Herunder findes samtlige materialer og informationer i forbindelse med annoncering af tilskudspuljen i 2014
Der blev 12. marts 2014 indkaldt ansøgninger til Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDP 2014.
Ansøgningsfristen var 28. maj 2014, kl. 12. (Fristen er overskredet)
Formålet er at hjælpe danske virksomheder med udvikling af nye miljøteknologiske løsninger, som foruden at kunne levere bedre og billigere miljøløsninger også har potentiale til at bidrage til øget eksport og flere grønne produktionsjobs i Danmark.
Miljøministeriet indkaldte ansøgninger om tilskud til udviklings-, test- og/eller demonstrationsprojekter inden for otte hovedområder:
- Renere luft
- Cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affaldet
- Vand
- Klimatilpasning
- Mindre støj
- Industriens miljøindsats
- Økologisk byggeri
- Færre problematiske kemikalier
Klik på et hovedområde herover for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kunne søges indenfor.
Indenfor alle hovedområder kunne der søges om at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet (fokus på bl.a. Rusland, Indien og Kina). Supplerende information om projekter i udlandet (PDF).
Der er samlet afsat ca. 70 mio. kr. til fordeling i denne runde.
Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema. Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 28. maj 2014 kl. 12.00. (Fristen er overskredet)
Ansøgninger skal sendes med e-mail og skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2014 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.
Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail: mst@mst.dk
Der blev afholdt informationsmøde den 27. marts 2014, kl. 14 - 17, om hvordan man søger tilskud under programmet. Mødet blev afholdt i samarbejde med Innovationsnetværket for Miljøteknologi, der vil stå for en efterfølgende matchmakings del.
Opslaget er offentliggjort den 12. marts 2014.
Der forventes ikke yderligere brede opslag i 2014. Der kan komme 1 - 2 opslag om meget specifikke temaer i løbet af foråret 2014.
Nyttige links - MUDP ansøgningsrunder
Læs om projekttyper, tilskudsprocenter, krav til regnskaber mv.
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at løse følgende udfordringer:
- Den tætte by’s særlige udfordringer med trængsel og luftforurening
- Luftforurening fra den globalt voksende skibs- og vejtransport
- Luftforurening fra energifremstilling og industriproduktion.
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre udfordringer på luftområdet.
Ansøgere kan også søge tilskud til at få et verifikat (ETV stempel), der fortæller: ”Produktet virker, som vi påstår”. Herigennem kan danske leverandører af klima- og miljøteknologiprodukter bevise produkternes funktion og effektivitet. Læs mere om ETV her
Projekter med hovedfokus på at reducere CO2-belastning anbefales at undersøge mulighederne hos EUDP.
Ved vurdering og prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på de
- miljømæssige perspektiver,
- forretningsmæssige perspektiver herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser og eksport potentiale,
- teknologisk nyhedsværdi,
- tilskyndelsesvirkning (vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske), samt
- en fyldestgørende projektbeskrivelse
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at løse følgende udfordringer:
- Øget genanvendelse af ressourcerne i det organiske affald med et skifte i retning af øget bioforgasning
- Øget genanvendelse af de tørre materialer i affaldet
- Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald
- Nyttiggørelse af recirkulerede materialer ved udvikling og produktion af nye produkter
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre væsentlige udfordringer indenfor cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affaldet.
Ansøgere kan også søge tilskud til at få et verifikat (ETV stempel), der fortæller: ”Produktet virker, som vi påstår”. Herigennem kan danske leverandører af klima- og miljøteknologiprodukter bevise produkternes funktion og effektivitet. Læs mere om ETV her
Ved vurdering af ansøgningerne lægges der vægt på de
- miljømæssige perspektiver,
- forretningsmæssige muligheder herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser og eksport potentiale,
- teknologisk nyhedsværdi,
- tilskyndelsesvirkning (vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske), samt
- en fyldestgørende projektbeskrivelse
Find rapporter fra afsluttede projekter på affaldsområdet
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der bidrager til at løse følgende udfordringer:
- Recirkulation af ressourcerne i spildevandet – synergier vand/energi, fosfor mv.
