag til ny bekendtgørelse om tatoveringsfarver har været i høring og forventes at træde i kraft i starten af 2014.

Der er i dag ingen produktion af tatoveringsfarver i Danmark. Tatoveringsfarver, der produceres efter de danske regler, vil potentielt kunne udgøre en ”grøn” eksportvare.

Alternativer til bly i fiskeredskaber

Synkeliner uden bly
Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af synkeliner uden bly.
Der er fokus på optimering af produktionsprocessen og det endelige produkt, samt afprøvning i nye garntyper.

Bly i synkeliner er i dag forbudt, jf. den danske bekendtgørelse nr. 856/2009 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Forbuddet mod bly i synkeliner bygger på et generelt ønske om at forhindre bly i produkter og dermed i sidste ende i affaldsfasen og miljøet.

Blyfrit lystfiskeudstyr
Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af lystfiskeudstyr uden bly.

Der er fokus på agn, synk, pirke etc., der traditionelt er blevet produceret i bly.

Alternativer til bly kan udvikles ved kemisk substitution, ændrede materialer og produktdesign eller ændrede fangstteknikker. Der ønskes forslag til udvikling, test og demonstration af f.eks. nye legeringer, der kan erstatte bly i lystfiskerudstyr.

Bly i lystfiskeudstyr er i dag forbudt, jf. den danske bekendtgørelse nr. 856/2009 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Når blyredskaber tabes i naturen kan de blive spist af f.eks. vadefugle. Er materialet blyholdigt får fuglene blyforgiftning og dør. Miljøstyrelsen har konstateret mange overtrædelser af reglerne, og det skyldes sandsynligvis, at der mangler udvikling, test og demonstration af alternativer.

Substitution/begrænsning af problematiske kemikalier i kosmetiske produkter

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af løsninger, der kan substituere miljø- og sundhedsskadelige stoffer i kosmetik.

Der kan søges tilskud til udvikling af kosmetikemballager, der kan nedsætte behovet for konserveringsmidler.

Baggrund
Ud fra en overordnet betragtning om at det er til forbrugerens gavn at begrænse udsættelsen for kemikalier så meget som muligt, er det interessant at forsøge at reducere behovet for potentielt skadelige stoffer i kosmetik samt substituere de potentielt skadelige stoffer til andre stoffer, der er mindre skadelige.

Miljøstyrelsen indkalder særligt projekter der sigter mod udvikling af kosmetikemballager, der kan nedsætte behovet for konserveringsmidler i selve kosmetikken og evt. også samtidigt bidrager til nye emballagehåndteringssystemer, der reducerer affaldsproduktion fra kosmetik.

Substitution/begrænsning af konserveringsmidler
En gruppe af kosmetiske ingredienser, der jævnligt er fokus på, er konserveringsmidler. Mange af de eksisterende, godkendte konserveringsmidler kan virke allergifremkaldende, og nogle har vist et hormonforstyrrende potentiale. Konserveringsmidlerne anvendes for at sikre en vis holdbarhed af produkterne, og for at undgå, at produkterne udgør en infektionsrisiko for brugeren.
Produktets emballering af afgørende betydning for behovet for konserveringsmidler. Men også produktionen og formuleringen af produkterne giver muligheder for at begrænse behovet for konserveringsmidler, fx ved at justere vandaktivitet, pH værdi og anvendte ingredienser, som understøtter virkningen af konserveringsmidler, der dermed kan anvendes i mindre mængder. Ligeledes kan kombinationseffekter af konserveringsmidler på mikroorganismer udnyttes til at opnå samme konserverende effekt ved lavere koncentrationer og dermed reducere potentielle uønskede virkninger for forbrugerne.

Miljøstyrelsen har de senere år haft stof fokus på brugen af parabener som konserveringsmidler i kosmetiske produkter bl.a. under strategierne for stofferne på listen over uønskede stoffer.

Substitution/begrænsning af andre problematiske stoffer
Af andre problematiske stoffer i kosmetik, som kunne være relevant at substituere/begrænse, er stoffer, der mistænkes for at have uønskede virkninger, eller som har dokumenterede uønskede virkninger, såsom allergener i parfumer.

