Herunder findes samtlige materialer og informationer i forbindelse med annoncering af tilskudspuljen i 2019
MUDP indkalder hermed ansøgninger til Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDP 2019.
Opslaget er offentliggjort den 8. februar 2019.
MUDP tilskud kan gives til både små og store projekter, der fremmer innovative og nytænkende ideer og projekter, der kan bidrage til en grønnere verden, danske arbejdspladser og eksport af miljøteknologi. Der kan under programmet i 2019 søges om tilskud til: a) Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter) og b) Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter. Projekter kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder, hvor der udvikles, testes og demonstreres nye miljøteknologiske løsninger.
Der kan i 2019 indsendes ansøgninger inden for alle de områder som MUDP dækker, herunder vand og klimatilpasning, cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affald, renere luft, kemi, jord, bæredygtigt byggeri/bæredygtige byer og mindre støj. Der kan søges om tilskud til at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet.
Bestyrelsen for MUDP lægger vægt på, at miljø- og erhvervspotentialerne i ansøgningen er godt dokumenteret. Bestyrelsen lægger desuden vægt på, at der i projekterne er et solidt engagement hos de af projektdeltagerne, der efterfølgende skal omsætte projektresultaterne til nye forretningsmuligheder. Bestyrelsen er også opmærksom på, at nye teknologiske potentialer nyttiggøres i udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger. Herudover er bestyrelsen opmærksom på projekternes potentiale i forhold til at bidrage til opfyldelse af FN’s verdensmål og udvikling af danske styrkepositioner inden for områder vand og luft. Se mere om bestyrelsens prioriteringer i 2019 i bestyrelsens handlingsplan.
Der er i alt ca. 88 mio. kr. til rådighed til demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter) samt udviklings-, test- og demonstrationsprojekter. Du finder en nærmere beskrivelse af mulighederne herunder.
Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter)
Der kan søges om tilskud til fyrtårnsprojekter, hvor fremtidens miljøløsninger demonstreres i fuld skala i normal drift. Det skal være sandsynligt, at fyrtårnsprojektet, kan fungere videre på markedsvilkår, når tilskuddet er brugt. Fyrtårnsprojekter skal have format til at være pejlemærke for fremtidens investeringer i et bedre miljø. De skal kunne være platform for at udstille for det fremmeste danske miljøteknologivirksomheder kan levere.
Ud over tilskud til udvikling, test og demonstration, kan der som noget særligt for fyrtårnsprojekter, også søges om tilskud til anlægsinvesteringer. Forudsætningen er at investeringerne fører til miljøbeskyttelse der rækker videre, end de krav der fremgår af dansk lov og EU-ret.
Tilskuddet til fyrtårnsprojekter kan bygge oven på i forvejen planlagte investeringer, idet tilskuddet skal give tilskyndelse til, at det samlede anlæg repræsenterer noget unikt i indsatsen for et bedre miljø. Der kan kun ydes tilskud til den del af anlægsinvesteringerne, der giver en miljøbeskyttelse, der går ud over lovens krav.
Som en hjælp til de der overvejer at søge om støtte til et fyrtårnsprojekt, er der i foråret 2019 mulighed for at indsende en såkaldt ”one pager” hvor projektideen skitseres. Projektideen skal efterfølgende præsenteres (pitches) på et møde med MUDP’s sekretariat i starten af april. På pitch-mødet vil sekretariatet mundtligt kommentere projektideen, med fokus på om projektideen ligger inden for rammerne af MUDP generelt, samt om ideen vurderes at have potentiale for at blive et fyrtårnsprojekt. Det er ikke en forudsætning for at søge om tilskud til et fyrtårnsprojekt, at ansøger indsender en ”one pager” og deltager i et pitch-møde.
- Frist for indsendelse af ”one pager” og anmodning om pitch er 15. marts 2019, kl. 23.59
- Frist for ansøgning om tilskud er 20. august 2019, kl. 12.00
Eksempler på fyrtårnsprojekter, der tidligere har modtaget tilskud:
- VARGA (tilskud: 19 mio. kr.)
- RoboSort (tilskud: 12,8 mio. kr.)
