Herunder findes samtlige materialer og informationer i forbindelse med annoncering af tilskudspuljen i 2017
Bestyrelsen for MUDP indkaldte ansøgninger til Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDP 2017.
Opslaget er offentliggjort den 3. februar 2017.
MUDP har plads til både små og store projekter, der fremmer innovative og nytænkende ideer og projekter, der kan bidrage til en grønnere verden og danske arbejdspladser. Programmet har tre puljer, a) Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter), b) Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter samt c) Grøn Innovationspulje. De tre puljer giver tilsammen både små og store virksomheder gode muligheder for at søge tilskud til projekter, hvor der udvikles, testes og demonstreres nye miljøteknologiske løsninger.
Der kunne i 2017 indsendes ansøgninger indenfor alle de områder, som MUDP dækker, herunder vand og klimatilpasning, cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcerne i affaldet, renere luft, kemi, jord, bæredygtigt byggeri og mindre støj. Bestyrelsen prioriterer i sin handlingsplan for 2017 iværksættelse af projekter indenfor områderne cirkulær økonomi, luft, vand og klimatilpasning.
Bestyrelsen har en vision om, at Danmark skal gøre sig gældende i den globale konkurrence om udvikling af bæredygtige teknologiske løsninger og effektiv ressourceudnyttelse, der kan skabe grobund for fremtidig vækst og velstand. Der kan derfor søges om tilskud til at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet. Om jeres projekt har en klar international dimension eller er målrettet en konkret miljøudfordring i lokalsamfundet er dog ikke det vigtigste – det vigtigste er, at jeres projekt bidrager positivt til miljø, vækst og eksport.
Bestyrelsen prioriterer projekter med det største miljø- og erhvervsmæssige potentiale. Derfor lægger bestyrelsen særlig vægt på, at potentialerne i MUDP-ansøgninger og -projekter er godt dokumenteret. Under programmet prioriteres både mindre udviklings- og demonstrationsprojekter og større fyrtårnsprojekter, hvor dansk miljøteknologi demonstreres i fuld skala. Sigtet er både udvikling af nye løsninger, reduktion af danske virksomheders ressourceomkostninger og øget eksport. Bestyrelsen er herunder opmærksom på, at nye teknologiske potentialer som fx Big Data nyttiggøres i udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger.
Der er i alt ca. 80 mio. kr. til rådighed til Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter) samt Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter og ca. 19,5 mio. kr. til Grøn Innovationspulje. Du finder en nærmere beskrivelse af puljerne herunder.
Der kunne indsendes ansøgninger inden for 3 puljer:
Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter)
I 2017 ønsker bestyrelsen at uddele tilskud til et eller flere demonstrationsanlæg i fuld skala (fyrtårnsprojekter). Fyrtårnsprojekter skal være pejlemærker for fremtidens miljøløsninger inden for områder med væsentlig miljøbetydning og bidrage til at profilere Danmark som foregangsland, når det handler om udvikling af konkurrencedygtige miljøteknologiske løsninger.
Ansøgningsprocessen for fyrtårnsprojekter er opdelt i to faser. I fase 1 indsendes en kort ansøgning og overordnet budget. På baggrund af de korte ansøgninger udvælger bestyrelsen de projektforslag, som bestyrelsen i fase 2 ønsker at se en fuld ansøgning på. Ansøgere, der ikke går videre til fase 2, vil modtage et afslag.
- ansøgningsfrist for fase 1 er 20. april 2017, kl. 12.00 -(Der lukket for fase 1 ansøgninger)
- ansøgningsfrist for fase 2 er 2. oktober 2017, kl. 12.00 - (Der er lukket for fase 2 ansøgninger. Fase 2 kunne kun søges af ansøgere, som bestyrelsen har anmodet om en fuld ansøgning)
Eksempler på nuværende og tidligere fyrtårnsprojekter er:
- Billund BioRefinery (tilskud: 15 mio. kr. i samarbejde med VTU-fonden)
- Begrænsning af vandtab i drikkevandsforsyninger (tilskud: 18,5 mio. kr.)
- Circle House – byggeri med cirkulær økonomi (tilskud: 6,9 mio. kr.)
Læs om, hvad der kunne søges til, og om krav til fyrtårnsprojekter
Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter
Bestyrelsen uddeler i 2017 tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter.