Tilbage til opslag – Kemikalier
Tilbage til hovedopslag - Program for grøn teknologi 2013

Alternativer til fluorerede drivhusgasser

Der kan søges tilskud til udvikling test og demonstration af alternativer til fluorerede drivhusgasser (f.eks. HFC, PFC, SF6)

Fluorerede drivhusgasser anvendes især som kølemidler, drivgas i særlige spraybeholdere og for SF6 ’s vedkommende som isolationsgas i højspændingsafbrydere. Generelt er fluorerede gasser meget kraftige drivhusgasser, som medvirker til klimaforandringer.

I Danmark er det generelt forbudt at anvende fluorerede drivhusgasser, og på de fleste områder er der udviklet anvendelige alternativer. Ved nogle særlige anvendelser f. eks. i lavtemperatur-frysere i kølerum, hvor der stilles særlige krav til luftfugtighed, samt i sprays til test af spændingsførende elektronik, savnes alternativer stadigvæk.

Da miljøeffekten af fluorerede gasser især skyldes deres klimapåvirkning bør udledningen af CO2 ækvivalenter fra alternativer i hele deres livscyklus beskrives.

Udvikling af nye produkter lavet af bioplast og biokompositter

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af kemikalier og materialer baseret på bioplast og biokompositter.

Det er væsentligt, at nye produkter baseret på biomasse, set i et livscyklusperspektiv, har en miljømæssig performance, der er bedre end fossilt baserede produkter med tilsvarende anvendelser.

Der vil være særligt fokus på udvikling af produkter baseret på:

• Bioplast

Bioplast dækker over en lang række bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige plastmaterialer fremstillet af biomasse

• Biofiberkompositter

Industriel udnyttelse af plantefibre har sine velkendte anvendelser inden for f.eks. tekstiler. Med bioraffineringsprocesser vil det antageligvis være muligt at fremstille nye typer af fiber- kompositmaterialer, der har en mangfoldighed af anvendelser.

Baggrund
Fremstilling af nye produkter på basis af fornybar biomasse i stedet for fossile råstoffer kan ikke blot spare ressourcer, men også rumme mulighed for at udvikle nye produkter med miljøpositive egenskaber.

De forbedrede miljø- og sundhedsmæssige egenskaber kan ud fra et livscyklusperspektiv bl.a. opnås ved, at:
• der spares ressourcer ved at bruge fornybare ressourcer i stedet for fossile
• der bruges og udledes færre miljøskadelige stoffer under produktion og fremstillingen desuden er mindre energikrævende
• forbruget har færre miljø- og sundhedsskadelige konsekvenser
• der kan ske en nyttiggørelse på et højere niveau i affaldshierarkiet

Alternativer og udfasning af POP-stoffer og kviksølv

Der kan søges om tilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi, der udfaser eller substituerer svært nedbrydelige miljøgifte (POP-stoffer) og kviksølv. Udbuddet omfatter også renseteknologi, hvilket også omfatter partikelreduktion.

For kviksølv ønskes fokus på substitution eller udfasning i produkter, herunder måleudstyr eller lignende, som ikke er omfattet af EU- forbud samt i processer som forbrænding af kul.
For POP stoffer ønskes fokus på udfasning eller substitution i produkter og processer, herunder særligt PFOS anvendt i hårdforkromning og anvendelsen af HBCD. Der er fokus på at udvikle nye teknologier på baggrund af mere miljø- og sundhedsvenlige stoffer.

Det er i Danmark generelt forbudt at fremstille, importere, markedsføre og anvende visse persistente organiske miljøgifte (med enkelte undtagelser). Derudover skal utilsigtet produktion/udledning af bestemte stoffer begrænses mest muligt. POP-stoffer er omfattet af Stockholmkonventionen fra 2001, mens kviksølv bliver omfattet af en ny global konvention (Minamatakonventionen), som blev forhandlet færdig i januar 2013 med det formål at udfase kviksølv i produkter/processer for således at beskytte sundhed og miljø.

Et eksempel på et tidligere demonstrationsprojekt indenfor reduktion af kviksølvforurening er udvikling af en metode, der indeholder et specielt aktiv kulfilter, hvor saltforbindelser er tilsat således, at kviksølv bindes yderligere og en større procentdel tilbageholdes på filteret. Filtre af denne type anvendes f.eks. på kulkraftværker/krematorier.

Reduceret anvendelse af biocider

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af løsninger, der kan reducere anvendelsen af problematiske biocider.

Der kan søges tilskud til udvikling af mindre belastende biocidmidler.