- Circle House – byggeri med cirkulær økonomi (tilskud: 6,9 mio. kr.)
Læs om, hvad der kan søges til, og om krav til fyrtårnsprojekter
Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter
Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter samt verifikation af miljøteknologi (ETV). Der vil kunne søges om tilskud til projekter inden for alle emner under MUDP.
Midlerne kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder.
- Frist for ansøgning om tilskud er 10. maj 2019, kl. 12.00
Eksempler på udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, der tidligere har modtaget tilskud er:
- Realtime vandkvalitetsmålinger i industrien (tilskud 1,8 mio. kr.)- Komplet efterbehandlingssystem til skibe (tilskud xx mio. kr.)
- Automatic Buildr (tilskud: 2,6 mio. kr.)
Læs om, hvad der kan søges til og om krav til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter.
Baggrund
Bestyrelsens vision for MUDP i 2020 er: ”En lang række virksomheder har udviklet og demonstreret nye og effektive miljøteknologiske løsninger, som styrker en bæredygtig udvikling, fremmer ressourceeffektivitet, vækst og nye arbejdspladser i Danmark samt eksport af dansk miljøteknologi.”
Læs mere om strategien for 2016- 2019
Bestyrelsen har den 8. januar 2019 offentliggjort handlingsplanen for 2019, som danner grundlag for opslag af ansøgningsrunder.
Læs bestyrelsens handlingsplan her
Under MUDP prioriteres både udviklings- og demonstrationsprojekter samt fyrtårnsprojekter, hvor dansk miljøteknologi demonstreres i fuld skala. Sigtet er både udvikling af nye løsninger, reduktion af danske virksomheders ressourceomkostninger og øget eksport.
Find liste over tidligere bevilgede projekter
Ved vurdering af ansøgninger lægger bestyrelsen vægt på følgende:
• Miljø- og ressourcemæssigt potentiale
• Erhvervsmæssigt potentiale
• Projektets nyhedsværdi og faglige kvalitet
• Projektbeskrivelsens kvalitet
Bestyrelsen lægger særligt vægt på, at det erhvervsmæssige potentiale for projektets teknologi/løsning er klart beskrevet samt, at det fremgår tydeligt, hvem der vil bruge resultaterne efter projektets afslutning, herunder gerne planer for markedsmæssig udbredelse af de nye løsninger. Der forventes således en beskrivelse af:
• Målgruppe og merværdi for brugerne – problem og løsning
• Markedspotentiale samt potentiale for vækst og beskæftigelse i Danmark
• Konkurrencesituation for projektets teknologi/løsning • Vejen til markedet for projektets teknologi/løsning, herunder hvem der kommercialiserer projektet
• Risici og usikkerhed Der, hvor det er muligt, skal beskrivelserne indeholde kvantitative oplysninger. For projekter, der er tidligt i teknologiudviklingen, er der ikke krav om en egentlig markedsanalyse, men det forventes, at ansøger beskriver hvem, der skal bruge projektets resultater, og hvorledes parterne bag projektet påtænker at bringe nye løsninger frem til markedet.
Informationsmøder
Der afholdes informationsmøder for alle interesserede om ansøgningsrunden:
• d. 4. marts 2019, kl. 13.00 – 15.00 i Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
• d. 6. marts 2019, kl. 13.00 - 15.00 hos Miljøstyrelsen, Lyseng alle 1, 8270 Højbjerg, Århus
Møderne er et tilbud om at høre nærmere om kravene til en god ansøgning. Sammen med ansøgningsmaterialet findes en vejledning i udfyldelse af skemaet. Man kan også finde svar på typiske spørgsmål under FAQ på MUDP’s hjemmeside.
Se Powerpoint præsentationer fra møderne her:
Adresse og kontaktoplysninger
Miljøstyrelsen Erhverv, Sekretariatet for MUDP
Englandsgade 25,
5000 Odense C
Tlf.: 72 54 40 00
E-mail: mst@mst.dk
MUDP hjemmeside: www.ecoinnovation.dk
Miljøstyrelsen flytter i slutningen af april 2019 til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
Bestyrelsen uddeler i 2019 tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter samt verifikation af miljøteknologi (ETV - Environmental Technology Verification).