Der vil både blive prioriteret store projekter og mindre projekter med et tilskudsbeløb på i størrelsesordenen 0,5-5 mio. kr. Der kunne søges om tilskud inden for alle emner under MUDP.
– ansøgningsfrist 17. maj 2017, kl. 12.00 - (Der er lukket for ansøgninger)
Eksempler på udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, der tidligere har modtaget støtte er;
- Kvalitetssikring af drikkevand (tilskud: 0,3 mio. kr.)
- Støjskodder til byens udsatte boliger (tilskud: 1,14 mio. kr., case 6 i beretning)
- Reduceret udledning af NOx fra skibe (tilskud: 0,6 mio. kr.)
- Automatic Buildr (tilskud: 2,6 mio. kr.)
Læs om, hvad der kunne søges til, og om krav til udviklings-, test og demonstrationsprojekter.
Grøn Innovationspulje
Bestyrelsen uddeler i 2017 ca. 19,5 mio. kr. i tilskud til projekter, der fremmer innovation og udvikling af miljø- og klimavenlige teknologier i små og mellemstore virksomheder (SMV) og samtidigt understøtter vækst og beskæftigelse. Der kan typisk søges tilskud på 0,5–5 mio. kr. til projekter under denne pulje.
Der kunne søges tilskud til teknologiudvikling, test og demonstration samt verifikation af miljøteknologi (ETV) indenfor klimatilpasning og vand, reduceret belastning af natur og miljø samt bedre ressourceeffektivitet.
- ansøgningsfrist 17. maj 2017, kl. 12.00 - (Der er lukket for ansøgninger)
Eksempler på nuværende og tidligere projekter støttet af den grønne innovationspulje er:
- Slamreduktion ved damptørring (tilskud: 0,6 mio. kr., se side 25 i beretningen for 2015)
- Miljøvenlig rensning af røggaskondensat fra biomassefyring (tilskud: 2,5 mio. kr., case nr. 9)
Læs om, hvad der kunne søges til og om krav til grønne innovationsprojekter. Bemærk, at puljen er målrettet små- og mellemstore virksomheder (SMV).
Generel information
Baggrund
Bestyrelsen vision for MUDP i 2020 er: ”En lang række virksomheder har udviklet og demonstreret nye og effektive miljøteknologiske løsninger, som styrker en bæredygtig udvikling, fremmer ressourceeffektivitet, vækst og nye arbejdspladser i Danmark samt eksport af dansk miljøteknologi.”
Bestyrelsen har den 15. december 2016 offentliggjort sin handlingsplan for 2017, som danner grundlag for opslag af ansøgningsrunder. Læs bestyrelsens handlingsplan
Ved vurdering af ansøgninger lægger bestyrelsen vægt på følgende:
- Miljø- og ressourcemæssigt potentiale
- Erhvervsmæssigt potentiale
- Projektets nyhedsværdi og faglige kvalitet
- Projektbeskrivelsens kvalitet
Særligt i forhold til det erhvervsmæssige potentiale vil bestyrelsen lægge vægt på, at der foreligger konkrete vurderinger af det erhvervsmæssige potentiale og planer for markedsmæssig udbredelse af de nye løsninger, herunder en beskrivelse af:
- Målgruppe og merværdi for brugerne – problem og løsning
- Markedspotentiale samt potentiale for eksport, vækst og beskæftigelse i Danmark
- Konkurrencesituation
- Vejen til markedet
- Risici og usikkerhed
Der, hvor det er muligt, skal beskrivelserne indeholde kvantitative oplysninger. For projekter, der er tidligt i teknologiudviklingen, er der ikke krav om en egentlig markedsanalyse, men det forventes, at ansøger beskriver, hvorledes projektet kan bringe nye løsninger frem til markedet, og skitserer den proces, der følger efter den første teknologiudviklingsfase frem mod, at løsningen kan bringes på markedet, herunder blandt andet de forventede konkurrenceforhold.
Informationsmøder
Der afholdes informationsmøder for alle interesserede om ansøgningsrunden:
- D. 8. marts 2017 kl. 13.15 -16 hos Aarhus Vand, Gunnar Clausens Vej 34, 8260 Viby J
- D. 9. marts 2017 kl. 13.15 – 16.00 i Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K
Møderne er et tilbud om at høre nærmere om kravene til en god ansøgning. Se program her (link). Sammen med ansøgningsmaterialet findes en vejledning i udfyldelse af skemaet. Man kan også finde svar på typiske spørgsmål under FAQ på MUDP’s hjemmeside.