- Decentrale renseløsninger – på landet, produktion, ballastvand og hospitaler
- Sikring af rent drikkevand – styring, overvågning, måling og behandling
- Kosteffektiv vandforvaltning – digitalisering, samkøring af afløbssystemer, renseanlæg mv.
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre væsentlige udfordringer på vandområdet.
Ved vurdering og prioritering af ansøgningerne lægges der særlig vægt på:
- de miljømæssige perspektiver
- de forretningsmæssige perspektiver, herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser og eksport potentiale
- teknologisk nyhedsværdi og perspektiver
- tilskyndelsesvirkning, - vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske
- en klar og sammenhængende projektbeskrivelse / argumentation.
Ansøgere bør under temaet vand være opmærksom på, at der er oprettet et National Vandtestcenter, der mod betaling kan hjælpe virksomheder med gennemførelse af tests af produkter og ideer i hele innovationskæden inden for vandteknologi. Der kan søges tilskud til tests gennem MUDP.
Ansøgere kan også søge tilskud til at få et verifikat (ETV stempel), der fortæller: ”Produktet virker, som vi påstår”. Herigennem kan danske leverandører af klima- og miljøteknologiprodukter bevise produkternes funktion og effektivitet. Læs mere om ETV
Faglige spørgsmål til vand-området skal stilles til:
Naturstyrelsen
tlf. 72 54 30 00
e-mail: nst@nst.dk
Kontaktpersoner: Ole Stubdrup og Joannes Gaard.
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der bidrager til at løse følgende udfordringer:
- Monitering og brugervenlige varslingssystemer af risiko for højere vandstand samt nedbør og overfladevand
- Håndtering og rensning af overfladevand i byer og det åbne land
- Intelligent styring af spildevandssystemer bl.a. på baggrund af bedre varsling
- Kortlægning og simulering af oversvømmelsesrisici
- Sikring af værdier ved oversvømmelser.
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre væsentlige udfordringer på klimatilpasningsområdet.
Ved vurdering og prioritering af ansøgningerne lægges der særlig vægt på:
- de miljømæssige perspektiver løsning af miljømæssige udfordringer,
- de forretningsmæssige perspektiver herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser og eksport,
- teknologisk nyhedsværdi og potentiale,
- tilskyndelsesvirkning, - vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske, samt
- en klar og sammenhængende projektbeskrivelse/argumentation.
Ansøgere bør under temaet klimatilpasning være opmærksom på, at der er oprettet et National Vandtestcenter, der mod betaling kan hjælpe virksomheder med gennemførelse af tests af produkter og ideer i hele innovationskæden inden for klimatilpasning. Der kan søges tilskud til tests gennem MUDP.
Ansøgere kan også søge tilskud til at få et verifikat (ETV stempel), der fortæller: ”Produktet virker, som vi påstår”. Herigennem kan danske leverandører af klima- og miljøteknologiprodukter bevise produkternes funktion og effektivitet. Læs mere om ETV her
Der er under den miljøteknologiske indsats og andre ordninger ydet tilskud til en række projekter på klimatilpasningsområdet.
Faglige kontaktpersoner:
Ditte Holtse, Naturstyrelsen, tlf. 72 54 49 17, e-mail: dihol@nst.dk
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at løse følgende udfordringer:
- Mindre støj fra vejtrafik
- Reduktion af støj fra bygge- og anlægsarbejder
- Byggematerialer, der begrænser støj
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre udfordringer på støjområdet.
Ved vurdering og prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på de
- miljømæssige perspektiver,
- forretningsmæssige perspektiver herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser,
- teknologisk nyhedsværdi,
- tilskyndelsesvirkning (vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske), samt
- en fyldestgørende projektbeskrivelse
Faglig kontaktperson: Frank Pedersen, tlf. 72 54 45 60, e-mail: frape@mst.dk
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at løse følgende udfordringer:
- Danske virksomheders teknologiudvikling skal være på forkant med EU's miljøregulering med særlig fokus på Bedste Tilgængelige Teknikker (BAT)
- Fremme af ressourceeffektivitet og lukkede ressourcekredskøb i virksomheder, mellem virksomheder o.lign.