Der kan søges om tilskud inden for alle emner under MUDP herunder vand og klimatilpasning, cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcerne i affaldet, renere luft, kemi, jord, bæredygtigt byggeri/bæredygtige byer og mindre støj. Der kan søges om tilskud til projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet
Tilskud til projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, private personer, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører.
Bestyrelsen ser i 2019 blandt andet behov for nye innovative løsninger inden for følgende områder:
- Bæredygtige byer ved udvikling af teknologiske løsninger på vandområdet, herunder indvinding af fosfor fra spildevand og slam samt teknologiske løsninger, som kan nedbringe luft- og støjforurening, affaldsmængder samt stimulere cirkulært byggeri og sikre klimatilpasning.
- Cirkulær økonomi ved at fremme investeringer i udvikling, test, demonstration af nye teknikker med fokus på cirkulært design, ressourceeffektive produktionsprocesser, bedre udnyttelse af cirkulære materialestrømme og teknologier, som kan forarbejde og genanvende forskellige typer biomasse med henblik på produktion af biobaserede produkter, genfremstilling og genanvendelse af høj kvalitet samt bedre mulighed for reparation og genbrug. Deleøkonomisk forretningsmodeller kan indgå som en integreret del af projekterne.
- Udvikling, test og demonstration af teknologier, der sigter mod udfasning af kemi med negativ påvirkning af natur, miljø, klima og mennesker.
- Udvikling af nye teknologier, der kan bidrage til at mindske industriens udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
- Plastikområdet, herunder tilskud til udvikling, test og demonstration af nye teknologiske løsninger, som fremmer cirkulær økonomi og sætter fokus på forretningsmodeller, øger genanvendelse og minimering af plastikaffald, fremmer udvikling og demonstration af teknologier til at forebygge og minimerer emissioner af mikroplast.
- Udvikling, test og demonstration af teknologiske løsninger, der nedbringer partikelforureningen fra opvarmning (fx kedler halmfyr og brændeovne), produktion og transport (skibe og køretøjer) mv., herunder mulige filterløsninger.
- Digitaliseringmed fokus på øget adgang til data og deling af data på tværs af sektorer og i forsyningskæder samt datadreven test og demonstration, herunder udvikling af bedre og mere præcise måle- og analysemetoder på eksempelvis vandområdet.
Indsendelse af ansøgninger
Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema.
Find ansøgningsskema og budgetskema til udviklings-, test og demonstrationsprojekter
Find ansøgningsskema til ETV-projekter. Bemærk at projekter om ETV bevilges på grundlag af de minimis regler – og alle ansøgere skal derfor udfylde en de minimis erklæring (se nærmere i ansøgningsskema og vejledning).
Frist: Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 10. maj 2019, kl. 12.00. Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2019– (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2019”. Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen Erhverv, Englandsgade 25, 5000 Odense C
Tlf.: 72 54 40 00
E-mail: mst@mst.dk
MUDP hjemmeside: www.ecoinnovation.dk
Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.
Der kan i 2019 søges om tilskud til fyrtårnsprojekter, hvor fremtidens miljøløsninger demonstreres i fuld skala i normal drift. Det skal være sandsynligt at fyrtårnsprojektet, kan fungere videre på markedsvilkår, når tilskuddet er brugt. Der vil kunne søges om tilskud inden for alle emner under MUDP, herunder vand og klimatilpasning, cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcerne i affaldet, renere luft, kemi, jord, bæredygtigt byggeri/bæredygtige byer og mindre støj.
Et fyrtårnsprojekt skal have format til at være pejlemærke for fremtidens investeringer i et bedre miljø. De skal kunne være en platform for at udstille det fremmeste danske miljøteknologivirksomheder kan levere. Tilskuddet til fyrtårnsprojekter kan bygge oven på i forvejen planlagte investeringer, idet tilskuddet skal give tilskyndelse til, at det samlede anlæg repræsenterer noget unikt i indsatsen for et bedre miljø.