MUDP præsentation - Infomøde København og Århus, marts 2017
Oplæg om gode råd om ansøgning til MUDP 2017
Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen Miljøteknologi, Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
E-mail: mst@mst.dk
MUDP hjemmeside: www.ecoinnovation.dk
Bestyrelsen uddeler i 2017 tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter.
Der vil blive prioriteret projekter med et tilskudsbeløb i størrelsesordenen 0,5-5 mio. kr., og der kan søges om tilskud inden for alle emner under MUDP.
Der kunne søges om tilskud til projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet
Projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, private personer, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører.
Bestyrelsen vil i 2017 prioritere projekter indenfor samme områder, som gælder for fyrtårnsprojekter, dvs. projekter rettet mod:
- Cirkulær økonomi, herunder særligt fokus på
- høj ressourceudnyttelse i hele eller dele af værdikæden, herunder bedre anvendelse af recirkulerede materialer i produktionsvirksomheder
- mere omkostningseffektive løsninger til sortering og transport af affald til recirkulering
- udvikling af nye materialer, samt udvikling af materialer uden indhold af problematiske kemikalier, der eksempelvis vanskeliggør genanvendelse
- udvikling af løsninger, der sikrer, at byggematerialer og bygningskomponenter lettere kan vedligeholdes og recirkuleres
- udvikling af teknologier og processer, der kan bidrage til at mindske madspild
- Luft, herunder særligt fokus på udvikling af teknologiske løsninger, der
- understøtter overholdelse af skærpede krav til reduktion af luftforurening fra skibsfarten, herunder både teknologier, der omkostningseffektivt reducerer udledninger samt teknologier, der kan bidrage til effektiv håndhævelse, så lovlydige rederier ikke stilles ringere
- reducerer luftforureningen fra den tunge vejtransport, som udgør et stigende problem globalt
- reducerer og dokumenterer emissioner til luften specielt rettet mod de områder, der prioriteres i EU’s miljøregulering af fx industrivirksomheder, kraftværker, affaldshåndtering
- Vand og klimatilpasning, herunder særligt fokus på
- udvikling af vandselskaber fra storforbrugere af energi til netto-producenter af energi, der udnytter og optimerer ressourcer i spildevand
- vandbesparelser, -forbrug og -effektivitet i industri og forsyning, herunder genbrug af vand i boliger, landsbyer og industrier
- effektiv styring af drikkevand med henblik på styrket forsyningssikkerhed, drikkevandskvalitet og reduceret energiforbrug
- udvikling af fremtidens vandforsyningsanlæg
- udvikling af intelligente spildevandshåndteringssystemer
- udvikling af bedre decentral spildevandsrensning og mere avanceret spildevandsrensning
- løsninger til reduktion af spildevandsoverløb
- styrings- og varslingssystemer til klimatilpasning samt intelligente løsninger til afvanding af marker
Projekter om cirkulær økonomi kan, udover udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, også omfatte aktiviteter knyttet til udvikling af nye forretningsmodeller, der vil kunne understøtte projektet.
Projekter indenfor ovenstående områder kan også bidrage positivt til reduktionen af udledning af drivhusgasser.
Indsendelse af ansøgninger
Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema.
Ansøgninger skulle være Miljøstyrelsen i hænde senest den 17. maj 2017, kl. 12.00. (Der er lukket for ansøgninger). Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen sendes til Miljøstyrelsen på: mst@mst.dk. Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2017 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Brevet sendes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2017”. Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.
Ansøgningsmateriale 2017
Der er vejledning i udfyldelse af materialet undervejs i skemaet og bagerst i ansøgningsskemaet. I vejledningen bagerst er der også information om indsendelse af ansøgningen.
I 2017 ønsker bestyrelsen at uddele tilskud til et eller flere større projekter (fyrtårnsprojekter). Der vil kunne søges om tilskud inden for alle emner under MUDP.
Fyrtårnsprojekter er større satsninger og projekter, hvor fremtidens miljøteknologiske løsninger udvikles, testes og/eller etableres og demonstreres i fuld skala. Projekterne involverer typisk flere aktører og bidrager til at fremme samarbejde på tværs af brancher. Projekterne kan være baseret på kobling af flere løsninger og teknologier og dermed også demonstrere helhedsløsninger.