Alternativer kan udvikles ved substitution af aktiv-stoffer med mindre skadelige aktivstoffer, ved nytænkning af dosseringstyper eller ved ændret materiale- eller produktdesign.

Der vil være fokus på ansøgninger inden for følgende område, men listen er ikke udtømmende:

• Ikke-miljøfarlige bundmalinger til fritidsbåde med lav eller ingen miljøfare. Der lægges her vægt på om projektet bygger videre på allerede igangværende indsatser
• Midler eller metoder med lav sundheds- eller miljøpåvirkning til bekæmpelse af begroning af erhvervsfartøjer, som kan erstatte de eksisterende, som f.eks. Cybutryne.
• Midler eller metoder til effektiv bekæmpelse af alger, som er mindre miljøbelastende end de nuværende.
• Nye desinfektionsløsninger inden for hospitalsindustrien, som kan være med til at minimere risikoen for resistens.
• Løsninger f.eks. i forhold til emballering, pakningsstørrelse, doseringsmåde mm., som kan være med til at minimere behovet for tilsætning af konserveringsmidler til f.eks. maling, rengøringsmidler og kosmetik. [link til kosmetik].
• Udvikling af nye materialer eller produktdesign, som enten minimerer eller fjerner behovet for biocidmidler.

Baggrund
Biocider er kemiske og mikrobiologiske stoffer og produkter, der har det tilfælles, at de er beregnet til at slå levende organismer ihjel.

Gruppen af biocidmidler udgøres af 23 forskellige produkttyper, herunder desinfektionsmidler, konserveringsmidler og beskyttelsesmidler (bl.a. træbeskyttelsesmidler og slimicider), skadedyrsbekæmpelsesmidler (bl.a. rottemidler, insektmidler) og anti-foulingmidler (bundmaling).

For mange anvendelser af biocidmidler er der ikke umiddelbart et alternativ i ikke at anvende biocider. Men der kan være biocidmidler, der er mindre skadelige. Desuden kan fysiske virkemidler reducere behovet for biocider. F.eks. kan man forestille sig - afhængigt af det materiale biocidmidlet skal anvendes til - at selve materialet, f.eks. overfladen, kan have betydning for, hvor meget og hvor ofte biocidmidler skal anvendes.

Cybutryne er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer (LOUS) og kortlagt i 2012. 

Alternativer til ftalater

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af løsninger, der kan demonstrere brugbarheden af ikke-ftalatholdige blødgørere eller medvirke til at udvikle andre blødgørere til plast inden for områder, hvor der ikke findes, eller hvor det ikke er erkendt at der findes, alternativer.

Der vil være særligt fokus på bl.a. demonstration samt udvikling af alternativer til ftalater i f.eks. ledninger eller andre dele inden for elektronikområdet, hvor der stilles særlige krav.

Baggrund
Ftalater er en gruppe kemiske stoffer, der rummer stoffer, som mistænkes for på lang sigt at skade vandmiljøet, give nedsat forplantningsevne og toksiske effekter i testikler. Nogle ftalater kan være kræftfremkaldende.

Miljøministeriet har i april 2013 sendt et udkast til ny national ftalatstrategi i høring. Strategien skal samle viden om ftalaterne og skal sikre at håndteringen af ftalaterne sker som en gruppe.
Hensigten er at beskytte mennesker og miljø mod uønskede effekter, som nogle ftalater kan give anledning til. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bidraget til strategien i forhold til spørgsmålet om ftalater i medicinsk udstyr.

Læs mere om ftalat strategien i Miljøprojekt nr. 1488, 2013

Kemikalier - andre områder

Der kan søges tilskud til udviklings-, test og demonstration af løsninger, der erstatter eller begrænser anvendelsen af andre problematiske stoffer for miljø- og sundhed f.eks.:

• Stoffer på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer
  Miljøstyrelsen har igangsat et 4-årigt projekt, hvor anvendelsen af alle 40 stoffer og stofgrupper på Listen over uønskede stoffer skal kortlægges, og der skal udarbejdes særskilte strategier for hvordan disse stoffer skal håndteres. Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi, der sigter mod at begrænse brugen eller udledningen af disse stoffer.

• Stoffer med relation til ressourceforbrug og genanvendelse
  Der er begyndende mangel på ressourcer på internationalt plan. Visse skadelige kemikalier udgør et problem, når produkterne skal genanvendes. Andre sjældne metaller og mineraler er udpeget som stoffer, der med tiden kan blive en mangelvare. Derfor kan der ydes tilskud til projekter, der sigte mod at erstatte brugen af jomfruelige ressourcekemikalier, eller som f.eks. udvikler produkter uden kemiske stoffer, der udgør et problem i affaldskredsløbet. 