Projekterne involverer typisk flere aktører og bidrager til at fremme samarbejde på tværs af brancher. Projekterne kan være baseret på kobling af flere løsninger og teknologier og dermed også demonstrere helhedsløsninger.
Projekter om demonstration af miljøtekniske løsninger i fuldskala kan omfatte aktiviteter, der hører under kategorierne:
- Tilskud til udvikling samt test og demonstration af nye teknologier. Det kan f.eks. være teknologiudvikling, test forud for etablering i fuldskala samt efterfølgende dokumentation af et fuldskalaanlægs effekter. Tilskud til aktiviteter kræver at der er teknologisk nyhedsværdi. Tilskud i disse kategorier kan gives til de samme tilskudsberettigede udgifter, som gælder for udviklings- test og demonstrationsprojekter. Bemærk at disse kategorier ikke omfatter støtte til investeringer i udstyr og anlæg.
- Tilskud til anlægsinvesteringer. Forudsætningen er at investeringerne fører til miljøbeskyttelse, der rækker videre, end de gældende/vedtagne krav der fremgår af dansk lov og EU-ret for miljøbeskyttelse eller på områder hvor der ikke er krav. Der kan kun ydes tilskud til de yderligere investeringsomkostninger, som kræves for at opnå den forbedrede miljøeffekt.
Læs om projektkategorier og tilskudsprocenter
Der lægges særligt vægt på, at projekter, der modtager tilskud:
- bidrager til at udvikle, teste, etablere og demonstrere ny lovende miljøteknologi, der er klar til implementering,
- har særlig demonstrationsværdi både i Danmark og udlandet f.eks. ved at have en særlig nyhedsværdi, en innovativ miljøteknologisk løsning og bidrage til miljøforbedringer på prioriterede områder,
- forventes at demonstrere den etablerede løsning i en længere periode efter projektafslutning,
- bidrager med løsninger på områder, hvor der er stort potentiale for beskæftigelse og eksport.
Der kan søges om tilskud til at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet
Tilskud til projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, private personer, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører.
Bestyrelsen ser i 2019 blandt andet behov for nye innovative løsninger inden for følgende områder:
- Bæredygtige byer ved udvikling af teknologiske løsninger på vandområdet, herunder indvinding af fosfor fra spildevand og slam samt teknologiske løsninger, som kan nedbringe luft- og støjforurening, affaldsmængder samt stimulere cirkulært byggeri og sikre klimatilpasning.
- Cirkulær økonomi ved at fremme investeringer i udvikling, test, demonstration af nye teknikker med fokus på cirkulært design, ressourceeffektive produktionsprocesser, bedre udnyttelse af cirkulære materialestrømme og teknologier, som kan forarbejde og genanvende forskellige typer biomasse med henblik på produktion af biobaserede produkter, genfremstilling og genanvendelse af høj kvalitet samt bedre mulighed for reparation og genbrug. Deleøkonomisk forretningsmodeller kan indgå som en integreret del af projekterne.
- Udvikling, test og demonstration af teknologier, der sigter mod udfasning af kemi med negativ påvirkning af natur, miljø, klima og mennesker.
- Udvikling af nye teknologier, der kan bidrage til at mindske industriens udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
- Plastikområdet, herunder tilskud til udvikling, test og demonstration af nye teknologiske løsninger, som fremmer cirkulær økonomi og sætter fokus på forretningsmodeller, øger genanvendelse og minimering af plastikaffald, fremmer udvikling og demonstration af teknologier til at forebygge og minimerer emissioner af mikroplast.
- Udvikling, test og demonstration af teknologiske løsninger, der nedbringer partikelforureningen fra opvarmning (fx kedler halmfyr og brændeovne), produktion og transport (skibe og køretøjer) mv., herunder mulige filterløsninger.
- Digitaliseringmed fokus på øget adgang til data og deling af data på tværs af sektorer og i forsyningskæder samt datadreven test og demonstration, herunder udvikling af bedre og mere præcise måle- og analysemetoder på eksempelvis vandområdet.