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til udvikling, test og/eller demonstration af nye miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre udfordringer på virksomhedsområdet.
Ved vurdering og prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på de
- miljø- og sundhedsmæssige perspektiver
- forretningsmæssige perspektiver, herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser og eksport potentiale
- teknologisk nyhedsværdi,
- tilskyndelsesvirkning (vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske), samt
- en fyldestgørende projektbeskrivelse
For projektforslag udelukkende med sigte på at nedsætte energiforbrug ved virksomheders produktion o.lign henvises til EUDP.
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at løse følgende udfordringer:
- Økologiske og bæredygtige byggematerialer uden problematiske stoffer for miljø og sundhed
- Bygningsdesign og byggeri hvor alle dele kan genanvendes i et materialekredsløb
- Udvikling og test af økologiske og bæredygtige løsninger til byggeriet til opskalering af mindre eller unika produktion
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre udfordringer inden for økologisk byggeri.
Projekter hvis hovedfokus er at reducere CO2-udledning eller at reducere energiforbruget anbefales at undersøge mulighederne hos EUDP under Energistyrelsen.
Supplerende bemærkninger
Bygninger har stor indflydelse på vores livskvalitet og økonomien. Opførsel, drift, vedligeholdelse og nedtagning af bygninger fylder meget også på arbejdsmarkedet og miljømæssigt. Kommissionen vurderer, at op til 35 % af miljøbelastningen er relateret til byggeriet. Aktuelt er byggeriet presset, og der er behov for et miljørigtigt byggeri i en mere ressourceeffektiv proces og med en bedre udnyttelse af ressourcer, så materialerne i byggeriet kan indgå i et økonomisk og ressourcemæssigt kredsløb. Dette omfatter design, materialer, indhold, genanvendelse, m.v.
Byggeriet har forandret sig bemærkelsesværdigt over de sidste 10 år. Fra at det tidligere gjaldt om at overholde bygningsreglementet skal bygninger i dag kunne rigtig mange flere ting. For eksempel underbygger undersøgelser at et bedre indeklima giver bedre produktivitet hos medarbejdere og kan øge værdien af bygninger. Der forventes et voksende marked for bæredygtige byggematerialer, og der er behov for en udvikling af nye løsninger eller skalering af eksisterende løsninger, så Danmark kan være leverandør til dette marked.
Ved vurdering af ansøgningerne lægges der vægt på de;
- miljømæssige perspektiver,
- forretningsmæssige perspektiver herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser og eksport potentiale,
- teknologisk nyhedsværdi,
- tilskyndelsesvirkning, samt
- en fyldestgørende projektbeskrivelse
Der er under den miljøteknologiske indsats i 2013 ydet tilskud til en række projekter inden for Økologisk Byggeri - se oversigten over projekter, der er ydet tilskud til i 2013
Kontaktperson: Signe Kromann-Rasmussen/Jens Schultz-Hansen tlf. 72 54 40 00, e-mail: sikro@mst.dk/jesha@mst.dk
Økologiske og bæredygtige byggematerialer
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling, test og/eller demonstration af økologiske og bæredygtige byggematerialer uden problematiske stoffer for miljø og sundhed
Et vigtigt element i det økologiske byggeri er at undgå problematiske stoffer i byggeriet, der kan påvirke miljø, sundhed, og genanvendelsesmuligheder negativt.
Det er en udfordring at udvikle disse teknologiske løsninger og udbrede dem til et større marked, der sikrer, at de kan anvendes bredt.
Der er særlig fokus på test, udvikling og demonstration af teknologier, som øger brugen af byggematerialer med færre problematiske stoffer, samt teknologier, som forbedrer dokumentationen af bæredygtige byggevarer.