• Hormonforstyrrende stoffer
  Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber udgør et særligt problem, bl.a. fordi der er mistanke om at de har skadelige virkninger i meget lave koncentrationer, og på grund af kombinationseffekter efter udsættelse for andre stoffer med hormonforstyrrende egenskaber. Derfor modtager Miljøstyrelsen gerne projektforslag, der sigter mod at nedsætte forbrugernes og miljøets udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Læs mere om hormonforstyrrende stoffer

• Stoffer på kandidatlisten under REACH
  Når et stof bliver optaget på kandidatlisten under REACH, kan det være første skridt mod en optagelse på godkendelsesordningen under REACH. Hvis et stof er på godkendelsesordningen, skal der søges om godkendelse til alle specifikke anvendelser af stoffet. Der gives ikke godkendelse, hvis der findes egnede alternativer. Projekter, der sigter mod at finde alternativer til disse stoffer kan blive prioriteret. Se kandidatlisten på kemikalieagenturets hjemmeside.

• Stoffer, der er prioriteret i vandrammedirektivet
  For de stoffer, der er prioriteret i vandrammedirektivet, er der en målsætning om, at udledningen til vandmiljøet skal begrænses eller ophøre. Derfor vil projekter, der sigter mod at finde alternativer til disse stoffer kunne blive prioriteret. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside

• Andre stoffer, for hvilke der er politisk ønske om at begrænse anvendelsen
  Ofte bremses politiske ønsker om at begrænse brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til gavn for mennesker og miljø af, at der ikke er udviklet markedsegnede alternative løsninger, der kan erstatte de skadelige stoffer. Derfor vil projekter, der kan vise, at der findes alternativer til sådanne stoffer, kunne blive prioriteret.

Projekter, der falder ind under de prioriterede fokusområder, vil som udgangspunkt blive prioriteret i den overordnede fordeling af tilskudsmidlerne på kemikalieområdet. Der kan dog også være andre typer projekter, som Miljøstyrelsen vil vurdere bør prioriteres. Virksomheder, hvis projekter falder uden for de nævnte fokusområder, opfordres derfor også til at søge.

Der var i 2013 under Program for Grøn Teknologi afsat 5 millioner kroner til at støtte virksomheder, der ønsker at gennemføre miljøteknisk verifikation i henhold til EU’s ETV-regler.

Ansøgningsfristen er overskredet

Hvem kan ansøge?
Virksomheder, der har et grønt produkt/en grøn løsning på markedet eller klar til markedet, kan søge om tilskud til at få verificeret produktets funktion og effektivitet, såfremt produktet hører under et af de 4 områder af ETV-ordningen, som Miljøstyrelsen har valgt at støtte.

Det er muligt at få tilskud på indtil 25-45 % af de tilskudsberettigede udgifter, afhængig af virksomhedens størrelse. Det er en forudsætning, at ansøger har ansvar for udvikling og produktion af det aktuelle produkt, og at denne i alt overvejende omfang er sket  i Danmark.

Produktet skal være klar markedet, men må højst have været introduceret på markedet i 5 år.

Hvad kan du søge tilskud til?

Der kan søges om støtte til omkostninger i forbindelse med gennemførelse af en verifikationsproces efter EU´s retningslinjer for verifikation. Der er primært tale om omkostninger til verifikation fra DANETV samt supplerende omkostninger til tests og anden miljø- og ydeevnedokumentation, som kræves for at gennemføre en verifikation af produktets grønne egenskaber og kvaliteter.

Støtte til miljøverifikation dækker følgende temaer/produktområder?

• Affald, materialer og ressourcer
• Miljøteknologi til vandbehandling og monitorering
• Miljøteknologi til luftrensning og –monitorering
• Miljøteknologi til jord- og grundvandsbehandling og monitorering

Støtten ydes som virksomhedsstøtte efter EU’s de minimis regler.