Indsendelse af one pager og anmodning om pitchmøde (er udløbet)
Som noget nyt tilbydes i foråret 2019 en mulighed for at indsende en såkaldt ”one pager” med beskrivelse af en projektide, som derefter kan pitches på et møde med MUDP sekretariatet. Til et pitch møde vil projektparterne modtage tilbagemelding på one pager og projektfremlæggelse. Indsendelse af en endelig ansøgning er ikke afhængig af, om ansøgeren forud har indsendt en one pager” og deltaget i et pitchmøde.
One pager skrives i en skabelon. Bemærk vejledning om forberedelse af pitchmøde bagerst i skabelonen.
Frist:”One pager” og anmodning om pitch-møde skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 15. marts 2019, kl. 23.59 (er udløbet)
Pitch-møder afholdes i starten af april 2019 (er afholdt). Ansøgere der indsender en ”one-pager” vil få skriftlig besked om tidspunkt for mødet i slutningen af marts (er udløbet).
”One pager” og anmodning om pitch-møde sendes til Miljøstyrelsen med e-mail til mst@mst.dk . Mailen mærkes i emnefeltet med: ”MUDP Pitch 2019 – (anfør projektemne) ”
Indsendelse af ansøgninger
Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema.
Frist: Ansøgninger om tilskud til et fyrtårnsprojekt skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 20. august 2019, kl. 12.00. Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen skal mærkes i emnefeltet med: ”MUDP 2019 fyrtårn – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2019 fyrtårn. Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen Miljøteknologi, Englandsgade 25, 5000 Odense C
Tlf.: 72 54 40 00
E-mail: mst@mst.dk
MUDP hjemmeside: www.ecoinnovation.dk
Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.
I 2019 er der afsat 2 millioner kroner til at støtte spildevandsselskaber og virksomheder, der er ejer af spildevandsanlæg, og som ønsker at gennemføre forsøg med måling og regulering af lattergas på renseanlæg. Puljen fortsætter fra 2018, hvor spildevandsselskaber, som har fået bevilget midler, allerede er i fuld gang med at måle og regulere lattergasemissioner fra deres anlæg. De indsamlede data om lattergasemissioner har til formål at gøre os klogere på, hvordan lattergas kan måles og forhåbentlig reduceres i fremtiden.
Offentliggjort den 18. december 2018
Ansøgningsfrist
Ansøgninger kan indsendes løbende fra den 18. december 2018 og frem til den 20. november 2019.
Kvalificerede ansøgninger bevilges herefter tilskud efter først-til-mølle-princippet. Dog således at der højst gives tilskud til (justeret på baggrund af de allerede bevilgede projekter fra 2018, se faktaboks nederst):
- 7 deltagende mindre anlæg (<10.000PE, en målerinstallation)
- 9 deltagende mellemstørrelse anlæg (10.000 – 100.000 PE, en målerinstallation)
- 6 deltagende større anlæg (>100.000 PE, to målerinstallationer) fordelt mellem 2 typer anlæg (alternerede og recirkulation), 2-4 overfladebeluftede anlæg, samt 3-4 anlæg med sidestrømsprocesser.
Hvis bevillingen rækker til flere projekter end ovenstående antal fordeles midlerne efter først–til–mølle princippet. Ansøgninger der modtages efter fristens udløb vil ikke blive behandlet.
Hvem kan ansøge?
Spildevandsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, samt virksomheder, der er ejer af spildevandsanlæg.
Hvad kan du søge tilskud til?
Ansøgere kan søge om op til 350.000 kr. i støtte til omkostninger i forbindelse med:
- Indkøb og installation af lattergassensorer,
- Udskiftning og kalibrering af sensorhoveder,
- Databehandling og indrapportering og
- Tiltag, der skal minimere lattergasudledningerne.
Støtten ydes som støtte til miljøbeskyttelse efter EU’s regler om statsstøtte i gruppefritagelsesforordningen.
Efter disse regler kan offentlige vandselskaber og store virksomheder få op til 40 procent i tilskud, mellemstore virksomheder (under 250 ansatte og en omsætning på højest 50 mio. Euro) kan få op til 50 procent, mens små virksomheder (under 50 ansatte og en omsætning på højest 10 mio. Euro) kan få op til 60 procent i støtte.