Miljøstyrelsen vil ved vurdering af nye projektforslag særligt prioritere løsninger, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:
- Udvikling, test og demonstration af byggematerialer uden problematiske stoffer for miljø og sundhed, for eksempel maling, fundamentmateriale, tagdækning, m.v. eller som bidrager til diffusionsåbne konstruktioner
- Udvikling, test og demonstration af byggematerialer og produkter, med det mål at styrke dokumentation i forhold til miljøvaredeklarationer el. lign.(f.eks. EPD eller CE-mærkning)
Kontaktperson: Signe Kromann-Rasmussen/Jens Schultz-Hansen tlf. 72 54 40 00, e-mail: sikro@mst.dk/jesha@mst.dk
Materialekredsløb
Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til at øge og fremme ressourcekredsløb i byggeriet ved at fremme anvendelsen af økologiske og bæredygtige løsninger og sikre genanvendelse af materialer og komponenter.
Det økologiske byggeri skal være med til at tilbyde løsninger på udfordringen om, hvordan byggeriet kan indgå i et mere cirkulært ressourcekredsløb, så de anvendte materialer produceres og behandles som værdifulde ressourcer hele vejen gennem byggeriet.
Miljøstyrelsen vil ved vurdering af nye projektforslag særligt prioritere løsninger, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:
- Udvikling, test og demonstration af løsninger i byggeriet, som gør det lettere at genanvende materialer og genbruge delkomponenter i byggeriet, herunder restprodukter/affald, og for eksempel forbedrer vilkår for vedligehold, herunder;
- Udvikling og design af teknologier og byggeri som mindsker samlinger der er problematiske for genbrug af de enkelte dele (lim, søm mv.)
- Pilotprojekter der demonstrerer og udvikler lokale løsninger til genbrug og brug af økologiske bygningsdele og byggematerialer
Kontaktperson: Signe Kromann-Rasmussen/Jens Schultz-Hansen tlf. 72 54 40 00, e-mail: sikro@mst.dk/jesha@mst.dk
Skalering og standardisering
Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af økologiske og bæredygtige løsninger i forbindelse med opskalering af mindre eller unika produktion.
Der findes en række løsninger, der er udviklet lokalt eller i mindre skala til økologisk byggeri i biologiske materialer. For at udbrede disse løsninger til flere og dermed deres miljø- og sundhedseffekt kan der være behov for at løsningerne i højere grad mainstreames. Det vil sige, en metode til produktion eller at produktion og produkter for eksempel standardiseres eller kan leveres eller kopieres i større skala. Der er særlig fokus på test, udvikling og demonstration af teknologier, til afprøvning og udvikling af løsninger.
Kontaktperson: Signe Kromann-Rasmussen/Jens Schultz-Hansen tlf. 72 54 40 00, e-mail: sikro@mst.dk/jesha@mst.dk
Der kan søges tilskud til projekter om udvikling test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at løse følgende udfordringer:
Klik på et temaområde herover, for at se en nærmere beskrivelse af de temaer, der kan søges indenfor.
Der kan også søges om tilskud til miljøteknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse andre udfordringer på kemikalie- og biocidområdet.
Miljøstyrelsen har særlig fokus på kemikalie- og biocidprojekter om udvikling test og/eller demonstration af nye teknologier, der kan bidrage til at erstatte problematiske kemikalier med mindre skadelige alternativer, andre miljøteknologiske løsninger eller som på anden måde kan føre til reduktion i anvendelsen af skadelige kemikalier i produkter og produktionsprocesser til gavn forbrugere, sundhed og miljø.
Ved vurdering og prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på:
a) miljø- og sundhedsmæssige perspektiver
b) forretningsmæssige perspektiver herunder forventning til etablering af nye arbejdspladser
c) teknologisk nyhedsværdi
d) bidrag til danske virksomheders muligheder for at udvikle løsninger til det internationale marked
e) sammenhæng til ny lovgivning på kemikalieområdet
f) muligheder for at nedsætte ressourceforbrug ved at genanvende materialer ved reduktion af problematisk kemi
g) tilskyndelsesvirkning (vil et tilskud betyde at der sættes noget i gang, der ikke ellers ville ske)
h) en fyldestgørende projektbeskrivelse