Sådan vurderer vi ansøgningen
Ansøgere skal opfylde en række minimumskriterier, hvad angår de miljømæssige og kommercielle potentialer ved projektet for at komme i betragtning. Ansøgervirksomheden skal ligeledes sandsynliggøre, at den har ressourcer til at nyttiggøre resultaterne af verifikationen i form at øget omsætning, eksport og beskæftigelse. De konkrete kriterier og betingelser fremgår af ansøgningsskemaet
Ansøgninger bevilges herefter efter først til mølleprincippet inden for MST’s fordeling af midler til de forskellige temaer.

Hvornår og hvordan ansøger du?
Der var til og med den 31. oktober 2013 løbende åbent for ansøgninger indtil de afsatte beløb var opbrugt.
Orientering om bevillingsmuligheder opdateres løbende og fremgår af www.ecoinnovation.dk og www.etv-danmark.dk

Yderligere oplysning om verifikation og ansøgningsprocessen DANETV Dansk Center Verifikation af Klima- og Miljøløsninger

Yderligere oplysninger om ordningen
Gert S. Hansen, e-mail: gesha@mst.dk , telefon: 72 54 40 00

Yderligere information om verifikation af teknologi

Der indkaldes hermed ansøgninger til Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi 2013.

Formålet er at hjælpe danske virksomheder med at udvikle og demonstrere nye og mere effektive miljøløsninger.

Miljøministeriet indkalder ansøgninger om tilskud til udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter inden for to områder:

• Økologisk byggeri
• Ressourcekredsløb

Klik på et af emnerne og læs mere om, hvad man kan søge tilskud til, hvordan man søger mv.

Der er ansøgningsfrist 23. oktober 2013 kl. 16

Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail: mst@mst.dk

Kontaktperson: Signe Kromann Rasmussen

Ressourcekredsløb

Der kan søges tilskud til virksomhedernes udvikling, test, demonstration af produkter og løsninger, der skaber øget genanvendelse og recirkulation af materialer.

Der skal være fokus på:

• Teknologier og systemer, der gør det muligt at skabe lukkede materialestrømme i samfundet, herunder løsninger, der separerer materialerne efter anvendelse,
• Produktdesign
• Løsninger, der forebygger ”forurening” af produkter og materialer bl.a. med problematiske kemiske stoffer, og dermed forhindrer deraf følgende faldende værdi i genanvendelsen.

I vurderingen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på:
• miljøvirkningen,
• potentiale for vækst og jobskabelse,
• teknologisk nyhedsværdi, og
• at tilskuddet har en tilskyndelseseffekt.

Der er samlet afsat ca. 4,5 mio. kr. til fordeling i denne runde.

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema

Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 23. oktober 2013 kl. 16.00

Ansøgninger skal sendes med e-mail og skal mærkes i titelfeltet med: ”Program for grøn teknologi 2013 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.

Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail: mst@mst.dk

Baggrundsoplysninger

Lukkede materialestrømme
Der ønskes løsninger, der kan bidrage til en styrkelse af en cirkulær økonomi, hvor værdien af allerede anvendte materialer fastholdes. Dette omfatter teknologier og nye materialer og værktøjer, der gør det muligt at skabe lukkede materialestrømme i samfundet, herunder løsninger, der gør det muligt at separere materialerne efter anvendelse.

Produktdesign
For at understøtte, at designleddet i højere grad bidrager til, at materialer i produkter og produktion af produktet kan genanvendes med højest mulige værdi, ønskes løsninger til produktdesign, som bidrager til at reducere de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved recirkulering og mere generiske guidelines, der kan understøtte udbredelsen af mere genanvendelsesvenlige materialer og metoder.

Forebyggelse af ”forurening” af produkter og materialer
Der er behov for, at muligheden for at genanvende materialer ikke forhindres af, at de blandes med uønskede stoffer i produkter og materialer. Det kan samtidigt afværge negative konsekvenser for sundheden og økonomien i forhold til vedligeholdelse og renovering. Der ønskes derfor løsninger, der forebygger at der sker sammenblanding af materialer og problematiske kemiske stoffer. Målet er at opnå at materialer anvendt til produkter og tjenesteydelser beholder en høj værdi for genanvendelse.

Økologisk Byggeri

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af miljøteknologi, der kan bidrage til at skabe et økologisk, miljøvenligt og bæredygtigt byggeri.

Målet er at skabe et helhedsorienteret byggeri, der skaber værdi gennem bedre miljø, sundhed, social livskvalitet og økonomi, og som indgår i en balance med omgivelserne, og samtidigt er holdbart og godt at bo i.