Ansøgers størrelse følger bestemmelserne i EU's regler om statsstøtte. Læs definition af små- og mellemstore virksomheder.: Gruppefritagelsesforordningen, se nærmere i bilag I bagerst i forordningen.
Hvordan ansøger du?
Udfyld, underskriv og indsend ansøgningsskema til Miljøstyrelsen.
Find ansøgningsskema
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen sendes til Miljøstyrelsen på mst@mst.dk. Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2019 Lattergaspulje – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2019 Lattergaspulje". Ansøgningsskemaet skal underskrives. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Sådan vurderer vi ansøgningen
Ansøgere der opfylder følgende kriterier indstilles til støtte:
- Ansøgere kan redegøre for, at de vil efterleve nedenstående krav til dataopsamling og –indberetning.
- Ansøgere skal stille de indsamlede data til rådighed for Miljøstyrelsen
- Ansøgere falder inden for en af de opstillede kategorier af renseanlæg. Inden for de enkelte kategorier vil ansøgningen blive behandlet efter først til mølle princippet.
Krav til dataopsamling og – indberetning.
Projektet skal sikre, at sensorer og dataopsamlingssystemer bliver korrekt vedligeholdt og kalibrerede iht. forskrifterne, samt at emissionsberegningerne foretages online i SRO-systemerne for at sikre at emissionsberegningerne er retvisende og tilgængelige for den efterfølgende rapportering og evaluering.
Indberetning af data skal indeholde følgende:
- Anlægsbeskrivelse (alternerende, recirkulation, eller sidestrømsproces)
- Placering af målepunkt(er) (aerobe, anoxiske)
- %N-N2O emission af N-kg fjernet i renseprocessen (per døgn)
- Beregnet lattergas emission (kg-N2O-N/døgn)
- COD/N forhold ved flow proportional døgnprøve per uge til den biologiske proces
- Omkostningerne til installation og vedligehold af emissionsmåling
- Beskrivelse af eventuelle tiltag til reduktion af N2O-emission, omkostninger til dette og tidspunkt for implementering, således at dette tydeligt kan aflæses i de indrapporterede data.
Ansøgere skal stille resultaterne af aktiviteterne til rådighed for Miljøstyrelsen.
Baggrund
Midlerne til puljen er del af en aftale indgået i sommeren 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntningen af den grønne klimapulje.
Hvilke anlæg har allerede fået bevilling?
I alt 8 anlæg har fået bevilling fra Lattergaspuljen i 2018. I oversigten herunder ses det, at de fleste er mellemstørrelse eller større anlæg, der har fået bevillinger. Vi opfordrer derfor mindre anlæg til at søge puljen, således at data om lattergasemissioner kan fås fra et bredt udsnit af anlægstørrelser.
Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
Tlf.: 72 54 40 00
E-mail: mst@mst.dk
MUDP hjemmeside: www.ecoinnovation.dk
Kontaktperson: Mikael Tind, Vandforsyning, e-mail: mikti@mst.dk
Her er samlet spørgsmål og svar i forhold til MUDP's Lattergaspulje.
Hvis et forsyningsselskab varetager driften af både store (>100.000 PE) og små/mellemstore renseanlæg, kan de så søge om et N2O målesystem til både det store anlæg og det mindre anlæg? Kan ansøgeren nøjes med at lave én ansøgning til begge systemer?
Et forsyningsselskab kan søge tilskud til måling af lattergas på mere end ét anlæg, f.eks. et stort og et mindre anlæg. Selskabet skal så indsende to separate ansøgninger (en ansøgning per anlæg), som vil blive behandlet individuelt efter først-til-mølle princippet inden for hver deres kategori (større hhv. mindre anlæg).
- Hvor ofte behandles ansøgningerne til Lattergaspuljen?
Ansøgningerne behandles løbende af MUDP's sekretariat, som har bemyndigelse til at bevilge tilskud på bestyrelsens vegne. Bestyrelsen orienteres derefter på næstkommende bestyrelsesmøde om de afgivne tilskud. Det er ambitionen, at ansøgere får svar på deres ansøgning inden for en måned.