Projekterne kan falde i både kategorien:
- Udvikling, test og demonstration af nye teknologier. Her ydes tilskud til de samme tilskudsberettigede udgifter, som gælder for puljen til udviklings- test og demonstrationsprojekter.
- Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala. Projekter i denne kategori skal medføre miljøbeskyttelse, der rækker videre end gældende/vedtage nationale standarder og EU-standarder for miljøbeskyttelse. Tilskuddet kan ydes til de yderligere investeringsomkostninger, som kræves for at opnå den forbedrede miljøeffekt.
Der lægges særligt vægt på, at projekter, der modtager støtte:
- Bidrager til at udvikle, teste og/eller etablere og demonstrere ny lovende teknologi, der er klar til implementering
- Har særlig demonstrationsværdi, både i Danmark og udlandet, f.eks. ved at have en særlig nyhedsværdi, en innovativ teknologisk løsning og bidrage til miljøforbedringer på prioriterede områder
- Bidrager med løsninger på områder, hvor der er stort potentiale for beskæftigelse og eksport.
Der kan søges om tilskud til at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet
Projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, private personer, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører.
Bestyrelsen vil i 2017 prioritere projekter, som er rettet mod:
- Cirkulær økonomi, herunder særligt fokus på
- høj ressourceudnyttelse i hele eller dele af værdikæden, herunder bedre anvendelse af recirkulerede materialer i produktionsvirksomheder
- mere omkostningseffektive løsninger til sortering og transport af affald til recirkulering
- udvikling af nye materialer, samt udvikling af materialer uden indhold af problematiske kemikalier, der eksempelvis vanskeliggør genanvendelse
- udvikling af løsninger, der sikrer, at byggematerialer og bygningskomponenter lettere kan vedligeholdes og recirkuleres
- udvikling af teknologier og processer, der kan bidrage til at mindske madspild
- Luft, herunder særligt fokus på udvikling af teknologiske løsninger, der
- understøtter overholdelse af skærpede krav til reduktion af luftforurening fra skibsfarten, herunder både teknologier, der omkostningseffektivt reducerer udledninger samt teknologier, der kan bidrage til effektiv håndhævelse, så lovlydige rederier ikke stilles ringere
- reducerer luftforureningen fra den tunge vejtransport, som udgør et stigende problem globalt
- reducerer og dokumenterer emissioner til luften specielt rettet mod de områder, der prioriteres i EU’s miljøregulering af fx industrivirksomheder, kraftværker, affaldshåndtering
- Vand og klimatilpasning, herunder særligt fokus på
- udvikling af vandselskaber fra storforbrugere af energi til netto-producenter af energi, der udnytter og optimerer ressourcer i spildevand
- vandbesparelser, -forbrug og -effektivitet i industri og forsyning, herunder genbrug af vand i boliger, landsbyer og industrier
- effektiv styring af drikkevand med henblik på styrket forsyningssikkerhed, drikkevandskvalitet og reduceret energiforbrug
- udvikling af fremtidens vandforsyningsanlæg
- udvikling af intelligente spildevandshåndteringssystemer
- udvikling af bedre decentral spildevandsrensning og mere avanceret spildevandsrensning
- løsninger til reduktion af spildevandsoverløb
- styrings- og varslingssystemer til klimatilpasning samt intelligente løsninger til afvanding af marker
Projekter om cirkulær økonomi kan, udover udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, også omfatte aktiviteter knyttet til udvikling af nye forretningsmodeller, der vil kunne understøtte projektet.
Projekter indenfor ovenstående områder kan også bidrage positivt til reduktionen af udledning drivhusgasser.
Der findes på under FAQ en vejledning til ansøgere om, hvordan parter kan organisere sig, når der ansøges om tilskud til et fyrtårnsprojekt i kategorien: Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala.
Indsendelse af ansøgninger
Ansøgningsprocessen for fyrtårnsprojekter er opdelt i to faser.
Fase 1
I fase 1 indsender ansøgere en ansøgning med uddybning af projektets grundidé, miljømæssigt og erhvervsmæssig potentiale samt en kortfattet beskrivelse af en række yderligere punkter. Der anvendes et særligt ansøgningsskema i fase 1.
Bestyrelsen vil på baggrund af ansøgninger indkommet i fase 1 vælge et begrænset antal projekter, hvor bestyrelsen beder ansøgerne om en fuld ansøgning, der skal indsendes i fase 2. De øvrige ansøgere vil modtage et afslag.