Med ansøgningsrunde opfordres til at indsende ansøgninger med forslag til projekter, som fremmer løsninger inden for økologisk byggeri, som bidrager til øget arkitektonisk og materialemæssig kvalitet, skaber praktiske holdbare løsninger og fremmer miljørigtige og alternative produkter og metoder. Der opfordres til at søge om tilskud til lidt større projekter, hvor tilskuddet udgør i størrelsesordenen 1-4 mio. DKK og gerne i samarbejde med andre relevante aktører.

Ansøgninger indenfor følgende hovedområder vil blive prioriteret:

• Design af byggevarer og byggeri samt udskiftelige og genanvendelige komponenter og materialer uden indhold af problematiske kemiske stoffer
• Bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse

De gennemgående temaer er et sammenhængende gennemtænkt byggeri og ressourcebrug på tværs af bygninger og materialers levetid, et sundt indeklima, samt ressourceeffektivitet og ressourcekredsløb med fokus på genanvendelighed, vugge-til-vugge og livscyklustankegangen.

Ansøgninger, som falder uden for hovedområderne, kan tilgodeses, hvis det vurderes, at de rummer et særligt potentiale.

I bedømmelsen vil der som generelle kriterier blive lagt vægt på:

• miljøvirkningen af løsningen
• potentiale for afsætning, vækst og jobskabelse,
• teknologisk nyhedsværdi,
• at tilskuddet har en tilskyndelseseffekt,
• at intentionen med projektet i forhold til byggeriet er tydeliggjort

Der er samlet afsat ca. 14 mio. kr. til fordeling i denne runde.

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema

Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 23. oktober 2013 kl. 16.00.

Ansøgninger skal sendes med e-mail og skal mærkes i titelfeltet med: ”Program for grøn teknologi 2013 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.

Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail: mst@mst.dk

Der kunne søges tilskud på op til 9 mio. kr. i 2013 til et partnerskab, der skal forestå etablering og drift af et innovationscenter for ressourceeffektiv produktion og produktdesign. Partnerskabet skal have fokus på genanvendelse - især ’up-cycling’ og etablering af lukkede kredsløb.

Ansøgningsfrist var fredag d. 6. december 2013 kl.16. Der er lukket for ansøgninger

Innovationscentret skal være en ramme for, at forskere i samarbejde med virksomheder og brugere udvikler værktøjer, metoder, teknologier, design, forretningsmodeller samt innovations- og entreprenørnetværk, der har til formål at optimere virksomhedernes ressourceanvendelse, produktdesign og udvikling af lukkede materialekredsløb.

Innovationscentret skal etableres som et partnerskab mellem et dansk universitet, GTS-instituttet eller tilsvarende samt andre vidensinstitutioner, virksomheder, organisationer m.fl.. I partnerskabet kan indgå flere institutter/afdelinger fra samme institution.

Partnerskabet skal have ophæng i en internationalt orienteret og anerkendt institution, som har etableret et tæt samarbejde med et bredt udsnit af danske og også gerne udenlandske produktionsvirksomheder.

Partnerskabet skal til sammen have indgående viden om produktionsprocesser og produktudvikling og nye materialer, og det skal kunne levere korte kurser til virksomheder m.fl. og bidrage til demonstration af teknologier og designmetoder.

Det skal sandsynliggøres, at et opnået tilskud kan sikre etablering og drift af centret i 2-3 år og herefter, at centret med rimelig sandsynlighed ville kunne blive selvfinansierende.

Innovationscenteret kan både gennemføre bredt målrettede aktiviteter og mere snævre teknologi- og produktudviklingsaktiviteter i samarbejde med konkrete virksomheder. Tilskudsprocenten fastsættes i forhold til de konkrete aktiviteter, således, at der til teknologiudvikling (herunder produktudvikling) samt test og demonstration skal stilles med en ekstern medfinansiering. Se nærmere om tilskudsprocenter under afsnittet "Hvor meget kan der gives i tilskud".

Partnerskabet/Innovationscenteret for ressourceeffektiv produktion og produktdesign, skal sikre koordinering og synergi med kommende relevante indsatser under Regeringens Ressourcestrategi samt Regeringens fremtidige indsats på kemikalieområdet.

Læs mere om formål og indhold
Læs mere om ansøgning

Kontaktpersoner: Niels Henrik Mortensen, tlf. 72544163 eller Mariane T. Hounum, tlf. 72544594