Frist fase 1: Ansøgning i fase 1 skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 20. april 2017, kl. 12.00. (Der er lukket for fase 1 ansøgninger). Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.
Ansøgere kan forvente at få svar på ansøgninger indkommet under fase 1 i slutningen af juni 2017.
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen sendes til Miljøstyrelsen på mst@mst.dk. Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2017 fyrtårn fase 1 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2017 fyrtårn fase 1". Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Fase 2
Ansøgere, som bestyrelsen har bedt om at indsende en fuld ansøgning i fase 2, skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema. Ansøgningsskema – fase 2 og budgetskema, der skal udfyldes, fremsendes til ansøgere sammen med bestyrelsens anmodning om en fuld ansøgning.
Frist fase 2: Ansøgninger i fase 2 skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 2. oktober 2017, kl. 12.00. Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning!
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen sendes til Miljøstyrelsen på mst@mst.dk. Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2017 fyrtårn fase 2 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2017 fyrtårns fase 2". Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.
Ansøgningsmateriale 2017 - fyrtårnsprojekter fase 1
Der er vejledning i udfyldelse af materialet undervejs i skemaet og bagerst i ansøgningsskemaet. I vejledningen bagerst er der også information om indsendelse af ansøgningen.
Hvis en ansøger går videre til fase 2, sender MUDP sekretariatet ansøgningsskema til fase 2 direkte til ansøgeren.
Tilskud under Grøn Innovationspulje i 2017 er målrettet innovation i små- og mellemstore virksomheder inden for områderne
1) klimatilpasning og vand,
2) reduceret belastning af natur og miljø, og
3) bedre ressourceeffektivitet.
Se en nærmere beskrivelse af de områder, der kan søges indenfor.
Der kunne søges tilskud til teknologiudvikling, test og demonstration samt verifikation af miljøteknologi (ETV). Der vil blive prioriteret projekter med et tilskudsbeløb i størrelsesordenen 0,5-5 mio. kr.
Grøn Innovationspulje er målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV), der arbejder med at udvikle og afsætte grønne teknologier.
Ved vurdering af, om tilskud til projektet vil fremme innovation i SMV’er, tages udgangspunkt i følgende retningslinjer:
1. Teknologiudviklingen skal alt overvejende foregå i SMV
2. SMV skal som minimum blive medejer af den udviklede teknologi samt medindehaver af de evt. patenter, der følger af projektet
3. Hovedansøger skal, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende, være SMV
4. Store virksomheder, der er medansøgere, kan til sammen repræsentere op til ca. 30 % af det samlede budget for projektet.
5. Store virksomheder kan til sammen medvirke som underleverandør i op til ca. 30 % af det samlede budget for projektet, jf. MUDP generelle retningslinjer for dette (se i vejledningen til ansøgningsskemaet).
For definition af små og mellemstore virksomheder anvendes EU Kommissionens definition, se i forordningens bilag I.
Der er i 2017 ca. 19,5 mio. kr. til uddeling i denne pulje.
Der kunne søges om tilskud til at gennemføre projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet
Projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, private personer, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører.
Indsendelse af ansøgninger
Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema. Projekter om ETV bevilges på grundlag af de minimis regler – og alle ansøgere skal derfor udfylde en de minimis erklæring (se nærmere i ansøgningsskema og vejledning bagerst i ansøgningsskemaet til ETV-projekter).
Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 17. maj 2017, kl. 12.00. (Der er lukket for ansøgninger). Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.
Ansøgninger kan sendes med:
- e-mail. Mailen sendes til Miljøstyrelsen på: mst@mst.dk. Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP Innovationspulje 2017 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.
- brevpost. Brevet sendes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP Innovationspulje 2017”. Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.
Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.
Ansøgningsmateriale 2017
a) Udviklings-, test og demonstrationsprojekter:
Ansøgningsskema - Innovationspulje - Udvikling-, test- og demonstration
Der er vejledning i udfyldelse af materialet undervejs i skemaet og bagerst i ansøgningsskemaet. I vejledningen bagerst er der også information om indsendelse af ansøgningen.
b) ETV-projekter:
Ansøgningsskema - Innovationspulje - ETV-projekter
Der er vejledning i udfyldelse af materialet undervejs i skemaet og bagerst i ansøgningsskemaet. I vejledningen bagerst er der også information om indsendelse af ansøgningen.